Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 41. 8 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 oktobér 1915
TEKNISK UKEBLAD
497
Fig. 3. „Caracas" ex „Eos" før den gaar ut av dokken.
Efter indsætning av motorer maaler
skibene i netto reg.ton:
»Caracas« tidligere »Eos« : 892 eller
10 % mindre, »Fingal« 2298 eller ca.
6 °/0 mindre, »Elfieda« 1023 eller ca. 10 °/0
mindre og»Lota« 1162 eller ca. 7 °/0 mindre.
Vi hitsætter et par fotografier som gir
et indtryk av det utførte arbeide.
Fig. 4. „Lota" før den gaar ut av dokken.
Vi skal komme tilbake til
driftsomkostninger og fartsopgaver, naar fartøierne
har været noget længere i drift.
Hydrologisk Grundlag for Vasdragsreguleringer.
Foredrag holdt 26de februar 1915 i N. I. F. Kristiania avdeling av avdelingsingeniør Olaf Rogstad.
(Fortsættelse fra nr. 40 side 484.)
Det hydrologiske grundlag som bør
foreligge vil jeg omtale litt nærmere.
Det som for det første trænges er
kontinuerlige vandstandsiagttagelser, helst i
en længere aarrække med dertil knyttede
vandføringsmaalinger.
Vandstandsiagttagelserne foretages som
bekjendt i almindelighet paa den maate
at vandstanden avlæses direkte paa ei
»vandmerke«, som bestaar av en faststaa
ende vertikal maalestang. De av vas
dragsvæsenet foretagne
vandstandsiagttagelser utføres i regelen paa denne maate
med avlæsninger av vandstanden en
gang om dagen paa et bestemt
klokkeslet. Og i almindelighet er det fuldt
tjenlig for de hydrologiske undersøkelser
at ha saadanne daglige iagttagelser.
Imidlertid vil det mange ganger være
ønskelig at ha helt kontinuerlige
vandstandsiagttagelser, hvorved man til enhver
tid av døgnet faar bestemt vandstanden.
Dette vil især være tilfælde hvor det
gjælder at konstatere avløpet, hvor det
er avhængig av stængning og paaslipning
ved dam mer eller vandkraftanlæg. Desuten
vil det være ønskelig ved elver hvor
vandføringen naturlig varierer meget
sterkt i løpet av døgnet. Som eksempel
paa en saadan betydelig variation skal
jeg anføre nogen iagttagelser i Gula ved
Støren. Den 1ste mai 1913 var
vandstanden her kl. 12 4,06, kl. 8 em. 4,86.
Den sank derefter; saa den næste dag
kl. 8 fm. den var 4,12 og kl. 12 4,03,
hvorefter den igjen steg til 5,05 kl. 8
em., altsaa over en meter paa en
eftermiddag.
Til helt kontinuerlige observationer
anvendes automatiske vandstandsiagttagere
— limnigrafer —, som grafisk optegner
vandstanden til enhver tid.
Vandføringsmaalinger maa utføres for
saa mange forskjellige vandstander at
man kan optegne en sammenhængende
vandføringskurve for vedkommende
vandmerke. Av de kontinuerlige
vandstandsiagttagelser bestemmes vandføringen til
enhver tid efter vandføringskurven. Man
maa imidlertid være opmerksom paa at
vandføringskurverne ikke altid vil kunne
anvendes. Dette er særlig tilfælde for
vandmerker hvor is virker opstuvende
paa vandstanden. For at konstatere
vandføringen i saadanne tilfælder, er man
henvist til direkte at maale vandføringen
til forskjellige tider om vinteren.
Paa grundlag av
vandstandsiagttagelserne og vandføringsmaalingerne findes
som nævnt vandføringerne til de
forskjellige tider. Da man imidlertid ved
reguleringer ophæver bassængernes naturlige
reguleringsevne, maa man ogsaa naar det
gjælder undersøkelser for
reguleringsplaner, finde ut hvad vandføringerne vilde
ha været om den nævnte naturlige
reguleringsevne hadde været elliminert.
Den opgave som derefter biir at løse,
er bestemmelsen av de vandføringer man
vil erholde ved forskjellige magasiner,
eller omvendt bestemmelsen av de
magasiner som er nødvendige for at opnaa
forskjellige vandføringer. Ved løsningen
av denne opgave har vi en meget
hensigtsmæssig maate at opsætte
vandføringen paa, som er vist paa fig. 3.
Man summerer de vandmasser som er
løpet av for hver dag fra et visst tidspunkt.
Disse summer opsættes grafisk saaledes
at abeisserne uttrykker tiden og
ordinaterne summen av vandmassen for enhver
tid fra et bestemt tidspunkt. Forat man
skal kunne faa en fortløpende kurve for
en lang tid, maaler man gjerne ut
ordi
naterne — vandmassesummene — fra
en skraalinje hvis heidning er saadan at
en horisontal linje for de valgte
maale-stokker svarer til den gjennemsnitlige
vandføring paa vedkommende sted. Denne
kurve angir altsaa for hver dag den
indtil da ialt avløpne vandmasse fra et
bestemt tidspunkt.
Som det let vil forstaaes repræsenterer
her heidningen av tangenten til kurven
vandføringen for berøringspunktet.
Vandføringen er jo lik tilveksten i
vandmassesummen i en uendelig kort tid, dividert
med dennne tid En maale-
stok for vandføringen er opsat paa
tegningen. Ved opsætningen av den gaar
man ut fra en nullinje for vandføringen.
Denne biir paralel med den linje hvorfra
vandmassesummene avsættes, idet en
vandføring lik nul ikke gir nogen tilvekst
i vandmassesummen. En viss vandføring
f. eks. 10 m3 pr. sek. gir i en bestemt
tid f. eks. 10 mili. sek. en bestemt
til–vekst i vandmassesummen — her 100
mili. m3, en vandføring av 20 m3 gir en
dobbelt saa stor tilvekst i
vandmassesummen o.s.v. Paa en vertikal linje
avsættes de 100 miil. m3 opover fra et
punkt B til punkt D. Retningen fra D
gjennem et punkt A som ligger paa
0-linjen gjennem B og 10 mili. sek. foran
B, repræsenterer da en vandføring av 10
m3 pr. sekund., retningen av linjen fra
A til 200 miil. m3 ovenfor B 20 m3 pr.
sek. o.s.v.
Det eksempel paa endel av en
summationskurve som er fremstillet paa
tegningen, er hentet fra Numedalslaagen
ved utløpet av Tunhøvdfjorden. Der er
som det sees optegnet to kurver, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
