Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 33. 13 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 33 1915
For at en mine, fig. 20, skal virke
fuldt ødelæggende mot et fartøi T. T.,
maa dette være kommet et visst stykke
C. J. eller C. H. indenfor sprængradien R.
Svarende til skibsbundens motstandsevne
uttrykt i meter vandlag og repræsenter!
ved stykkerne C. J. og C. H., eller
indenfor minens saakaldte brytning sradius B
= M J. eller M H.
Minen har da en saakaldt horisontal
sidevirkning S i en bestemt dybde, som i
regelen sættes til 3 m. (altsaa under
F>g- 35- Avkjølingskurver for elektrisk jern, smeltet i vacuum. Stav nr. 3 — 43.
Virkningen av udglødningen ved
forskjellige temperaturer kan sees grafisk
av fig. 8. Herav sees at permeabiliteten
økes med utglødningstemperaturen —
først langsomt og saa meget hurtig op
til 900 0 C. For høiere temperatur
hersker der nogen usikkerhet; men der kan
dog spores nogen økning. Terry’s tidligere
omtalte eksperimenter har paavist at
1100° C. er den bedste utglødningstem-
panseret). Jo længere indenfor
bryt-ningsradien fartøiet kommer, desto større
biir virkningen og omfanget av
gjennem-slaget. De selvvirkende miner som
springer i berøring med skibssiderne, maa
derfor mindst ha en brytningsradius
svarende til skibsmotstanden uttrykt i
meter vandlag, og denne kan
eksempelvis for mindre træskibe sættes til 2 m.,
og for de sterkest byggede panserskibe
med dobbelt bund til 4.5 à 5 m.
Magnetiske og andre Egenskaper hos elektrolytisk Jern,
smeltet i Vacuum.
Foredrag av ingeniør Trygve D. Yensen paa Det 6te norske landsmøte for teknik den 17de juli 1914.
(Slutning fra nr. 32 side 403.)
peratur for rent jern, da denne
temperatur gav det laveste hysteresistap; i denne
henseende bekræfter saaledes fig. 8 Terry’s
resultater.
For H = 8 eller høiere formindskes
permeabiliteten for temperaturer over
900 0 og returnerer ikke til de høiere
værdier efter paafølgende utglødning ved
lavere temperaturer. Endvidere sees at
ved at utgløde staven sukcessivt ved
lavere og lavere temperaturer økes
permeabiliteten for lave værdier av H. En slik
proces er selvfølgelig ekvivalent med at
utgløde ved ca. 900 0 med langsommere
avkjøling end anvendt ved de sukcessive
udglødninger, og denne antagelse
bekræftedes ved avkjøling i 48 timer fra 900° C.
Av denne grund anvendtes 48 timer som
den endelige avkjølingstid for de
paafølgende undersøkelser.
Den gjennemsnitlige
magnetiseringskurve for det elektrolytiske vacuumjern,
fig. 11 og 12, er beregnet efter de
resultater som erholdtes efter den endelige
varmebehandling, enten denne gav det
bedste resultat for hver enkelt stav eller
ei. Denne gjennemsnitskurve indbefatter
ogsaa stav nr. 3—37, som kanske burde
være kastet ut, da den antagelig har
været utsat for et uheld under
forberedelserne at dømme efter den høie
kulsto fgehalt, nemlig 0,045 pct.
Gjennem-snitskurven er derfor adskillig lavere end
man skulde kunne vente av 15 staver
behandlet under de bedste betingelser.
Den tjener imidlertid til at paapeke det
elektrolytiske vacuumjerns magnetiske
kvalitet i forhold til andre jernsorter.
Mens kurven for det elektrolytiske
vacuumjern er den høieste av dem som
er repræsenter! i fig. 12, er kurven for
de! svenske !rækuljern efler smeltning i
vacuumovnen en god nr. 2; og disse !o
s!aar lang! over kurverne for de! jern
som brukes for !iden til elekiromagneüske
paragraf maskiner.
Den maksimale permeabilüe! for den
gjennemsniüige magneüseringskurve
ifølge fabel I, er 12950, ved en
kraftlinje-!æ!he! paa 6550 gauss. Den maksimale
permeabilife! for den bedsfe stav, nr. 3
—38, er imidlertid 19 000 ved en tæthet
paa 9500 gauss.
Høi permeabilitet er av stor betydning
hvor det er om at gjøre at opnaa høi
kraftlinjetæthet ved hjælp av lav
magnetiseringsstrøm ; andre egenskaper som er
av særlig betydning for fabrikanter og
forbrukere av elektriske maskiner, er
hysteresis- og hvirvelstrømtapene. Det
sidste avhænger som tidligere nævnt for
den største del av jernets elektriske
motstand. Av tabel I sees at for Bmax =
10 000 gauss er hysteresistapet for det
gjennemsnitlige vacuumjern mindre end
halvparten av tapet for siliciumstaalet,
og for Bmax = 15 000 er forholdet ca. 2/3.
Grunden til at hysteresistapet for
vacuum jernet ikke er endnu mindre
sammenlignet med det merkantile jern, er den
høie retentivitet hos det førstnævnte
jern, nemlig 9940, i sammenligning med
5400 for siliciumstaalet. Hysteresistapet
for Hadfield’s bedste jern, nemlig hans
2 1/2 pct. siliciumlegering og 2^ pct.
aluminiumlegering, for Bmax = 9000 var
henholdsvis 1550 og 1440 erg. pr. periode.
Det viser sig saaledes at hysteresistapet
for det elektrolytiske vacuumjern er
meget lavere end for de materialer som
hidindtil er prodncert, hvorom litteraturen
gir underretning.
Med hensyn til hvirvelstrømtapet viser
det sig imidlertid at det elektrolytiske
vacuumjern ikke er saa heldig stillet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
