Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 30. 23 juli 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 juli 1915
TEKNISK UKEBLAD
375
= 44 gram. Forholdet mellem de
forskjellige bestanddele har naturligvis
variert. Siliceringsgraderne er beregnet
efter Mrazeks metode.
1ste dels resultater er sammenfattet i
et totaldiagram ved sine fordelingstal:
gr S i slagg „ ,
–––––––––- = fordelingstal.
gr S i jern
Avsvovlingen som funktion av
mangan-gehalten.
Det er en længe bekjendt
kjends-gjerning at svovl og mangan har stor
affinitet til hverandre. En række
metal-lurger har da ogsaa undersøkt og
stadfæstet dette. Videre er det en
kjends-gjerning at svovlet har en større affinitet
til mangan end til jern. Men herutover
har man ikke hat nogen sikker
kjend-skap til hvorledes og i hvilket forhold
affiniteten til de to metaller ytrer sig.
Eksakt uttrykt kan man si at den
foreliggende opgave var at undersøke
hvorvidt slaggfasen tillater en rask
overgang — og i hvilken grad — av
Mn S fra jernfasen.
For at faa et virkelig uttryk for
manganets indvirkning maatte alle andre
variable faktorer bortelimineres, og dette
er utført ved at sætte alle variable
undtagen netop mangangehalten som
konstanter.
Smelteserie IX er utført under
neden-staaende forutsætninger.
1) Malmforbruket = konstant = 100
gram pr. smelte.
2) Koksforbruket = konstant = 22 gram
pr. smelte.
3) Fordelingstiden, det vil si tiden efterat
alt er smeltet = konstant = time
pr. smelte.
4) Temperaturen i fordelingstiden =
konstant = 1700° pr. smelte.
5) Materialstørrelsen = konstant.
6) Al2O3-mængden = konstant = 0.74
gram pr. smelte.
7) Mængden av slaggdannende
bestanddele = konstant = 44 gram.
8) Siliceringsgraden = konstant =1.4
forsaavidt MnO sættes ut av
betragtning.
Mangan indførtes i chargen som
mangankarbonat MnCO3 »kemisk ren«. En
analyse gav nedenstaaende resultat:
Mn 46.38 %
CO2 41.47 »
H2O 2.68 »
S spor.
Som utgangspunkt for serien er valgt
smelte nr. 20 som er utført under de
samme forutsætninger, men uten
mangantilsætning. Serien blev bestemt paa
5 trin, nemlig ved en tilsætning av
1) 25 gr., 2) 15 gr., 3) 10 gr., 4) 5 gr.
og 5) 3 gr. MnCO3.
Forsøk med yderligere tilsætning av
MnCO3 blev ikke utført, da det allerede
her viste sig at avsvovlingen var meget
langt fremskreden.
Til denne serie utførtes i alt 11
smeltninger. De i efterfølgende tabel anførte
nummere repræsenterer saaledes i regelen
gjennemsnittet for flere smelter.
Utdrag av smeltejournalen for serie IX a):
Smelte- nr. Beskikning i gram Sum
slaggdannende bestanddele foruten Mn i gram [-Siliceringsgrad-] {+Silicerings- grad+} Slaggens sammensætning i %
malm koks kvarts [-kalksten-] {+kalk- sten+} MnCO3 SiO2 CaO ( + MgO) AI2Q3 Mn
65 IOO 22 17 45 25 44 1-4 41-14 53-62 r-53 3.21
67 100 22 17 45 15 44 1.4 4T-52 53-46 1-59 2-43
69 IOO 22 17 45 10 44 1.4 41.58 54-27 1.63 1.62
70 IOO 22 17 45 5 44 1-4 41-70 54-35 1-65 1.3°
73 IOO 22 17 45 3 44 1-4 41.83 54-34 1.66 1.17
20 IOO 22 45 — 44 r-4 42.04 55-88 1.68 —
Utdrag av smeltejournalen for serie IX b):
Smelte- nr. °/o s i jern 0/„ S /0 0 i slagg [-Fordelingstal Siliceringsgrad-] {+For- delingstal Silicerings- grad+} foruten Mn [-Fordelingstid Temperatur-] {+For- delingstid Tempera- tur+} i
fordelings-tiden Slaggdannende bestanddele foruten Mn Tilsat Mn gr- Mn % slagg
65 0.026 0.50 I I .O 1.4 30 min 17000 44 gr- 11.5 20.5
67 0.026 o-5° I ] .0 r-4 30 „ 17000 44 „ 69 13-5
69 0.026 0.50 I 1.0 1.4 30 » 17000 44 » 4.6 9-5
70 0.028 0.50 I 1.0 1.4 3° „ 17000 44 „ 2.3 5-0
73 0.038 0.48 7-0 r-4 30 „ 17000 44 » 1.4 3-0
20 0.072 0.43 4.0 r-4 3° » 17000 44 „ — —
Disse data kan fremstilles grafisk:
Av ovenstaaende fremgaar at
tilstedeværelse av mangan virker meget gunstig
paa avsvovlingen. Av kurvens forløp kan
man slutte at svovlet forlater jernfasen
som MnS og at dette optages i
slaggfasen som saadant. Videre kan man
slutte at tilstedeværende mangan i
overskud er av underordnet betydning for
avsvovlingen.
At resultaterne ikke blev endda bedre
skyldes utvilsomt den korte fordelingstid.
Her var denne — av forskjellige grunde
— valgt konstant = 30 minutter.
Sammenholdes dette med tidligere
undersøkelser over tidens indflydelse paa
avsvovlingen (serierne III og VI), vil herav
fremgaa at en fordelingstid av f. eks. 2
timer vilde med en manganmængde =
5 % gi en avsvovling — tilnærmet
beregnet — = 0,013 °/0 S i jernet, m. a. o.
kvalitetsraajern trods den forholdsvis
høie siliceringsgrad.
Under smeltningerne viste det sig —
særlig ved smeltenr. 65 og 67 — at en
del av manganet forflygtige! sig. Dette
gav sig tydelig tilkjende ved at
reduktionsgaserne blev farvet violet.
Undersøkelser viste da ogsaa at ved smeltenr.
65 var ca. halvparten av den tilsatte
manganmængde destillert bort. Ved de
senere smelter forflygtigedes mindre
mængder og ved smeltenr. 70 og 73 kunde
mangandampe ikke iagttages. I likhet
med andre flygtige metaller f. eks. Zn
maa der ved raajernf remstillingen ogsaa
tages hensyn til en større mangangehalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
