Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 38. 17 september 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
»Werkspoor«, Amsterdam, under sin første
driftstid er blit underkastet de aller
strengeste prøver, og da de har vist sig
at bestaa disse bedre end man med
rimelighet kunne ha ventet, føler vi os
fuldstændig overbevist om den store sukces
vi har opnaadd med disse skibe. Disse
har nu passert sin første og vanskeligste
periode, og med smaa forandringer og
forbedringer vil maskineriet bli endda
bedre eftersom tiden gaar.
Vi venter ogsaa med sikkerhet at
driftsutgifterne med disse skibe vil vise
sig fuldt tilfredsstillende sammenlignet
med dampskibe av samme størrelse, og
føler at skibsdieselmotoren tiltrods for
skuffelserne med nogen dieselskibe har
en stor fremtid.
Idet vi fremkommer med disse
meddelelser angaaende vore nye skibe, kan
vi ikke la være igjen at henlede
opmerk-somheten paa det udmerkede arbeide som
vort lille motortankskib »Vulcanus« har
utført. Vi ønsker i særdeleshet at
pointere at denne baat, bygget 1910 og
over-tat november samme aar var det første
sjøgaaende dieselskib i Vesteuropa, og
det er fra denne pioner at vi vandt vort
nuværende kjendskap og vor erfaring til
kravene til sjøgaaende dieselskibe, og
med dette fartøi blev for en stor del
dieselmotorens nuværende utvikling og
driftssikkerhet naadd.
Det er betegnende at »Vulcanus«
fremdeles viser sig at være et helt igjennem
nyttig og paalidelig motortankskib, og vi
anser det for at være en »all round
success«. Et bemerkelsesværdig træk er
det at bortset fra dets normale
anvendelse i vor kysttrafik har det ved mere
end én anledning været holdt gaaende
mere end 10 maaneder uten at
doksættes ; sidste gang dette hændte blev
det doksat i januar 1914 —
oppuds-ningen tok da kun 10 dage — og gik
siden kontinuerlig til den 17de november.
I løpet av denne tid var det totale
tidstap grundet maskineriet 16 timer i havn
og 17^ time underveis, hvilken ydelse
turde være tilstrækkelig slaaende til at
hæve dette lille fartøis gode egenskaber
over enhver diskussion.
Anglo Saxon Petroleum Co., Lid.,
Marine Department.
Tekniske Læreanstalter
England—Tyskland.
Hr. redaktør.
Jeg har hat leilighet til at følge en
række artikler med overskriften »Tekniske
Læreanstalter England—Tyskland« i Deres
ærede blad.
Som dansk tekniker, arbeidende ved et
engelsk Universitet, men utgaat fra den
polytekniske Læreanstalt i Kjøbenhavn
og med noget kjendskap ogsaa til tyske
forhold, vil jeg be Dem gi mig plads for
nogen faa bemerkninger til ovennævnte
artikler.
En ingeniør fra et av de skandinaviske
land som reiser ut, kan gjøre det av
to grunde, enten for at søke teknisk ut-
TEKNISK UKEBLAD
dannelse som han vil utnytte i
hjemlandet eller for at gjøre sig kvalificert til
arbeide i det fremmede.
Men det synes mig at for selve den
tekniske undervisnings skyld er der ingen
nødvendighet i almindelighet for
skandinaviske studenter til at søke til utlandet.
Undervisningen ved de tekniske høiskoler
i de skandinaviske land staar fuldt ut
paa høide med hvad der kan findes i
utlandet — selv i Tyskland; maaske i
mange retninger endogsaa betydelig bedre
i de skandinaviske land; jeg kan nævne
som et enkelt eksempel Laboratoriet for
Svagstrømsteknik i Kjøbenhavn (Professor
P. O. Pedersen).
Formaalet med en utenlandsreise skulde
da navnlig være at indhøste erfaringer
med hensyn til arbeidsmetoder,
organisation etc., lære nye synspunkter at kjende,
sætte sig ind i det fremmede lands sprog
og tankegang, i det hele tat samle friske
indtryk som vilde sætte en istand til at
skape sig et virkefelt enten i hjemlandet
eller ute i det fremmede.
Ogsaa i denne retning tror jeg at vi i
de skandinaviske land i mange aar har
overvurdert betydningen av Tyskland og
undervurdert de muligheter som frembyder
sig i England.
En ingeniør er ikke en maskin der
fyldes med tekniske kundskaper og
derefter automatisk utretter godt og nyttigt
arbeide. En ingeniør med sin tekniske
utdannelse er lik en arbeider utstyrt med
godt og moderne verktøi — men hvordan
arbeidet blir avhænger ikke av verktøiet
alene; en mand der forstaar at bruke sine
øine og sin sunde fornuft kan tit utrette
meget med daarligt og mangelfuldt verktøi;
og hvad hjelper det at ha godt verktøi hvis
man ikke forstaar at finde det passende
arbeide for det; det er et trist syn at se
en mand anvende præcisionsverktøi til at
hugge puksten for en landevei.
Men ogsaa for den som reiser ut for
at erhverve sig tekniske kundskaper, vil
England frembyde de samme muligheter
som kontinentet; enhver der har set og
arbeidet i de tekniske laboratorier ved et
av de nyere universiteter vil indrømme
dette.
Jeg tror at meget faa av os som har
arbeidet i Tyskland deler hr. Feydts
overordentlige beundring for Tyskland, fordi
de metoder man lærer der, kun kan
finde begrænset anvendelse utenfor
Tyskland, særlig i de skandinaviske land,
hvor den tekniske industri ikke kan
organiseres efter det samme system. Jeg
tror at de fleste av os som har arbeidet
i Tyskland, har hat fornemmelsen av at
være et litet hjul i en indviklet maskin;
og saadan et litet hjul er ikke til megen
nytte naar det biir tat ut av sin maskin.
Og de som forblir i Tyskland har
vanskelig for at bli mer end saadan et litet
hjul paa grund av den overordentlige
konkurranse fra de mange tyske
teknikere. Og den uhyre industrielle
organisation efter tysk mønster er umulig
i de smaa skandinaviske land, hvor
individuelt initiativ maa spille en
overordentlig rolle; det er netop i denne
retning at noget kan læres i England.
Nr. 38 1915
Det vilde sikkert være lærerikt for en
beundrer av det tyske system at reise til
England og se hvor meget videnskabelig
og praktisk arbeide av ..største vigtighet
der utføres, til trods for at systemet og
organisationen er forskjellig fra det tyske.
Jeg tror at en mand som er vaaken,
kan lære en god del i England baade
ved universiteterne og i det praktiske
liv som vil finde anvendelse paa
forholdene i de skandinaviske land; og
hvis han har erhvervet sig teknisk
utdannelse og opnaadd kjendskap til engelsk
sprog og tankegang, vil der fremby sig
bedre muligheter for ham i England eller
engelske kolonier end i Tyskland.
Ærbødigst
Ingvar Jørgensen,
assistent ved Leeds universitet.
Sinkmangelen i England.
Som bekjendt er de største
sinkprodu-center i Europa Tysklaud (med
Ober-schlesien og Westfalen) og Belgien. 1
det sidstnævnte land bearbeides i stor
utstrækning ikke alene egen malm, men
ogsaa malm fra Sverige, Australien og
fra de britiske kolonier.
Under krigen er tilførselen til England
av tysk og belgisk sink ophørt, og det
blev ogsaa i dette tilfælde de Forenede
Stater som maatte fylde behovet.
Den amerikanske sinkproduktion er
ganske betydelig og i de senere aar større
end den tyske. Takket være den store
tilgang har amerikanerne ogsaa kunnet
holde prisen nede i Istr. 28. 5. 0 i januar
1915 mot Istr. 29.9.9 i januar 1906.
Men med det stigende behov for
ammunition steg ogsaa prisen, saa den i februar
naadde op i Istr. 40, i april i Istr. 43, i
begyndelsen av mai i Istr. 65, i slutten
av samme maaned i Istr. 75, hvilken pris
i begyndelsen av juni steg til Istr. 97 og
i juli til Istr. 105.
Denne stigning biir saa meget mer
iøiuefaldende som sink under normale
forhold er at betragte som et mindre
værdifuldt metal, der paa grund av sin
prisbillighet anvendes som erstatning for
kobber og kobberlegeringer. Det har endnu
aldrig hændt at sink har været endog
tilnærmelsesvis saa dyr som kobber.
For nærværende er noteringerne saavel
i London som i New York udelukkende
nominelle, et sikkert tegn paa at der til
trods for de økede anbud og stigende
priser ingen forretning er kommet istand.
De priser som virkelig betales tør
derfor i mange tilfælder vise sig at
overstige de noterte ikke saa litet.
Den australske malm som tidligere gik
til Tyskland og som nu forblir i
Australien, har heller ikke kunnet komme
til anvendelse, da de nødvendige
installationer for sinkberedningen mangler.
Denne industri fordrer forøvrig en
gjen-nemført teknik og stor erfaring i
hytteprocessen — i langt høiere grad end
tilfældet er med andre metaller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
