Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 30. 23 juli 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
TEKNISK ÜKEBLAD
Nr. 30 1915
Om Avsvovling ved Raajernsfremstilling.
2den del.
To termotekniske Eksperimentalserier for Undersøkelse av Mangans
og Titans Indflydelse paa Avsvovlingen.
Av Ludvig M. Li nd e man,
Indberetning til komiteen for L. A. Engers legat.
Det foreliggende arbeide refererer sig
til og er en fortsættelse av et arbeide
som for tiden er under trykning og som
i den nærmeste fremtid vil utkomme i
»Stabl und Eisen«. Hensigten med disse
arbeider var i første række at undersøke
og finde et billede av de love hvorefter
svovlet fordeler sig mellem de to flytende
faser: jernet paa den ene side og slaggen
paa den anden. Desuten var det
hensigten at utføre forsøkene med henblik
paa teknisk elektroraajernfremstilling og
saa nær op til praksis som mulig. Her
gjaldt det imidlertid at faa saa rene
forsøk som mulig, og ovnskonstruktionen
maatte derfor tillempes
overensstemmende hermed.
Forsøkene er ved elskværdig
imøtekommenhet av hr. professor P. Fårup
utført ved Den tekniske Høiskole i
Trond-hjem.
Da det undertiden vil bli nødvendig
at referere til første del av dette arbeide,
hitsættes en oversigt over de
forsøksserier som der allerede er utført. Det
har for hver serie været den forutsætning
at alle variable faktorer elimineres bort som
konstanter, for saa at finde avsvovlingen
som funktion av den specielle faktor
(som maatte ønskes undersøkt). Da
avsvovlingen influeres av en lang række
variable faktorer, maatte
forsøksbetingel-serne vælges med specielt henblik herpaa.
I 1ste del er utført følgende
smelteserier :
Serie I Almindelig oversigt.
Serie II Avsvovlingen som funktion av
siliceringsgrad.
Serie III Avsvovlingen som funktion
av tiden 1).
Serie IV Avsvovlingen som funktion
av temperaturen.
Serie V Avsvovlingen som funktion av
slaggmængde.
Serie VI Avsvovlingen som funktion
av tiden 2).
Serie VII Avsvovlingen som funktion
av Al2 O3-mængder.
Serie VIII Avsvovlingen som funktion
av MgO-mængder.
Av serie II fremgik at resultaterne
kunde fremstilles grafisk som en næsten
ret linje, saaledes at avsvovlingen avtok
noget nær proportionalt med stigende
siliceringsgrad og efter de givne
forutsæt-ninger efter ligningen :
1= 0,015 x -P 0,005.
Av serierne III og VI fremgik at
resultaterne kunde fremstilles i kurver som
asymptotisk nærmet sig æ-aksen. De
2 serier blev utført henholdsvis ved
1500° og 1700°. Det viste sig at
fordelingen, det vil si avsvovlingen, foregik
langt raskere ved den sidste temperatur.
Likeledes var de stabile likevegter som
kunde opnaaes ved 1700° langt bedre end
de tilsvarende ved 1500°. Herav kan
drages den slutning at skal der arbeides
paa kvalitetsraajern med svovlholdig koks
som reduktionsmiddel, er det en
hovedbetingelse at tiden mellem hver tapning gjøres
saa lang at svovlets fordeling kan faa tid
til at naa de grænser som man maatte ønske.
Resultaterne for serie IV viste at
avsvovlingen biir mere effektiv ved stigende
temperaturer. Dette gjælder dog kun for
stabile likevegter. De undersøkte
temperaturer var 1500°, 1700° og 2000°.
Ved sidste temperatur erholdtes et
raa-jern med 0.006 °/0 S. Det viste sig at
fordelingen til stabil likevegt her fandt
sted paa kortere tid end 20 minutter.
Serie V viste at slaggmængden — naar
den bare er over 30 pr. 100 jern ingen
indflydelse har paa avsvovlingen.
Serie VII viste at avsvovlingen biir
meget gunstig influert av tilstedeværende
Al2 O3 som paa en maate kan siges at
virke som en katalysator.
Fordelings-hastigheten biir ogsaa betydelig forøket.
Serie VIII viste at en tilstedeværende
MgO-gehalt virker gunstig paa
avsvovlingen, om end dens virkning ikke er saa
kraftig som en tilsvarende mængde CaO.
Større mængder MgO er dog uheldig da
de ved at nedsætte smeltepunktet ogsaa
nedsætter slaggens viskositet og dernæst
endelig fordelingstiden i betragtelig grad.
Skal kvalitetsraajern opnaaes med koks
som reduktionsmiddel, bør malmen
indeholde mindst mulig — helst under
2 o/o _ MgO.
Forsøksovnen er en ren motstandsovn.
Den er meget enkel og »hjemmelavet».
En indre kuldigel indeholder chargen.
Selve digelvæggen er motstanden. Den
elektriske energi tages ut fra en
transformator som kunde levere alle
tænkelige spændingsintervaller fra 7.5—30 v.
I regelen blev benyttet en spænding av
ca. 14 v. til at drive igjennem 400 —
500 A (sekunder). Ved hjelp av et
optisk pyrometer blev temperaturen fiksert
gjennem en aapning i topkontakten.
Takket være den udmerkede transformator
kunde ovnen uten vanskelighet indstilles
paa en hvilkensomhelst temperatur (ind-
Av analyserne fremgaar at de slaggdannende bestanddele i malm og koks er:
CaO gram MgO gram SiOa gram ai2 o3 gram s gram
I loo gram malm .... 0-35 0.24 1.22 0.20 O.OI
I 22 gram koks 0-37 O.OI 0.73 0.54 0.23
Sum 0.72 0.25 1.95 0.74 0.24
0-97
Ved beregningen av de forskjellige
siliceringsgrader er denne tabel
indbefattet. For at faa en passende mængde
til 2050°), og denne temperatur kunde
bibeholdes saa længe som ønsket — med
en frihet paa kun ca. 10° C. Uten en
saadan transformator vilde forsøkene
overhodet ikke kunne være lykkes.
Raamaterialerne er valgt blandt de
almindelige handelsvarer. For ikke at
bringe for mange forstyrrelser og for mest
mulig at kunne eliminere bort de
ønskede variabler er de dog forholdsvis
rene. Alle raamaterialer blev knust og
sigtet for at faa den samme kornstørrelse
— 1 — 2 mm3.
Jernmalmen var en prøve
Kiiruna-A-malm. En undersøkelse viste følgende
sam mensætning:
Fe 70.05 %
SiO2 1.22 »
CaÖ 0.35 »
MgO 0.24 »
AI2O3 0.20 »
S 0.01 »
P 0.004 »
TiO2 s^or
Mn spor.
Koksen var ønsket forholdsvis svovlrik
som den eneste svovlkikle.
En undersøkelse gav følgende analyse:
Total aske S 8.56 o/o 1.05 »
SiO2 3.33 »
A12O3 2.44 »
Fe2O3 0.91 »
CaO 0.17 »
MgO 0.05 »
Kalk indførtes som kalkspat, meget ren.
Analysen gav følgende resultat:
CaO 53,31 % Fe2O3 spor
uopløselig 0.13 » MgO spor
fugtighet 1.66 » P, S spor.
Kiselsyre indførtes som kvarts.
En undersøkelse gav følgende analyse:
SiO2 99.02 %
Fe2Ö3 0.07 »
S, CaO, Mn spor.
Til hver smeltning blev anvendt den
samme mængde malm, nemlig 100 gram.
Kokstilsætningen blev fastsat ved forsøk.
En tilsætning av 22 gr. pr. charge viste
sig tilstrækkelig og dette kvantum blev
da anvendt ved hver smelte senere.
Omregnet pr. ton jern svarer dette til
315 kg., et tal som staar i den bedste
overensstemmelse med de
forhaands-beregninger hvorpaa prøvedriften i
Hardanger blev grundlagt.
slagg er der til hver smelte tilsat ekstra
slaggdannende bestanddele. I regelen er
der arbeidet med en konstant slaggmængde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
