Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 38. 17 september 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17 september 1915
TEKNISK UKÉBLAD
465
Til de sidstnævnte forekomster (fra 18
til 31) skal bemerkes følgende:
Da vi vedrørende en og samme
forekomst kan ha faaet meddelelse fra flere
hold, nemlig baade fra den der
disponerer forekomsten og fra eieren, og da i
saadanne tilfælder oplysningerne ikke
altid er tilstrækkelig delaljert til at
avgjøre om disse gjælder en og samme
forekomst, er det sandsynlig at en
forekomst i den anførte fortegnelse et par
steder kan være opført to ganger.
Saaledes hører antagelig de under 19
nævnte forekomster til de under 18 nævnte.
30 og 31 tilhører utvilsomt et og samme
felt.
Videre har Norges geologiske
Undersøkels faaet ufuldstændige oplysninger
om fire andre molybdænfindesteder, hvorav
et ligger i vestfinmarken, et i det
trond-hjemske og to paa vestlandet.
I det hele er der saaledes ikke saa
ganske faa steder hvorfra molybdænglans
er kjendt i vort land; men man behøver
ikke paa nogen maate være ræd for
nogen overproduktion av molybdæn. Det
er nemlig sandsynlig at kun de færreste
molybdænfindesteder egner sig for en
stabil grubedrift.
Og der skal saapas kapital, energi og
fagkundskap til for at faa gjort noget
ut av en molybdænforekomst, at en
hvilkensomhelst ikke nærmere undersøkt
og uprøvet forekomst i og for sig kun
kan sies at ha en temmelig tvilsom
værdi.
Først naar forekomsten er nøiagtig
geologisk undersøkt, avdækket, opfaret
og opberedningsforsøk med malmen
foretat, kan man opgjøre sig en sikker
formening om forekomstens værdi.
Med hensyn til molybdænmarkedet kan
man gaa ut fra at dette efterhvert vil
vinde i stabilitet, idet man stadig finder
nye anvendelser for metallet; konsumet
vil derfor vise fortsat stigning.
Vistnok maa man gjøre regning paa et
foreløbig prisfald efter krigen og en
foreløbig nedgang i forbruket.
Men alt synes at tyde paa at
molybdæn fra nu av virkelig vil bli et metal
med kommerciel betydning.
Skibsmotorer.
I anledning av vor artikel om
»Skibsmotorer« i Tekn. Ukebl. nr. 36 har vi
mottat følgende:
Til Redaktionen for
Teknisk Ukeblad.
Referende til samtale med Deres herr
redaktør tillater jeg mig vedlagt at
oversende oversættelse av rapport fra The
Anglo Saxon Petroleum Company Limited,
angaaende dette rederis motorskibe. Da
de har 10 motorskibe færdige eller i
bygning og deres erfaringer med disse som
De vil se har været særdeles gode,
formoder jeg at rapporten vil være av
interesse. Den var ledsaget av en
følgeskrivelse som jeg vilde være Dem
for
bunden for om De ogsaa vilde indta,
antagelig bedst paa engelsk, da en
oversættelse vel vil være særdeles vanskelig.
Kristiania, den 7de september 1915.
Ærbødigst
Otto Kahrs.
*
Skrivelse av 1ste juli 1915 fra
The Anglo Saxon Petroleum Company Limited,
Department Marine, London,
til:
Messrs Werkspoor, Amsterdam.
We beg to enclose a description of the
performance of the »Selene« which
recently completed a trip round the world. There
are also some remarks introduced
regar-ding the performances of our Diesel ships
generally, and the results we have
ob-tained will naturally be a source of
satisfaction to you.
We acknowledge with pleasure the skiil
manifest in the design, and the excellence
of execution both as regards material and
workmanship which have been embodied
in the machinery of these ships, and we
also have much pleasure in testifying
to, and complimenting you on, the great
success which these vessels have achieved,
which we consider is entirely due to the
capabilities of the Werkspoor works.
*
Motorskib »Selene«.
Længde mellem perpendikulærerne
344’ 7".
Bredde 46’
Dypgaaende 22’ 33/8".
Brutto tonnage 3738 ton.
Deplacement 7840 ton.
»Selene« er et dobbeltskruet 2 mastet
staaldieseltankskib bygget 1914 av The
Caledon Shipbuilding & Iron Co., Dundee.
Motorerne blev fabrikert og installert
i Amsterdam av Nederlandsche Fabriek
van Werktuigen en Spoorwegmaterieel,
(almindelig kaldt »Werkspoor«),
sammesteds.
»Selene« har 7 hovedtanker, som brutto
rummer 4704 ton petroleum og 4 par
sommertanker for 709 ton petroleum,
altsaa tilsammen brutto 5413 ton
petroleum eller 4870 ton bensin.
Desuten har den bunkers for 692 ton
dieselolje, hvilket er tilstrækkelig for
22 800 kvartmil.
Maskineriet bestaar av. 2 sekscylindrede
4-takts direkte reversible »Werkspoor«
dieselmotorer, cylinderdiameter 520 mm.
— 20 15/32", slag 900 mm. —357/16"—,
som utvikler 2200 ind. HK ved 115
omdreininger pr. minut og et forbruk av
6,5—7 ton pr. døgn. Forbruket pr. ind.
HK og time varierer efter de
foreliggende driftsresultater mellem 0,306—
0,326 Ibs. — 138,8 til 147,9 gram —
inkl. hjelpemaskineri (ogsaa skibets).
Efter tilfredsstillende prøver
hvorunder der opnaaddes en fart av 11,3 knob
— 3/4 knob mere end kontraktsmæssig —
blev skibet overtat september 1914, og
har siden været i regelmæssig drift og
tilbakelagt over 40 000 kvartmil.
Paa sin sidste tur forlot det Cardiff
den 19de december 1914 for Port Arthur,
Texas, U. S. A., hvorfra reisen fortsattes
via Panamakanalen til Nord-Kina —
distance Panama Nord-Kina 9000
kvartmil —. Efterat ha losset sin last, hvilket
tok 4 dage, fortsatte skibet til Singapore
hvor der blev bunkret, og det hadde da
tilbakelagt 14 300 kvartmil uten at
bunkre. Dette vilde ikke ha været
økonomisk mulig med dampskib; men i
foreliggende tilfælde sløifet kapteinen anløp
av Shanghai, hvor han hadde ordre til at
bunkre, da forbruket over Stillehavet var
saa gunstig at dette ikke blev nødvendig
tiltrods for at »Selene« hadde været
54 døgn underveis fuldlastet og 12 døgn
ballastet med praktisk talt fuld kraft
uten at bunkre. Paa sin sidste reise
gjorde »Selene« en verdensomseiling —
ca. 27 500 kvartmil.
»Ares«, »Artemis« og »Hermes« er
søsterskibe av »Selene«, som alle
regelmæssig anvendes i vort seiskaps
olje-transportforretning. De repræsenterer et
betydelig fremskridt baade hvad
størrelse og maskinkraft angaar
sammenlignet med motorskibet »Juno«.
Forskjellige nyheter og forbedringer er
indført paa maskineriet siden »Juno« og
»Vulcanus«. Det kunne synes rimelig
at vente at der vilde vise sig
vanskeligheter med maskineriet, hvilket jo som
oftest er tilfælde med forandringer av
en saa radikal natur (som overgangen
fra damp til dieselmotorer); men
tilsyneladende uten hensyn til denne risiko
blev skibene sendt over Nordatlanteren
og Stillehavet midt paa vinteren straks
de var avlevert og utførte lange turer,
hvilket ikke engang vilde været helt
ønskelig med et nyt dampskib. Der har i
virkeligheten ikke været tat noget hen-,
syn til maskineriets art ved
dispositionerne av motorskibene som blev
behandlet som almindelige dampskibe, eller
maaske endda litt haardere.
Et andet eksempel paa dette er at
motorskibet »Artemis« efter at ha været
uavladelig underveis i 8 maaneder uten
at være doksat siden det blev overtat
fra byggerne, den 6te mårs iaar gik fra
Tyne til Port Arthur, Texas, U. S. A. og
derfra via Panamakanalen til Sydney,
N. S. W., Australien. — Avstanden fra
Panama til Sydney er 8000 kvartmil.
»Artemis« forlot Panama den 17de april
og ventedes til Sydney omkring den 25de
mai. (»Artemis« ankom til Sydney den
24de mai).
Man bør lægge specielt merke til at
der ikke er anledning til at reparere
dieselmotorer i disse dele av verden; og
det kan betragtes som et bevis paa vor
store tiltro til disse motorskibes
maskineriers absolutte driftssikkerhet. Det er
selvindlysende at paa disse lange reiser
— hvor der kun er faa kulstationer og
langt imellem hver — repræsenterer
motorskibe en enorm merfortjeneste
grundet den relativt lille nødvendige
bunkers-mængde og den store last som de kan
ta, sammenlignet med dampskibe.
Ovennævnte fakta viser at vore
dieselskibe — hvis maskineri alle er levert av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0483.html
