Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 34. 20 august 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 august 1915
TEKNISK UKEBLAD
417
de store vandhastigheter optræder. For
de høieste fald anvender man med held
utsmedede eller utpressede mundstykker,
hvorved man faar meget tætte overflater.
Flere firmaer hærder mundstykket, saa
det faar en glashaard flate. Hærdning
av naalen har derimot ikke vist sig saa
heldig, da den derved let springer itu.
Naar straalen løper ut av
mundstyk-ket, maa den løpe et stykke frit inden
den træffer skovlene. Paa dette
vei-stykke river den luftpartikler med sig
og den antar snart ’ en hvit,
ugjennem-sigtig farve som følge av de opstaaede
hvirveldannelser. Dette bevirker et tap,
og man rykker derfor mundstykket saa
nær skovlene som gjørlig. Særlig ved
høie fald er dette av betydning.
(Fortsættes.)
Marconi-Belli ni-Tosi’s Radiokompas.
Av S. Skolem, premierløitnant i ingeniørvaabnet.
Allerede i flere aar har opfindere
arbeidet med det problem at finde den
retning hvorfra elektromagnetiske bølger
ankommer til en station. Problemet
synes nu at være fuldstændig løst, idet
M-B-T-radiokompasset gir retningen saa
nøiagtig som man overhodet kan
forlange; en 2 à 3° feil er maksimum, naar
observationerne utføres med omhu.
Radiokompasset — saaledes som det
nu leveres til fartøierne — bestaar av
en direktiv-antenne, et radiogoniometer,
en ordinær høremottager med
akkumulatorbatteri og en surrer for avstemning,
se ledningsskemaet fig. 1.
Antennen bestaar av to vertikalt
ophængte kongruente traadtriangler, isolert
fra hinanden indbyrdes og fra jord.
Trianglerne danner 90° med hinanden.
Ombord paa et fartøi stilles trianglerne under
45° med skibets midtlinje for at
trianglernes grundlinjer skal bli saa lange som
mulig.
Goniometret har to faste spoler som
staar lodret paa hinanden. 1 midten av
hver spole er indskutt en regulerbar
platekondensator. De to spoler og de to
kondensatorer er nøiagtig like.
Kondensatorerne reguleres samtidig, idet de
bevægelige plater dreies rundt ved et
fæl
les haandtak. Kondensatorstillingen
av-læses i et vindu i goniometerkassens laag.
I ledningsskemaet er spolehalvdelene
trukket fra hinanden ; men i virkeligheten
er alle fire spolehalvdele lagt som
trom-melvikling om en cylinder. Inde i denne
cylinder er anbragt en bevægelig spole
som kan dreies ved et haandtak med
viser som bevæger sig over en inddelt
gradbue.
Goniometrets faste spoler er indskutt
i midtpunktet av grundlinjen for hvert
av de to antennetriangler, saa der
dannes to lukkede svingekredser med
nøiagtig samme elektriske egenskaper.
Tilledningerne fra antennen til goniometret
er ført saaledes som i fig. 2 angit,
hvorved opnaaes at saavel den elektriske som
den magnetiske kobling biir 0.
Goniometrets bevægelige spole utgjør
egentlig en del av høremottagerens
primærkreds eller mellemkreds, idet spolen over
primærkondensatoren er koblet til
mot-tagertransformatorens primærvikling
(koblingsspolen).
Goniometret har en bryter i hver
svinge-kreds. Disse maa staa aapne naar der
sendes fra stationens ordinære apparater.
For at sikre goniometret mot for høie
spændinger er desuten anbragt smaa
gnistaapninger mellem kontaktskruerne
for antennens indførselstraade.
Høremottageren er av vanlig
konstruktion med en sekundær svingekreds med
Billi-kondensator, ventil- og
krystaldetektor med reostat og potentiometer
og en hodetelefon samt med et
akkumulatorbatteri som strømkilde.
Tilledningerne fra antennen til
goniometret passerer gjennem
avstemnings-surreren. Ved hjelp av denne kan de to
svingekredser avstemmes for bølgelængden
300 m. eller 600 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
