Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 42. 15 oktober 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 oktober 1915
TEKNISK UKEBLAD
509
det naar sit maksimum, naar prisen naar
saa lavt at anlæggets ydeevne tilsvarer
belastningen i kW, d. v. s. indtil anlægget
biir fuldt belastet eller indtil man har
naadd de laveste priser, hvorved de
opstillede empiriske uttryk endnu gjengir
middelværdierne av opgaverne i
statistikken.
Det virkelige forhold vil bli en
mellemting mellem disse ydergrænser, idet et
anlæg straks — hvor dertil er anledning
— bør bygges stort noli til at yde den
belastning som maa antages at opstaa ved den
pris som gir maksimal indtægt pr. indbygger.
Av fig. 4 vil sees at kraftforbruket pr.
indbygger stiger forholdsvis langsomt,
indtil den gjennemsnitlige salgspris
synker under kr. 0,10 pr. kW-time. Ved
høiere priser vil derfor et verk i sin
almindelighet maatte antages at arbeide
med saavidt konstant anlægskapital og
utgift pr. maksimal kW-aar, at ligning 6
vil gi en nogenlunde brukbar værdi for
den gunstigste salgspris. Driftsforholdene
ved ansættelse av endnu lavere priser
maa derefter bli gjenstand for speciel
undersøkelse.1 Det vil nemlig da avhænge
av utgifterne ved en yderligere utvidelse
av anlæggene, hvorvidt og hvormeget
prisen kan sættes yderligere ned.
Et spørsmaal som vil opstaa i denne
forbindelse er, hvormeget prisen kan
nedsættes under gunstigste pris forinden
ethvert driftsoverskud forsvinder. Dette
vil indtræffe naar utgiften pr. kW aar
maksimalbelastning (c) biir lik indtægten
Eh. Efter ligning 5 biir overskuddet pr.
indbygger (i— u) = 0, naar:
a
a • el — c
hvorefter:
0 ( c V
e‘= ..................<n)
Sammenholdt med ligning 6 faar vi da:
ei \ ßi /
hvorefter altsaa:
ei ~ 4 e°...............(13)
hvis vi for « og finder værdierne:
1
a = ~ og - i
at være brukbar.
Under forutsætning av at man ved
disse lave priser kan regne med en
konstant utgift pr. kW-aar og videre under
forutsætning av at ligning 2 gir et
tilnærmet rigtig uttryk for
maksimalbelastningens stigning indenfor de grænser
som for tilfældet benyttes, saa vil altsaa
den økonomisk fordelagtigste
gjennemsnitlige salgspris pr. kW-time være 4
ganger saa høi som den pris der maa til
forat driftsindtægterne netop skal dække
driftsutgif terne.
*
1 De foran angivne ligninger danner, som vi
senere skal se et brukbart grundlag for en
saadan undersøkelse.
For oversigtens skyld skal tilslut
kurverne i fig. 4 og 5 resp. ligning 2 og 3
anvendes paa et vilkaarlig valgt eksempel:
I tabel 3 har jeg beregnet overskuddet
i pct. av anlægskapitalen for et verk i
en by med 100 000 indbyggere. Jeg
for-utsætter at der disponeres en vandkraft
som i byen skaffer effektivt 5000 kW.
utenom reserver ved en samlet
anlægskapital for hele elektricitetsverket av 5
miil. kroner og med en aarlig
driftsutgift av kr. 500 000. I kolonne 2 er
den paaregnelige maksimalbelastning
beregnet efter ligning 2 og i kolonne 3 er
de aarlige indtægter pr. kW
maksimalbelastning beregnet efter ligning 3 ved
a — 630. I kolonne 4 er derefter
beregnet de samlede aarlige indtægter som
produkt av tallene i kolonne 2 og 3. 1
kolonne 5 er opført utgifterne og i 6 og
7 det paaregnelige overskud i kroner og
i pct. av anlægskapitalen.
Ved en gjennemsnitspris større end ca.
kr. 0,25 pr. kW time vil anlæggets drift
under de givne forutsætninger gi
underskud, som vil forvandles til overskud hvis
prisen sænkes, indtil overskuddet vil bli
8 pct. naar anlægget er fuldlastet med
5000 kW., d. v. s. ved en gjennemsnitspris
av kr. 0,08 pr. kW-time.
Biir prisen videre nedsat f. eks. til kr.
0,04, maa der ventes en belastning paa
10 000 kW eller det dobbelte av hvad
det første anlæg kan præstere. Der maa
altsaa sættes i drift et nyt anlæg.
Regner man med de samme utgifter som ved
det første anlæg eller en anlægskapital
av 4 mili. kroner og en aarlig driftsutgift
av kr. 500 000, altsaa med et nyt
vandkraftanlæg av samme størrelse og av
samme kostende som det første, saa vil
driften av begge anlæg sammenlagt først
gi tap ved en gjennemsnitspris av kr. 0,07,
og derefter et langsomt stigende utbytte
som vil vokse til 2,5 pct., naar begge
anlæg er fuldt belastet. Under disse forhold
vil altsaa en nedsættelse av prisen under
kr. 0,08 pr. kW-time medføre betydelige
direkte tap for verket.
Dette regneeksempel er holdt
nogenlunde op til gjennemsnitsopgaverne i
statistikken, men kan selvfølgelig kun
tjene som et eksempel paa hvordan
utviklingen i hovedlinjerne maa paaregnes
at kunne bli, naar man har at arbeide
med almindelige driftsforhold svarende
til middeltallene ved verkene i N. E. F.s
statistik og med et vandkraftanlæg av
den nævnte størrelse.
Der er tidligere av Dettmar utført
rentabilitetsundersøkeiser basert paa en
viss statistisk paavist regelmæssig
stigning av brukstiden hos kunderne ved
synkende elektricitetspriser.1 Dettmar tar
sit utgangspunkt i denne gjennemsnitlige
brukstid hos kunderne ved sin
efterfølgende rentabilitetsundersøkelse.
1 Dettmar: Ȇber den Zusammenhang zwischen
Stromkosten und Benutzungsdauer". Elektr.
Kraftbetriebe u. Bahnen 1908 Side 141. Se
ogsaa Teknisk Ukeblad 1911 side 145.
Mine foran refererte beregninger som
tar sit utgangspunkt i kW-belastningen
ved samleskinnerne fører til videregaaende
og mere fuldstændige resultater.
En sammenholden mellem Dettmars
undersøkelser og de av disse utledede
undersøkelser av F. W. Meyer1 og
Schouten2 med de av mig i tidligere
arbeider og nu fundne resultater er av
megen interesse.
Dettmarkurvens ligning biir efter
for-anstaaende:
a-bx a+(ßx-ß$-\
^i^ -p-ei .... (13)
°2
Hvor Si betegner den installerte kW’s
brukstid. Tapet mellem kraftanlæg og
installationer er da sat ut av
betragtning.
Maksimalbelastningens brukstid (Sm) biir:
-1 -0,5
Sm = Eh • et = a ■ ei
Ogsaa de øvrige belastningstekniske
faktorer lar sig let og direkte utiede av
ligningerne P, 26 og 3L Saaledes biir
f. eks. Belastningsfaktoren (B):
_ a « - i
8760 ei
og Samtidighetsfaktor en (g) :
bx di — A
g = re<
°2
(14)
Som foran nævnt trænger de foreløbig
opstillede kL- og Ani-kurver en korrektion
for at tilsvare samtidighetsfaktorens
stigning ved de lave priser. Jeg har utført
en saadan korrektion og derigjennem
fundet, at følgende værdier for de benyttede
konstanter vil passe for et norsk
elektricitets-verk med midiere belastningsforhold eller
med andre ord for et norsk »normalverk« •
a — 630 a = 0.5
bx = 0.004 ßx = — 1.1
b% = 0.0267 ß% — — 0.6
Undersøkelsen som ledet til disse
konstanter samt en sammenligning mellem
slutresultaterne og de tidligere fremlagte
opgaver og undersøkelser er av megen
interesse og meget værdifuld ved
anvendelsen av den foran fremsatte
rentabilitetsteori. Man faar derved oversigt over
den nøiagtighet som kan ventes opnaadd.
Det vil imidlertid føre for langt at gaa
ind paa dette ved denne anledning,
hvorfor jeg nærmere skal redegjøre herfor
i en senere artikel, hvor jeg ogsaa vil
gaa ind paa anvendelsen av disse formler.
Imidlertid viser den her utredede teori
en saavidt overraskende ovensstemmelse
med de undersøkelser, der saavidt mig
bekjendt hittil foreligger, at dens
anvendelighet til praktisk bruk allerede nu
synes at kunne ansees som sikker.
1 F. W. Meyer: »Die Bedeutung neuer
wirt-schaftlich-technischer Erfahrungen und Erfolge
für die Entwickelung elektrischer
Energiever-sorgungsanstalten.« E. T. Z. 1911 side 203 og
238. Se ogsaa Tekn. Ukeblad 1911 side 145.
2 J. A. Schouten: »Beiträge zur Theorie der
Tarifbildung« E. T. Z. 1911 side 1253 °g x3°3-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0527.html
