Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 38. 17 september 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 38 1915
Litt om Forekomsten av Molybdænglans her i Landet.
Av statsgeolog A. L. Rosenlund.
Bergingeniør Otto Falkenberg har i
Tidsskrift for Kemi, Farmaci og Terapi git
en utredning over molybdænmalmer, deres
forekomst, opberedning og anvendelse
o. s. v.
I denne avhandling er ogsaa de
vigtigste kjendte findesteder for molybdæn
nævnt. Jeg skal her gi nogen
supplerende oplysninger med hensyn til
forekomsten av molybdænglans her i landet.
De vigtigste av oplysningerne er dels
hentet fra bergmesterindberetningerne og
dels har Undersøkelsen erholdt dem
ganske nylig ved direkte henvendelse fra
folk som har skjærp og forekomster paa
molybdæn som tidligere ikke har været
kjendt.
1. Tjærdalskampen i Saltdalen.
Molybdænglans skal her optræde paa kvartsganger,
delvis ogsaa inde i den omgivende
glimmerskifer.
Molybdænglansen har været fundet i
større og mindre myrer, som oftest
sammen med kobberkis.
Driften paabegyndtes i 1884. I 1885
blev der producert 6 ä 8000 kg.
molybdænglans. I 1886 blev driften nedlagt,
antageligvis særlig paa grund av den
daværende daarlige pris. Der er to
gruber som er fjernet 400 m. fra
hverandre.
2. Knaben og 3. Kvina er omtalt
utførlig av Falkenberg og skal ikke
omtales nærmere her.
4. Ørsdalen. Forekomsten ligger paa
gaarden Hovlands grund, Bjerkreims sogn
paa toppen av et ca. 600 m. høit fjeld.
Forsøksdrift paabegyndtes her i 1904 av
»The British Molybdenite Company Ltd.«.
Den 4de januar 1905 fik selskapet
koncession paa 15 molybdænanvisninger.
Driften som var stort anlagt endte med
daarlig resultat. I 1908 ophørte driften
fuldstændig, og i 1910 blev bygninger
og maskiner realisert.
Den samlede produktion av
molybdænglans var:
1017 ton malm ä ca. 3 % MoS2.
Foruten dette blev der producert
wol-framit (se herom hos Falkenberg side 6
og 7).
5. Langevatn nær Breive i Bykle.
Forsøksdrift paabegyndtes her i 1909 paa
nogen længe kjendte molybdæn- og
kobberanvisninger, som tidligere hadde
tilhørt »Kobbernutens interessentskap«.
Arbeidet fortsattes i 1910 av
»Gewerb-schaft Bergmans Glück« av Hannover,
som var blit tildelt koncession paa feltet
den 4de juni samme aar.
Koncessionen omfattet kobber- og
molybdænanvisninger med en koncessionstid
paa 80 aar.
I 1911 og 12 fandt drift sted kun i
nogen maaneder av aaret. Forekomsten
var ustadig og vekslende. Der optraadte
ogsaa forkastninger.
Ifølge bergmesterindberetningerne for
1913 var drift igang størstedelen av dette
aar. Med hensyn til molybdænglansens
forekomst gjorde man samme erfaringer
som tidligere.
Produktionen i det hele har været (til og
med 1913):
1580 kg. à 50 % MoS2
1700 » à 40 o/o »
10030 » à 23 % »
Desuten kan man antagelig gaa ut fra
at der ligger utbrutt en 300 ton
raa-malm som maa underkastes videre
behandling ved opberedning (med antagelig
3—4 o/o MoS2).
Opberedningen. I 1912 hadde man
færdig et vaskeri med kulemølle, herd,
spidslutter og 3 setzmaskiner, men som
man ser av de utvundne produkter, kan
opberedningen ikke ha gaat særlig godt.
For 1913 uttales ogsaa likefrem at
resultaterne av opberedningen har været
litet tilfredsstillende.
Det er vistnok meningen at faa en av
flotationsprocesserne i tillæg til det gamle
vaskeri.
6. Paa gaarden Hosaas i Søndeled ved
Bisør optræder en
molybdænglansforekomst i gabbro. Gangen er uregelmæssig
og opsplittet i smale forgreninger. (Se
forøvrig nærmere herom i
Bergmesterindberetningerne for 1913 side 22).
7. Reinshommen i Knabeheien. Et
for-søksarbeide paabegyndtes her i 1912, og der
blev utvundet vel 200 ton malmholdig gods.
Det er meningen at drive denne
forekomst i forbindelse med den saakaldte
lille Knaben grube. I 1913 producertes
intet produkt til eksport.
8. Kobber- og molybdænforekomster i
Skafsaa. Er drevet i 1906, 1907, 1908
og 1909 av Christiania Minekompani.
Utvundet molybdænglans omtales kun
for aaret 1907, idet der da blev utvundet
5—600 kg. Forekomsten er vistnok
væsentlig en kobberforekomst.
9. Grindevandsknuten Molybdængrube.
Denne blev i 1905 drevet av »Kvinagrubens
interessentskap«. Der blev utdrevet
en-del molybdænglans.
10. Skjoldevig molybdænforekomster i
Skjold sogn pr. Haugesund.
Molybdænglansen optræder her i kvartsutsondringer
i granit. Molybdænglansen skal være
noksaa fint indsprængt. Forekomsterne
har ikke været drevet.
11. Molybdænforekomster i Rollag,
Numedal. I 1906 blev her utvundet et par
hundrede kilo molybdænglans og ca.
1 ton kobberkis. Malmen skal være
spredt over en større strækning, men
er vistnok fattig.
Av øvrige molybdænglansforekomster
som er nævnt i
bergmesterindberetningerne har man følgende:
12. Forekomst paa gaarden Bjørnstads
grund i Tonstad sogn i Siredalen.
13. Forekomster ved Vaardal i Grindeim
sogn.
14. Anvisninger ved Flottorp.
Paa de to sidstnævnte forekomster er
der i 1913 dannet et seiskap, men
koncession er endnu ikke meddelt.
Ved Vaardal optræder molybdænglansen
i større blade paa en kvartsgang sammen
med endel kobberkis og svovlkis.
Ved Flottorp har molybdænglansen en
anden optræden, idet den forekommer
finere indsprængt.
15. I Lyngdal skal der ogsaa findes
molybdænforekomster, som dog endnu
ikke er nærmere undersøkt.
16. Endvidere skal man ha
molybdæn-glansskjærp i Gildeskaal og Vaagan
herreder i Nordland.
17. I Vatterfjord i Østnæsfjorden i
Vaagans herred (Lofoten) ligger en
forekomst som eies av A/S Vatterfjord.
I 1913 blev der producert 6—700 kg.
molybdænglans med 80—90 °/0 MoS2
foruten noget sekundamalm. Man har
gjennemsnitlig faat 25 kg. malm pr. m3
gangberg.
Foruten de her nævnte forekomster av
molybdæn er dette mineral videre kjendt
paa følgende steder (meddelt direkte til
Norges geologiske Undersøkelse):
18. 2 anvisninger i Lier og 2 i Skoger.
19. En forekomst ved Drammen
førende malm med 5—8 °/0 MoS2.
20. Fire molybdænskjærp vistnok i
nærheten av Notodden.
21. En forekomst beliggende 40 km.
fra Aamot station og kun 15 min. gang
fra hovedvei.
22. En forekomst ved Risør. Paa
denne har man ført ned en 8 m. dyp synk.
Forekomsten ligger et par hundrede
meter fra sjøen og ca. V2 times reise fra
Risør.
23. Et skjærp beliggende 4 mil op fra
Risør i Gjerstad sogn.
24. En forekomst i Edfjorden,
Nordlands amt. Molybdænglansen optræder
i klumper av valnøts størrelse samt i
blade i granit.
Ingen undersøkelse av forekomsten er
foretat.
25. 6 skjærp ved Tveitsund st. pr.
Arendal. Molybdænglansen skal optræde
i granit isprængt i større og mindre
klumper, gangbredden skal være fra 1
til flere meter.
Skjærpene ligger i nærheten av
dampskibsstoppested og jernbane.
26. En forekomst, vistnok i nærheten
av Skien. Norges geologiske Undersøkelse
har en mindre prøve fra denne forekomst.
Forekomsten er ikke nærmere undersøkt.
27. To forekomster ved Henneseid i
Drangedal.
28. Nogen anvisninger i Svolvær.
29. Flere anvisninger i Knaben,
Fjot-land pr. Flekkefjord. Forekomsterne
ligger i nærheten av de i drift værende
forekomster i dette distrikt.
30. En forekomst paa gaarden Teigen
i Flesberg, 40 km. fra Kongsberg.
Forekomsten ligger i indmark.
31. Et større felt i Flesberg i
Numedal paa gaardene Teigen, Stubstad m. fl.
Molybdænglans skal her være fundet
paa en række steder. Feltet er ikke
undersøkt av sakkyndige. Det ligger i
indmark.
Norges geologiske Undersøkelse har
mot-tat en pen prøve fra dette felt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
