Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 43. 22 oktober 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 oktober 1915
TEKNISK UKEBLAD
529
saken videre, idet den har antydet at
der formentlig fra en arkitekt eller
guldsmed maatte søkes indhentet forslag til
saadanne monogrammer. Hertil savner
komiteen imidlertid adgang, idet man til
dette øiemed ikke har nogen midler til
raadighet.
*
Ved. fornyet behandling i
hovedstyremøte den 27de juni d. a. besluttedes
saken forelagt repræsentantskapet til
avgjørelse av hvad der videre skal
foretages.
*
Efterat saken var referert blev der nogen
diskussion, hvorav hitsættes følgende kortfattede
referat;
Ordføreren, ingeniør Kittelsen fandt det
efter det nu foreliggende rimeligst at man foreløbig
stillet saken i bero og antydet et forslag herom.
Imidlertid fandt han — om man nu indtil videre
maatte opgi at faa noget saadant merke som
paatænkt for N. I. F. — at der var noget som talte
for at medlemmer av N. I. F. fik et fælles
»brev-merke« i kunstnerisk monogramform, noget i likhet
med Arbeidsgiverforeningens merke, som alle denne
forenings medlemmer benytter paa sine
korrespon-dansepapirer.
Amtsingeniør Con rad i som ikke hadde
deltat i repræsentantskapsmøtet ifjor og som derfor
ikke kjendte til hvad der tidligere var passert i
denne sak, spurte om man ikke vilde søke at faa
en fane for N. I. F. ?
Præsidenten, distriktsingeniør Leegaard
redegjorde for hovedstyrets stilling til denne sak. Han
nævnte at der nu var delte meninger om
spørsmaalet og at nogen var for og nogen imot merket.
Til utgifter ved sakens forberedelse, konkurranser
m. v. var der medgaat ca. tre og et halvt hundrede
kroner, og repræsentantskapet maatte nu — hvis
man stillet saken i bero — avgjøre hvorledes dette
forskudsvis utlagte beløp skulde utredes. Videre
bemerket han at det ikke hadde været meningen
at skaffe et merke for ingeniør standen, men for
foreningen. Hovedsaken var spørsmaalet; Skal vi
eller skal vi ikke ha et saadant merke som
paatænkt. Han fandt forslaget om et fælles
„brev-merke" litet tilfredsstillende.
Ingeniør Frimann Dahl redegjorde for
komiteens arbeide og maatte indrømme at resultatet
unegtelig var negativt. Jo mere komiteen hadde
arbeidet med saken, desto mere haabløs blev den.
Skulde man opnaa et positivt resultat, maatte der
ialfald ny konkurranse til, og til en saadan
hadde man formentlig ikke de nødvendige
midler til disposition. Komiteen hadde
forøvrig ikke kunnet tilegne sig den opfatning,
at man for tiden hadde bruk for noget saadant
ydre tegn paa at man var medlem av N. I. F.
Heller ikke mente han at man vilde faa bruk for
nogen fane, og forstod ikke rigtig ved hvilke
anledninger man kunde tænke sig at en saadan vilde
komme til anvendelse.
Telegrafinspektør Ras mussen meddelte at
saken var blit drøftet paa foreningsmøte i N. I. F.
jernbaneingeniørernes avdeling og at han skulde være
tiIbøielig til at foreslaa at spørsmaalet blev undergit
»folkeavstemning« rundt omkring i avdelingerne.
Amtsingeniør Barth henstillet til ordføreren
at fremsætte sit tidligere antydede forslag om at
saken foreløbig stilles i bero, hvilken henstilling
ordføreren efterkom.
Direktør Meinich vilde som den der oprindelig
hadde været ideens fader, erklære at han følte sig fuld-
stændig tilfredsstillet ved det arbeide som var
nedlagt og det beløp som var anvendt til spørsmaalets
utredning. Han erkjendte at »skylden« for den
hele staahei var hans, og indrømmet at opgaven
var vanskelig at løse. Derfor var han enig i
ordførerens forslag, som han vilde støtte.
Som tidligere meddelt blev derefter
enstemmig fattet følgende beslutning: -»Saken angaaende
merke for foreningen stilles foreløbig i bero.«-
Likeledes blev det besluttet at det til sakens
forberedelse forskudsvis utlagte beløp skulde utredes
av drifts- og reguleringsfondet,
E. F.
Litt om Jernet og dets Betydning.
Av ingeniør Henr. Lund.
(Slutning fra nr. 41 side 504.)
IV. Masovnen og jernforædling.
Tilslut havner da malmen paa ovnen
for at gjennemgaa den sidste lutringsproces.
Som alt andet er stort ved en jernbedrift
saa er ogsaa ovnene rene kjæmper, ialfald
Fig. 19.
de største med en produktionsevne av 500
ton rujern i døgnet, ja endnu mere (918
ton høiest). I almindelighet er de dog
bygget for en produktion av 150—300
ton pr. døgn (koksovner). For trækul
bygges ovnene meget mindre, de svenske
har en produktionsevne av 20—30 ton pr.
døgn.
For at gi en idé om hvad en saadan
kolos av en koksovn forbruker i døgnet,
vedføies en skematisk fremstilling av
materialmængderne pr. ton rujern i en stor
ovn som gaar med ca. 50 °/os malm (sur)
(fig. 19).
Ovnene har en høide av 20—30 m. med
en diameter paa 5—8 m.
I 1880-aarene var der i Storbritannien
over 500 ovner i drift, nu produceres der
mere i 300 (omtrent 30 000 ton i døgnet).
Amerika har over 400 masovner som kan
producere ca. 80 000 ton pr. døgn, og
Sverige har 148 væsentlig trækulovner,
som tilsammen kan producere vel 2000 ton.
Norge har bare 1, Tyskland ca. 350.
Omtrent alt jern fremstilles i koksovner.
Fattigere malm trænger litt over 1 ton
koks pr. producert ton rujern, rikere malm
og briketter litt under 1 ton.
Der brukes altsaa iethvertfald store
masser koks ved jernfremstillingen. Mens man
tidligere lot gaserne fra koksovnene gaa
tilspilde eller kun gjorde en delvis bruk
av dem, utvindes der nu flere værdifulde
biprodukter derav saasom ammoniumsulfat,
benzol, stenkulstjære m. v.
I »bikube«ovnene fik man gjerne blot
60 °/0 koks, mens man i de nye ovner
med utvinding av biprodukter faar mer end
75 °/0 koks og dertil pr. ton anvendt kul
ca. 25 kg. tjære, 12 kg. ammoniumsulfat,
5 kg. benzol og 300 m3 gas, hvorav
halvparten kan disponeres for gasmaskiner og
yde et par hundrede kW. Betydningen av
varetagelsen av biprodukterne fremgaar let
herav. Sulfatet er et værdifuldt
gjødnings-emne, og tjæren kan brukes til fyring og
andet; biprodukterne har tilsammen en
værdi av ca. 9 kr. pr. ton anvendt kul.
Av avfald fra masovnen kan slaggen
brukes til meget. Ved basisk malm faaes
ved staalfremstilling den værdifulde
»thomas-fosfat«. Slaggen kan forøvrig formes til
bygge- eller gatesten; den kan knuses til
sand eller finere til pulver og brukes som
cement, ved behandling med damp
fremstilles »slagg uld«, et fortrinlig isolationsstof.
Med gaserne fra masovnen drives de
nødvendige maskiner som trænges i
forbindelse med ovnen, og endda er der kraft
tilovers til andre øiemed. En moderne
masovn biir derfor et temmelig komplicert
og omfattende anlæg, og er det et anlæg
paa flere ovner, staalverk og valseverk
utgjør det med sine arbeider- og
funktionærboliger snart en liten by og kan trænge et
areal paa 2 X 1 km. og kanske
repræsentere en anlægskapital paa 100 millioner
kroner.
Selv en beskeden begyndelse beregnet
for en aarlig produktion av 100 000 ton
med staal- og valseverk vilde trænge en
kapital paa 10 millioner kroner.
»U. S. Steel Corporation« hadde i 1907
en »lønningsliste« paa 600 millioner kroner;
der var over 200 000 arbeidere. Selskapets
kapital er over 5 milliarder kroner. I
1907 hadde selskapet en nettofortjeneste
paa over 600 millioner kroner, i det
daar-lige aar 1908 blot 400 millioner.
Ogsaa det største europæiske foretagende
i jern, Krupps, betaler aarlig til ca.
45 000 arbeidere og henved 2000
funktionærer nær 70 millioner kroner i løn. Av
jern og jernindustri er over 5 millioner
mennesker avhængig alene i Tyskland,
- altsammen talende tal for jernindustriens
betydning i nutiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0547.html
