Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 34. 20 august 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 34 1915
Fig. 5. Peltonskovl. Kværner Brug.
stedet for peltonturbinerne og deres
utvikling. Men mens man i Europa
utviklet turbintyper meget ad teoretisk vei,
er den amerikanske form mere fremstaat
ved praktiske forsøk.
I 1853 beskriver Atkins en turbin med
halvkuleformede skovler, og meddelte at
hjulet bør ha en periferihastighet av det
halve av straalens, og at denne skal
forlate hjulet uten hastighet, saaledes at
vandets fulde energi er avlevert til
hjulet.
I 1872 utførte Knight sit første
knight-hjul med kopformede skovler. I 1873
tok Coleman patent paa en skovlform
som egentlig maa betragtes som den
første peltonskovl. Han foreslog en
midtegg i skovlen saa denne fik form
av to sammensatte kopper.
Omtrent samtidig var en lignende
form utført av Risdon Iron Works (Moore)
og i utkast av den amerikanske professor
Hesse.
Pelton var helt fra 1850-aarene
be-skjæftiget med at utføre turbinhjul for
minedistrikterne og forsøkte stadig at
forbedre sine skovlformer, for hvilke
han hadde fundet en virkningsgrad av
40 °/0. Han fortæller selv hvorledes han
under et av sine forsøk med et
turbinhjul kom til at lede vandstraalen paa
siden av de kopformede skovler
istedet-for som vanlig paa midten, idet hjulet
forskjøv sig. Hjulet løp da med en gang
hurtigere, hvorfor han for at undgaa
det aksialtryk dette fremkaldte anbragte
skovlerne vekselvis, og det næste skridt
laa da nær, nemlig at anordne
dobbelt-koppede skovler.
Denne form er efter ham kaldt
pelton-skovlen; men æren for at være den første
som har hat ideen til denne maa
like-saameget tilskrives Coleman, Moore fra
Risdon Iron Works og Hesse.
Der findes nu mange
variationer av disse
pelton-skovler. Av disse er den
mest anvendte den av Åbner
Doble Co. indførte dobbelt
ellipsoidiske form som nu
i Europa teoretisk er
utviklet til en høi grad av
fuldkommenhet.
*
Imidlertid maa det
bemerkes at der ogsaa er en
hel anden type av turbiner
som i de senere aar er
kommet til anvendelse ved
høitryksanlæg — nemlig
fraucisturbiner.
Disse turbiner der som bekjendt nu
altid anvendes for lavere fald, er
efter-haanden ogsaa kommet til anvendelse
for høie fald, særlig hvor det handler sig
om store aggregater. Ved de nuværende
konstruktioner lar francisturbiner sig
anvende til vel 200 m.s tryk ved
størrelser paa over 8000 HK.
Ved mindre aggregater blir derimot
francisturbiner paa grund av sin
virke-maate saa hurtigløpende at de biir
uhensigtsmæssige at anvende; og vil man
konstruere dem med lavere
omdreinings-tal, biir turbinhjulets dimensioner
praktisk umulige at fremstille. Ved at la
vandet fra en francisturbin gaa direkte
over i en anden, saaledes at det halve
fald utnyttes i hver, faar man heldigere
forhold ved konstruktionen og denne vil
aapne muligheten for at anvende
francisturbiner ved fald over 200 m. Maskinerne
biir imidlertid saa dyre at man vel i
saadanne tilfælder vil foretrække
pelton-turbinen. Saavidt bekjendt er heller ikke
saadanne turbiner »Verbundturbiner«
utført for høiere fald end 170 m.
*
I det følgende vil udelukkende
pelton-turbiner bli omtalt. Ved peltonturbinen
ledes altsaa vandet gjennem en specielt
formet tilløpstut, mundstykket,
tangen-tialt til et hjul hvis periferi er forsynt
med dobbelt kop- eller bægerformede
skovler.
For at opnaa den
bedst mulig utnyttelse
av vandet, maa det
strømme ut av
mundstykket med en
hastighet som ligger saa nær
opunder vandets
teoretiske utløpshastighet
som mulig, og hver
vandpartikel maa træffe skovlene med
denne hastighet og avgi sin energi med
mindst mulig tap.
Mundstykket.
Jo mindre utløpshastigheten er i
forhold til den teoretiske (^2gHt hvor H er
trykhøiden til mundstykkets center,
fraregnet motstanden i tilløpsrøret), jo større
er tapet og des mindre biir vandets
energi utnyttet. Det er derfor av
vigtig-het at gi mundstykket den form hvor
dette tap er mindst mulig.
Samtidig maa det erindres at ved en
og samme turbin maa straalens tversnit
kunne forandres alt efter belastningen
paa turbinen og ved alle straaletversnit
maa tapet være det mindst mulige. Ved
det runde tversnit av straalen opnaar
man meget heldige utløpsforhold, og da
de samtidig er de letteste at fremstille,
er det derfor ogsaa den form som nu
omtrent udelukkende anvendes. Tidligere
anvendte man i Europa meget
rektangulære former.
For reguleringen forsynes tversnittet
med en konisk formet dor eller naal som
ved at skyves mer eller mindre frem
forandrer utløpsaapningen, samtidig som man
ved rigtig form paa mundstykke og naal
opnaar en klar kompakt straale ved
forskjellige stillinger av naalen. For at
opnaa dette maa naalen løpe ut i en fin
spids, da der ellers danner sig en hvirvel
inde i straalen. Vandet maa ogsaa strømme
jevnt til mundstykket uten
hvirveldannelse, hvorfor det er av stor betydning
at ikke tilløpsrøret har skarpe
avbøinin-ger eller tversnitsforandringer. Av største
vigtighet er det ogsaa at man undgaar
hvirveldannelse i mundstykket og ved
naalen. Hvis straalen løsner sig fra
føreflaterne paa noget sted uten at luft
kommer til, vil der meget hurtig paa
dette sted optræde en sterk opspisning.
Materialet i naal og mundstykke maa
av samme grund være glat og
fuldstændig frit for porer. Ved mindre fald er
tæt støpejern egnet, men ved høiere maa
man anvende et material som bedre
mot-staar slitage. Støpestaal anvendes derfor,
men det er vanskelig at faa dette helt frit
for porer. Ofte anvendes bronse i naal og
den ytterste del av mundstykket, hvor
Fig. 6. Tromsø Elektricitetsverk. 650 HK. 190 m. 500 omdr. pr. min.
Fig. 7. Bernische Kraftwerke. Kandergrund. 4000 HK. 285 m. Piccard Pietet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0432.html
