Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 33. 13 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 august 1915
TEKNISK UKEBLAD
411
Fig. 36. Jern-kulstof ekvilibium diagram ifølge Rozenhain.
Dets specifike elektriske motstand er
9,96 mikrohm, sammenlignet med 51,15
mikrohmhos siliciumstaalet;
hvirvelstrømtapet vil saaledes under samme
betingelser være meget større hos vacuumjernet
end hos siliciumstaalet. Det er imidlertid
en velkjendt sak at den elektriske
motstand hos vacuumjernet kan økes ved
tilsætning av silicium eller aluminium.
Hvilken virkning en slik tilsætning vil
ha paa jernets magnetiske kvalitet er
endnu uvisst; men at dømme efter
den virkning disse elementer har paa
andre jernsorter, taler sandsynligheten
for at virkningen ikke vil bli skadelig.
Fotomikrografierne er av interesse
navnlig fordi de viser det elektrolytiske
vacuumjerns struktur i sammenligning
med andre jernsorters. Det sees at det
karakteristiske ved vacuumjernet er de
store krystaller og mangelen paa perlit.
Ved at betragte serien for stav nr. 3—39
viser det sig at krystallerne ikke vokser
ved utglødningstemperaturens økning.
Ved at utgløde jernet ved 900° eller
mere med paafølgende langsom avkjøling,
opdeles imidlertid krystallerne i mindre
dele. Ved pludselig avkjøling fra 1000°
erholdes atter store krystaller med
ubestemte grænser; men den fine struktur
dukker atter op ved paafølgende
utglød-ning og langsom avkjøling. Den struktur
som synes at gi den bedste magnetiske
kvalitet, er den som gjengives i Hg. 18
og 20 for stav nr. 3—39 og i fig. 24
for stav nr. 3—38.
Resultaterne av de kritiske
temperaturbestemmelser viser at punktet Ar3 (se
fig. 36) for det elektrolytiske vacuum jern
er 8940 C, og er saaledes i
overenstem-melse med den værdi som fandtes av
Bureau of Standards1 for rent jern.
1 Scient. Papers Bureau of Standard, nr. 213
1914.
Tabel II viser at magnetisk og
mekanisk haardhet gaar paralelt, som allerede
paavist ved tidligere undersøkelser.
Tabellen pointerer sterkt det elektrolytiske
vacuumjerns ualmindelige bløthet, særlig
efter utglødning ved 900° C.
Resumé og konklusioner.
De foregaaende resultater kan
sammenfattes som følger:
1. Rent jern smeltet i kuloksyd under
atmosfærisk tryk vil absorbere baade
kulstof og surstof, med det resultat
at det jern som saaledes erholdes
har en ringe magnetisk kvalitet.
2. Jern med lav kulstofgehalt naar
smeltet i vacuum, vil tape 50 til 90
pct. av den oprindelige kulstofgehalt.
3. Den magnetiske kvalitet hos
elektrolytisk jern smeltet i vacuum er
høiere end hos nogen anden jernsort
hitindtil producert. Den høieste
permeabilitet som er opnaadd, er
19 000 ved en kraftlinjetæthet paa
9500 gauss. Hysteresistapeter mindre
end halvparten av tapet hos de bedste
sorter transformator-jern paa det
nuværende jernmarked.
4. Den specifike elektriske motstand
hos rent jern smeltet i vacuum er
9,96 mikrohm.
5. Svensk trækuljern smeltet i vacuum,
har en magnetisk kvalitet som
nærmer sig det elektrolytiske jerns,
hovedsagelig paa grund av kulstoffets
fjernelse.
Det viser sig altsaa at en bedre
jernkvalitet for magnetiske øiemed kan
erholdes ved at smelte elektrolytisk jern i
vacuum. Den elektriske motstand hos
dette jern er vistnok meget lav; men
denne ulempe kan fjernes ved tilsætning
av elementer som aluminium eller silicium.
Der forberedes for tiden undersøkelser av
disse legeringer, og resultaterne vil bli
offentliggjort senere.
Om jern smeltet i vacuum vil kunne
bli et merkantilt produkt avhænger
naturligvis av flere omstændigheter;
hovedsaken er om der kan konstrueres et
passende apparat til at producere dette jern
i stor skala uten for store omkostninger.
Mindre Meddelelser.
Drikkevandsforsyning i Felten. I
tidligere krige har de tap som epidemiske sygdommer
har forvoldt langt oversteget de tap av
menneskeliv som skyldtes saar.
Dette forhold kan i utstrakt grad føres tilbake
til soldaternes nydelse av daarlig drikkevand.
Kolera-og tyfusbacillerne trives som bekjendt udmerket
godt i vand.
Under den nuværende krig er der derfor fra
hærledelsernes side gjort store anstrengelser for at
skaffe soldaterne kimfrit drikkevand.
Østerrikerne har f. eks. som det kjendes fra
billeder i de illustrerte blade, rundt om oprettet
store beholdere med kimfrit vand, hvorfra
soldaterne kan forsyne sig.
En av de simpleste maater til at skaffe
uskadelig drikkevand er ophetning av vandet til
kokepunktet. Vandets utseende forbedres imidlertid
ikke væsentlig derved og det mister desuten
sin friske smak. Tyskerne hævder tillike at stadig
og udelukkende nydelse av kokt vand ikke er
gavnlig for alle menneskers sundhet.
Et andet simpelt middel til desinfektion av
vandet er tilsætning av klor eller klorkalk, hvis
anvendelse i ganske ringe mængde virker hurtig
dræpende paa alle kim i vandet; det gir imidlertid
vandet en ubehagelig smak. I byer hvor man har
maattet ta tilflugt til denne metode, har beboerne
for det meste hat motvilje mot at drikke det
saaledes behandlede vand, og efter tyske beretninger
later det til som om det samme har været tilfældet
for soldaternes vedkommende.
Tyskerne har gjort forsøk med anvendelse av
en stor mængde baade organiske og uorganiske
filtermaterialer like fra sandsten til papir og trækul,
uten at man dog har opnaadd noget særlig gunstig
resultat.
Bedst synes Berkefeld-filtret at være. Dette har
et cylindrisk filterlegeme, hvis hovedbestanddel er
kieselguhr. Det er meget haardt brændt og meget
sterkt. Vandet passerer ute fra ind gjennem
filtercylinderens væg. Filteret holder bakterierne tilbake
og renses ved avvaskning og avskrapning av
yter-siden. Det anvendes i forskjellige størrelser,
sammenbygget med en pumpe. De mindste kan
medføres i en ransel; de største er montert fire
stykker sammen paa en vogn og har motordreven
pumpe. Samme slags filtre anvendes saavidt vites
av englænderne.
Et andet av tyskerne anvendt filter er
sucro-filtret. I dette apparat biir vandet inden det
filtreres desinficert ved behandling med
kobbersulfat og kaliumpermanganat. — Kemikalierne
utleveres i avpassede portioner, tildels i tabletter
som har passende størrelse til at behandle en
fylding av filtret.
Endelig anvender man ozon til behandling av
vandet. Ozon er som bekjendt en særlig form av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
