Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 33. 13 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 august 1915
TEKNISK UKEBLAD
409
længde og forbundet ved en vegtarm i
forankringsmekanismen løfte denne arm
og frigjøre ankertougrullen, saa ankeret
fires ut. Naar dette naar bunden, stopper
utfiringen og minen biir liggende paa
den ved flottørtougets længde bestemte
dybde under vandflaten, hvorefter
flottøren blir uvirksom og forsvinder.
Ved det andet system løsgjøres ved
minens utkastning et paa ankeret
hængende kuleformet lod med lodtoug av
bestemt længde, som hænger ned fra en
vegtarm i ankeret, hvori ogsaa
ankertougrullen er anbragt. Loddet frigjør ved sit
træk ankertougrullen, ankertouget rulles
av og ankeret synker, mens minen holder
sig i overflaten, og naar loddet naar bunden
stopper utfiringen av ankertouget og minen
trækkes ned til sin bestemte dybde. Dette
system som anvendes meget sees av fig. 13.
Ved det tredje system
(Carbonit-minerne) er ankertougrullen forbundet
til minens underdel. Denne hviler i et
stativ som staar op fra mineankeret.
Minen fastholdes ved en slippeindretning
tændbatteri (akkumulator) naar minen
paastøtes. Oventil er der et
ladningsrum, derunder kommer et
akkumulator-batterirum, saa et luftrum som efter
minens utkastning kan fyldes saa meget
med vand at minen saavidt synker.
Under luftrummet kommer et mottorrum
med et hydrostatisk apparat, som
saa-snart minen synker ned under sin
bestemte dybde under vandflaten, slutter
akkumulatorbatteriets strøm, hvorved en
liten elektrisk motor som driver en
horisontal propel, bringer minen til at
stige op igjen. Naar den rigtige høiie
er naadd avbrytes strømmen.
I de fleste land hvor selvvirkende
miner anvendes har man ogsaa
konstruert apparater for at fange og
uskadeliggjøre dem. Av saadanne skal nævnes
mineslæp, hvorav der findes en mængde
forskjellige konstruktioner. Fig. 18 viser
et engelsk mineslæp. Dette bestaar av
et slæpevad dannet av to
staaltraad-touger, hvor det øvre er forsynt med
3 flytebøier, mens det underste som
eller slæper minerne ind
paa grundt vand, hvor
de kan ødelægges.
Minespærringen kan
og-saa ødelægges ved
regulær kontraminering, som
bestaar i at man
utlæg-ger rækker av store
kontraminer med indtil 200
kg. brisantladninger med
ca. 70 m. indbyrdes
avstand og i 10 à 11 m.
dybde, hvorpaa en hel
saadan række sprænges
ved en elektrisk ledning
eller ved en mekanisk
selvvirkende anordning.
Ved eksplosionen slaar
man itu de selvvirkende
miner eller bringer dem til
eksplosion, saa der renses
op et løp av ca. 150 m.s
bredde. — Naar en mineladning sprænges
under vand i en saa stor dybde at hele
ladningen blir utviklet til gas, dannes der
Fig. 17.
Fig. 19.
Fig. 20.
til ankeret under utlægningen og følger
med dette tilbunds. Efter en bestemt tids
forløp utløses slippeindretningen ved at
et smeltbart sikkerhetsstykke opløses av
vandet og frigjør slippeindretningen, saa
minen frigjort fra ankeret stiger op, idet
den avruller ankertouget, indtil et i
forbindelse med ankertougrullen staaende
hydrostatisk apparat, som er indstillet for
et bestemt vandtryk, stopper avrullingen
og lar minen bli liggende paa plads.
Da minerne skal følge med ankeret til
store dybder, maa de for at kunne
utholde vandtrykket gjøres av temmelig
svære staalplater, og de biir baade tyngre
og mindre lethaandterlige end miner av
de to førstnævnte forankringsmetoder.
Som jeg før har fremholdt har man
endnu intet hort om selvvirkende, drivende
miner, men at saadanne ogsaa er
konstruert vil sees av fig. 17, som viser en
mine av Leons torpedo system og som
tilbydes av det bekjendte tyske firma
Siemens-Schuckert. Minen har oventil
utvendige støthorn og indvendig et elek
trisk stømslutterapparat (tremblør). Begge
tjener til at slutte strømmen for et
hænger ned i passende dybde i 3
staal-traadtouger er forsynt med en vegt paa
midten og med en liten
bomuldskrudt-kontramine med et par kg.s ladning paa
hver ende. I vadets ende er fastgjort
en overflateline oventil og et slæpetoug
nedentil av almindelig hampetoug,
likesom der paa hver ende er sat ind en
staaltraadtougsbugt mellem vadets
undertrosse og slæpeline for ikke at miste
vadet ved sprængning. Fra de smaa
miner gaar en elektrisk kabel frem til
et slæpefartøi ved hver ende av slæpet.
Man slæper med dette vad med forholds
vis liten fart, og naar man merker at ha
fanget en mine, manøvreres vadet
saa-ledes at man faar den fangede mine i
berøring med en av kontraminerne, som
derpaa sprænges og ødelægger den
fangede. Har man kraftige hurtiggaaende
minesøkerfartøier, kan man gjøre
slæpe-vadet bredere, saa det kan feie over en
mere end dobbelt saa bred strækning,
som ved det foran viste eksplosionsvad.
Man anbringer da paa vadet enten en
række smaa, skarpe staaldrægger eller
sakser som enten avklipper ankertougene
i vandet et gas- og vanddampfyldt
kuleformet rum, i hvilket vandpartiklerne i
et øieblik likesom er revet løs fra det
omgivende vand. Radien i denne
gas-kule kaldes sprængningsradien, og om
den betegnes med _R, findes dens
størrelse av formelen R i meter = C
yiad-ningen i kg. C er en faktor som er
forskjellig for de forskjellige sprængstoffer
f. eks. 1.44 for sortkrudt (finkornet),
2.15 for bomuldskrudt, ca. 2.2 for
trini-trotoluol og 2.42 for sprænggelatine. —
Ligger minen i en mindre dybde end
1.5 —|— _R, faar man straks opkast av vand
og gas, og eftersom minen kommer høiere
op faaes større og større opkast og der
danner sig likesom en paraboloideformet,
øieblikkelig tragt F. M. G. i vandet, se
fig. 19, hvori O er mineladningens
centrum. Denne tragt opnaar sin maksimale
størrelse naar minens dybde er =0.71 R.,
d. e. naar minens dybde d = G O biir
lik tragtradien r = C G i vandflaten,
idet der da kastes tilveirs den største
vandmængde, og minen virker med
største kraft ut til siden paa grund av
den heldigste størrelse av fordæmningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
