Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 31. 30 juli 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 31 1915
ladning, sotn da sprængte mineladningen.
Disse miner anvendtes til spærring av
indløpet ved Malamocco, som fører ind
til Venedig der dengang tilhørte
Østerrike. Da intet angrep blev foretat av
italienerne, fik man ingen erfaring for
disse kraftige miners virkning. Dette
var imidlertid første gang der i miner
anvendtes et brisant sprængstof, nemlig
den av professor Schønbein i Basel i
1846 opfundne skytebomuld eller
pyroxy-lin som den da kaldtes. Det skal
bemerkes at samme aar blev opfundet et
andet, endnu kraftigere brisant
sprængstof, nemlig nitroglycerin samtidig av
Sobrero i Paris og Nobel i Sverige; men
hverken nitroglycerinen eller dens senere
derivater som dynamit, gummidynamit
og sprænggummi m. fl. har faat nogen
egentlig anvendelse til sjøminer i
krigs-øiemed, bl. a. av den grund at de fryser
allerede ved + 8° C, og biir mindre
sikre i sin antændelse.
Paa grund av den store fare som var
forbundet med utlægningen og
optagningen av disse hittil konstruerte
selvvirkende støtminer, gik utviklingen senere
i en række aar i retning av kontrolbare,
elektriske støtminer, forbundet med en
kabel til en tændstation i land, hvor
tændbatteriet var anbragt, saaledes at
dette kunde sættes i og ut av forbindelse
med minerne.
(Fortsættes.)
Magnetiske og andre Egenskaper hos elektrolytisk Jern,
smeltet i Vacuum.
Foredrag av ingeniør Trygve D. Yensen paa Det 6te norske landsmøte for teknik den 17de juli 1914.
Elektriske maskiners virkningsgrad
av-hænger hovedsagelig av det jerns
kvalitet hvorav de er bygget. I omtrent
alle slike maskiner frembringes
elektriciteten ved hjælp av en forandring, i
al-mindelighet en reversering av de
magnetiske kraftlinjer som strømmer gjennem
deres spoler eller vindinger, og da
selvfølgelig gjennem nogen eller alle av deres
jerndele. Som bekjendt forbrukes der ingen
energi til at vedlikeholde et visst antal
magnetiske kraftlinjer — med undtagelse av
den lille energi som forbrukes paa grund
av den elektriske motstand i
magnetiseringsspolen —; men energi forbrukes til
at forandre disse kraftlinjer enten i
antal eller retning. Den energi som
medgaar til at etablere en viss mængde
magnetiske kraftlinjer erstattes dog ikke
fuldstændig naar disse fjernes; ved at
reversere dem periodisk ved hjælp av en
magnetiserende kraft erholdes saaledes et
forhold som kan repræsenteres av fig. 10.
Det energitap som finder sted benævnes
hysteresis-tapet og er proportionalt med
arealet av hysteresis-sløifen. Endvidere,
en forandring av de magnetiske
kraftlinjer frembringer elektriske
hvirvelstrømme i selve jernet, og disse strømme
foraarsaker ogsaa et energitap.
Hvirvelstrømmene formindskes ved at bruke
jern i tynde plater; men de kan ikke
fuldstændig elimineres. De avhænger
ogsaa av jernets elektriske motstand paa
en saadan maate at jo høiere motstanden
er, desto lavere er hvirvelstrømmene og
selvfølgelig energitapet.
Efter denne korte forklaring av de
fænomener som foregaar inde i alle
elektriske maskiner, er det klart at saadanne
maskiners virkningsgrad kan forhøies
ved at formindske hysteresistapet eller
hvirvelstrømmene eller begge to.
Tiltrods for at virkningsgraden hos de
elektromagnetiske maskiner allerede er
høiere end hos nogen anden slags maskin
— fra 95 pct. hos generatorer og motorer
til 99 pct. hos store transformatorer — er
der endnu adgang til forbedring, og
meget arbeide er i den senere tid ofret
paa at forbedre den magnetiske
kvali
tet av det jern som anvendes til disse
maskiner.
Indtil begyndelsen av det 20de
aar-hundrede ansaaes svensk trækuljern som
det bedste der kunde findes til
elektromagnetiske maskiner. Omkring aar 1900
frembragte Sir Robert Hadfield1 en del
jernlegeringer som foraarsaket en
revolution i denne gren av jernindustrien.
Hans 2V2 pct. siliciumlegering og 2x/4
pct. aluminiumlegering hadde en høiere
permeabilitet og et lavere hysteresistap
end det reneste svenske jern. Kanske
av endnu større betydning var den høie
elektriske motstand hos disse legeringer
som formindsket hvirvelstrømtapet til
en tredjedel eller mindre i
sammenligning med det svenske jern under samme
betingelser. Omtrent paa samme tid
offentliggjorde Barrett2 en del
eksperimenter som beviste at en tilførsel til
rent jern av 1 pct. av et
hvilket-somhelst legeringselement forhøier den
elektriske motstand omvendt
proportionalt med den atomiske vegt av
legeringselementet. Lette metaller som silicium
og aluminium forhøier saaledes
motstanden meget mere end tyngre metaller
som f. eks. wolfram.
Siden fremkomsten av Hadfield’s
legeringer har jernets magnetiske
kvalitet kun undergaat forholdsvis smaa
forbedringer. Hadfield’s siliciumlegering
— mere eller mindre modificert —
benyttes den dag idag hvor høi
virkningsgrad er av betydning. I 1906 begyndte
imidlertid prof. C. F. Burgess3 ved
Wisconsin universitet en række undersøkelser
av de magnetiske og elektriske
egenskaper hos elektrolytisk renset jern og
dets legeringer med andre elementer.
Selv om de forbedringer som blev utført
av Burgess ikke var epokegjørende, tror
jeg dog at hans resultater har banet
1 Barret, Brown and Hadfield, Journ. Inst. Elect.
Engrs. Vol. 31. p. 674, 1902.
2 Proc. Royal Society, Vol. 69. p. 480, 1902.
3 Se Electrochem. and Metal Ind. for 1909 and
1910. En række artikler av Burgess and
Aston.
veien for nye forbedringer. Som vi
senere skal komme tilbake til bestod
Burgess’ vanskelighet i smeltningen av
jernet; i 1910 offentliggjorde imidlertid
E. M. Terry1 ogsaa ved Wisconsin
universitet sine undersøkelser angaaende
temperaturens virkninger paa de
magnetiske egenskaper hos usmeltet
elektrolytisk jern. Han fandt at dette jern
efter ophetning til 1100° C. og langsom
avkjøling har en meget høi permeabilitet
og en lav koerciv kraft. Paa grund av
den høie retentivitet var imidlertid
hysteresistapet høiere end hos det
svenske trækuljern.
I 1911 begyndte vi ved den
elektrotekniske avdeling ved Illinois universitet
en omfattende undersøkelse av jernets
magnetiske egenskaper. Til
undersøkeiserne bruktes jern renset ved dobbel
elektrolytisk deposition. Den første anode
bestod av svensk trækuljern av følgende
komposition:
C — 0.1630 pct.
Ci — 0.0320 >
S — 0.0002 »
P — 0.0000 »
Mn — 0.0000 »
Fe — 99.8048 » (ved subtraktion)
og katoden bestod av en blyplate
omtrent 2 mm. tyk. Elektrolyten bestod av
400 gram ferro-sulphat (Fe SO4. 7. H2O)
og 50 gram ammonium chlorid (NH4 Cl)
pr. liter destillert vand. Efterat jernet
var utfældt paa blyplaten til en tykkelse
av ca. 5 mm., overførtes denne til en
anden beholder, hvor den bruktes som
anode i forbindelse med en aluminium
katode. Depositionen var langtfra jevn;
men i det øiemed hvortil det skulde
brukes var ujevnheterne en fordel, da
jernet allikevel maatte knuses før det
fyldtes i diglerne.
Det er nylig lykkes Watts og Li2
ved Wisconsin universitet at frembringe
jevne plater paa 2 til 3 cm.s tykkelse
ved tilsætning til elektrolyten av visse
organiske stoffer, saasom ammonium
oxalat ((NH4)2 C2O4).
Det dobbelt rensede jern indeholder:
C — 0.006 pct.
Si — 0.010 »
S — spor
Fe — 99.980 pct. (ved subtraktion)
og kan saaledes praktisk talt kaldes rent
jern. Smeltediglerne forarbeides av
magnesia (Mg O) som i forveien var smeltet
i en elektrisk lysbueovn. Dette materiale
knustes til et fint pulver, blandedes med
ca. 5 pct. magnesium hydroxyd (Mg (OH)2),
og pressedes i en staalform til digler.
Efterat diglerne hadde tørket i 2 à 3
dage over damprør, blev de brændt i en
elektrisk motstandsovn, fig. 7, ved ca.
1800° C. En lignende ovn bruktes i
begyndelsen for smeltningen av jernet;
magnesiumdiglen placertes da inde i en
grafitdigel, hvorefter begge digler blev
forsvarlig dækket. Denne fremgangs-
1 Phys. Rev. Vol. 30. p. 133, 1910.
2 Trans. Am. Electrochem. Soc. April 1914.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
