Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 29. 16 juli 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 29 1915
driftslængde tnot i 1912 — 13 henholdsvis kr.
31189247 og kr. 10 071. Utgifterne til drift og
vedlikehold var i 1913—14 kr. 28379338 eller
9032 pr. km. driftslængde mot i 1912—13
henholdsvis kr. 23 985 602 og kr. 7745.
Driftsoverskuddet var da i 1913 —14 kr. 5664078 eller kr.
1803 pr. km. driftslængde mot i 1912 —13 kr.
7 203 645 og kr. 2326.
Av bruttoindtægten i 1913 —14 kom kr. 15 606 701
Pr. km. driftslængde Utgift i pct. av indtægt Driftsoverskud
Indtægter kr. Utgifter kr. pr. km.
driftslængde kr. i pct. av den i
banennedlagte kapital
Statsbanerne 1913—14 10 411 8 930 85.8 i 481 1-39
—»— 1912—13 9 788 7 628 77-9 2 160 2.07
Hovedbanen 1913—14 51 986 40 178 77-3 ii 808 3-92
—»— 1912 —13 ’ . . . . 47 391 35 447 74-8 ii 944 4.08
De øvrige privatbaner 1913—14 6 604 4 338 65.7 2 266 3-92
— »— 1912—13 5 5i° 3 738 67.8 i 772 317
Samtlige baner 1913—14 10 835 9032 83 4 i 803 1.72
—»— 1912—13 10 071 7 745 76.9 2 326 2.29
For Statsbanerne og Hovedbanen og da særlig
for de første var, som man ser de økonomiske
resultater av banernes drift mindre gode i 1913—14
end i 1912—13; det sidstnævnte aar hører iøvrig
til et av Statsbanernes bedste.
Av Statsbanerne bragte som vanlig Ofotbanen
det største overskud, nemlig kr. 1 395 138 (kr.
i 419548 i 1912—13); derefter kom Smaalensbanen
med kr. 749241 (kr. 1001609), Kongsvingerbanen
med kr. 538 540 (kr. 708 277) og Rørosbanen i sin
helhet med kr. 318 438 (kr. 687 509).
Underskud bragte som vanlig Solørbanen,
Hell —Sunnanbanen, Egersund—Flekkefjordbanen og
Arendal—Aamli—Tveitsundbanen (hvorunder som
sidelinje den tidligere private
Grimstad—Frolands-bane). Men foruten disse gik i 1913—14 ogsaa
efternævnte statsbaner med tap :
Drammen—Skienbanen kr. 112478, Otta—
Dombaasbanen kr. 78 470 (i drift kun fra 6te
december 1913), Bergen—Hønefossbanen kr. 28551
samt av Rørosbanen strækningen Trondhjem—
Støren kr. 71 207.
Hovedbanen bragte et overskud av kr. 531 610
mot kr. 581 636 i 1912—13.
Av de øvrige privatbaner er Rjukanbanen og
Thamshavnbanen ganske lønsomme; den første
forrentet i 1913 —14 den anvendte kapital med 8.03 pct.
(mot 5.64 pct. i 1912—13) og den anden sin med
6.43 pct. (mot 6.31 pct. i 1912—13).
Lillesand—Flaksvandbanen,
Urskog—Høland-banen, Tønsberg—Eidsfossbanen gik med
underskud.
I driftsaaret 1913 —14 blev der paa samtlige
baner kjørt 12634333 trafiktogkilometer, hvilket
sammenholdt med den midiere driftslængde biir
4021 trafiktog om aaret eller 11.02 trafiktog om
dagen, kjørt over hver km. bane. I 1912 —13
kjørtes 12 078 900 trafiktogkilometer svarende til
3900 trafiktog om aaret eller 10.69 om dagen over
hver km. bane.
Mens der i 1913 —14 ved samtlige baner kjørtes
4021 traliktog gjennemsnitlig over hver km. bane,
var tallet særskilt for Statsbanerne 4155 (i 1912 — 13
4025), for Hovedbanen 9973 (9712) og for de andre
privatbaner 2075 (2056).
eller 46 pct. (i 1912 —13 44 pct.) paa persontrafdr;
kr. 17906766 eller 53 pct. (54 pct.) paa godstrafik
og 529949 eller 1 pct. (2 pct.) paa andre
trafikindtægter, saasom telegram- og leieindtægter etc.
samt tilfældige indtægter.
Efterfølgende tabel viser indtægter, utgifter og
driftsoverskud pr. km. driftslængde særskilt for
Statsbanerne, Hovedbanen og de andre privatbaner
i 1913—14 sammenlignet med i 1912—13:
I driftsaaret 1913 —14 befordredes ialt 18637 638
reisende (i 1912—13 17834565; herav reiste
16 202 443 (15 656 848) med Statsbanerne, 2194558
(1976289) med Hovedbanen og 722933 (686312)
mel de øvrige privatbaner.
Av samtlige de 17 914705 reisende som i
1913 —14 kjørte med Statsbanerne og Hovedbanen1
reiste 7898 paa I klasse og gjennemsnitlig 187.3 km.,
558 293 reiste paa II klasse og gjennemsnitlig
87.0 km., mens 17 348 514 reiste paa III klasse og
gjennemsnitlig 24.1 km. Den gjennemsnitlige
reise-længde for alle reisende uten hensyn til klasse var
26.2 km. mot 26.2 ogsaa i 1912 —13.
Smaalensbanen befordret de fleste reisende,
nem-lig 4 194 157, dernæst Kristiania —Drammenbanen
3 465925, Hovedbanen 2 194 558,
Bergen—Hønefoss-banen 1 806056 og Drammen—Skienbanen 1680598.
Av samtlige de sittepladser som Statsbanernes
og Hovedbanens tog førte var i 1913 —14
gjennemsnitlig 27.8 pct. optat mot 27.9 pct. i 1912—13.
Med hensyn til godsbefordringen saa befordret
i 1913 —14 Statsbanerne og Hovedbanen tilsammen
6876895 ton fragtgods (i 1912 —13 6 505 267 ton),
48034 (42622) ton ilgods, 169924 (165713) ton
fragtfrit gods, 4814 (4227) stk. kjøreredskaper og
157 in (134435) levende dyr. Omsættes
kjøreredskaper og dyr fra antal til vegt efter en engang
fastslaat formel, saa var deres samlede vegt 41 088
(37426) ton. Vegten av alt i 1913 —14 befordret
gods ved Statsbanerne og Hovedbanen var da,
kjøreredskaper og dyr medregnet 7 135 941 ton
eller 2596 ton pr. km. driftslængde mot i 1912 —13
henholdsvis 6 751 028 og 2497.
Il- og fragtgodset befordredes gjennemsnitlig
57.2 km. (i 1912 —13 58.4 km.), det fragtfrie gods
46.7 (44.8) og kjøreredskaper og dyr 120.5
(130.3) km-
Ved Statsbanerne og Hovedbanen var samtlige
togs godsvogner gjennem det hele aar
gjennemsnitlig belastet 43.0 (43.3) pct. av lasteevnen.
1 Lægger man de særskilte tal for Statsbanerne
og Hovedbanen sammen, finder man at det ut-
komne er 482 296 mere end den her anførte
sum. Der var nemlig saa mange reisende som
kjørte baade paa Statsbanerne og Hovedbanen,
og de kommer med i begge de særskilte tal,
men kun 1 gang i deres sum
Med vegt av befordret gods kommer som vanlig
Ofotbanen langt foran; den befordret i 1913 —14
3364404 ton (i 1912 —13 2 997 632-ton) eller ikke
langt fra halvparten av den samlede godsbefordrings
vegt. Av Statsbanerne kommer dernæst Drammen —
Randsfjordbanen med 612 584 (645 238) ton og
Smaalensbanen med 596463 (649317) ton,
Hovedbanen befordret 1 025 668 (967 503) ton.
Privatbanen utenom Hovedbanen befordret i 1913 —14
ialt 803583 (i 1912 —13 675738 ton gods —
kjøreredskaper og levende dyr medregnet. Av disse
baner kom Rjukanbanen først saavel med hensyn
til antallet av reisende som med vegten av gods.
Nesttun —Osbanen kom som nr. 2 med antal av
reisende og Thamshavnbanen som nr. 2 med vegt
av gods.
Ved samtlige baner var der pr. 30te juni 1914
tilsammen 444 lokomotiver (428 pr. 30te juni 1913),
hvorved der faldt 7.1 (7.2) lokomotiver paa hver
km. bane. Desuten er der de 3 roterende
sne-ploger paa Bergen—Hønefossbanen. Ved
Statsbanerne særskilt var der 366 (351) lokomotiver,
ved Hovedbanen 38 (38) og ved de øvrige
privatbaner 40 (39).
Av samtlige lokomotiver var 309 (295)
tender-lokomotiver, 127 (125) tanklokomotiver og 8
elektriske — av disse sidste 5 ved Rjukanbanen og
3 ved Thamshavnbanen.
Av de i 1913 —14 nyanskaffede lokomotiver var
3 stk. som Hamar jernstøperi og mek. verksted
leverte til Ofotenbanen 10-koblede, de første
saadanne paa norsk bane og de største hittil
anskaffede med en maksimumsvegt paa drivhjulene av
80.8 ton.
Ved samtlige baner var der pr. 30te juni 1914
ca. 811 (pr. 30te juni 1913 ca. 784) personvogner,
ca. 99 (95) postvogner og ca. 9208 (8739)
bagage-og godsvogner.
Samtlige personvogner hadde tilsammen 38 791
(38 040) sittepladser eller 12.3 (12.3) pladser pr. km.
driftslængde. Samtlige godsvogners lasteevne var
tilsammen 92 339 (87 959) ton eller gjennemsnitlig
29.4 (28.4) ton pr. km. driftslængde.
Foruten de foran omhandlede godsvogner har
A/S Foldal Copper and Sulphur Co. Ltd. for sin
kistransport anskaffet 50 specielle kisvogner med
307 tons lasteevne. I 1913—14 har paa grund av
den store godstrafik været leiet 80 svenske
bred-sporede godsvogner som har løpet i Kristiania distrikt,
paa Randsfjordbanen, Hovedbanen og Bergen —
Hønefossbanen. Desuten har de for Sørlandsbanen
anskaffede vogner, nemlig 52 godsvogner med
tilsammen 632 tons lasteevne, og de for Dombaas—
Størenbangn anskaffede 32 vogner med 412 tons
lasteevne været benyttet i 1913 —14.
Ved driftsaarets utgang var den samlede længde
av Statsbanernes og Hovedbanens telegraflinjer
2799 (ved utgangen av 1912 — 13 2721) km. med
en traadlængde av 5392 (5266) km. Længden av
telefonlinjerne var samtidig 2475 (2390) km. med
traadlængde 5125 (4940) km. Paa jernbanernes
telegraflinjer befordredes i 1913 —14 139825
(136 342) private telegrammer og 656 696 (649 257)
tjenestetelegrammer.
Av de private telegrammer befordredes 104336
(92 648) alene paa jernbanernes linjer, 35 489
(43 694) tillike paa statstelegrafens.
Det ved jernbanedriften i det hele fast ansatte
personale utgjorde pr. 30te juni 7479 (pr. 30te juni
1913 6982), hvorav ved Statsbanerne 5946 (5532),
ved Hovedbanen 1089 (1036) og ved de øvrige
privatbaner 444 (414).
Statsbanernes pensionskasse steg fra kr. 10096368
pr. 30te juni 1913 til kr. 10796876 pr. 30te juni
1914.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
