Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 43. 22 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 43 1915
Fig. 20.
Vandkraften ser paany ut til at faa stor
betydning for jernindustrien. Som bekjendt
trænges der blot tredjeparten saameget
kul ved den elektriske jernfremstilling som
ved almindelig masovnsproces. Regner man
at koksen indeholder mindst 10 °/0 aske
og meget svovl, saa forstaaes let at man
ved den elektriske jernfremstilling alene
paa grund herav kan fremstille et renere
produkt. I tidligere tider var masovnene
knyttet til vandkraft, og dette kan kanske
for en del bli tilfælde i fremtiden ogsaa
for de land som har stor og billig tilgang.
Der er nu ialt 213 elektriske ovner i drift
eller under opførelse. Tyskland har endnu
den ledende stilling med 34 ovner; men
det vil vistnok snart overfløies av Amerika
som har øket antallet fra 10 i 1910 til
19 i 1913 og 41 pr. 1ste januar iaar
(1915).
Et blik paa vedføiede oversigt over
Europas vandkraft (fig. 20) peker sterkt
hen paa vort land som særlig godt lagt
tilrette for elektrisk jernfremstilling. Ikke
alene kvalitetsjern og staal, men
elektrolytisk fremstilling av rør og plater tør
kunne faa betydning for os, og skulde
Moffat-Ir wings proces med jernfremstilling
av slig og kulpulver vise sig praktisk,
vilde meget være vundet.
Den grafiske fremstilling er utarbeidet
væsentlig paa grundlag av mr. A. Surveyers
opgaver (foredrag i Kanadiske ingeniørfor-
ning). Hvad der er dækket
med sort viser den
utbyg-gede del av den disponible
vandkraft. Medtages kun
d land i Europa hvor der
er drevet nogen større
utnyttelse av vandkraften,
sees at omtrent 10 °/0 er
utnyttet. Bedst utnyttet er
som ventelig den tyske,
over 30 °/0, dernæst
kommer Schweiz med ca. 25 °/0,
Norge, Frankrike og Italien
med resp. 12, 11 og 10°/0.
Vi har ber i Norge
over 20 HK pr. km2 av
landets areal, derav har
vi utbygget 2 HK. I
Schweiz er der allerede
utbygget 9 HK. pr. km2,
i Italien knapt 2 og i
Frankrike P/4.
Mr. Surveyer regner, som
prof. Schweman tidligere,
Europas (Ruslands ekskl.)
vandkraft til vel 40 miil.
HK; men dette er sikkert
adskillig for lavt regnet.
Ialt tør Europa kanske ha
nærmere 100 miil. Det er
selvfølgelig kun en liten
del av vandkraften som
vil kunne faa betydning
for jernindustrien; men
for et land som Norge
kan den bli av stort værd.
Hvis vi benyttet 5 °/0
av vore mindst 6 mili. HK
til jernfremstilling, vilde
vi aarlig kunne producere
ca. 1 million ton ru jern
til en værdi av ca. 70
millioner kroner, hvorpaa vi burde ha
en nettofortjeneste av over 12 miil. kr.
Av større betydning end fortjenesten vilde
det dog være at landet fik en egen
jernindustri, som ialfald for en del gjorde os
mindre avhængige av utlandet. Det er intet
som Norge mere nødvendig trænger at faa
sat igang end en større jernfremstilling til
dækning av landets behov, og i forbindelse
hermed staar nøie knyttet et fortsat virke
med at støtte det norske arbeide med
Spitsbergens kulforekomster.
Vore kulforekomster paa Andøen burde
vel ogsaa underkastes en fornyet
undersøkelse. Kul og jern er faktorer som maa
vies en ganske anden opmerksomhet end
hittil her i landet.
Se blot paa hvad vore naboer i Sverige
har utrettet. I 1913 brøt man jernmalm
for over 50 millioner kroner, smeltet over
700000 ton rujern til en værdi av nær
60 millioner kr. og forædlet dette videre
ved valsning og anden bearbeidelse for
mangfoldige millioner.
Vi har engang hat en jernindustri og
den kan arbeides op igjen. Vi faar si om
den som den store tyske digter om penger:
Geld verloren,
Etwas verloren,
Musst rasch dich besinnen
Und neues gewinnen.
Tilslut vil jeg minde om vor egen digters
ord:
Jo større sag
Des tyngre tag,
Men desto større seier.
Henr. Lund.
Skibsbyggerierne.
i.
Hr. redaktør.
Av artikelen i Tekn. Ukebl. nr. 42,
undertegnet konstruktør, sees at
vedkommende forsøker at angripe lederne
av vore verksteder, idet der anføres at
en flerhet av disse ikke tidligere har
indehat konstruktørposter og derved
an-stillet teoretiske betragtninger samt at
lederne skulde være rekruttert av folk
som tidligere har været besigelsesmænd
etc., som ikke har hat anledning til at
prøve sig frem paa større tekniske
opgaver og lignende.
Dette syn paa saken maa kun være
en konstruktørs som hele sit liv har
siddet paa tegnekrakken, og som naar
han kommer utenfor sit tegnebord, ofte
har vanskelig for at orientere sig.
Saadanne folk duer efter min mening meget
litet baade til at bedømme de nuværende
ledere og til selv at være ledere.
Til at være leder eller administrerende
direktør, som han ogsaa kaldes, for et
skibs- & maskinbyggeri, støperi etc., maa
man være godt inde i alle disse grener
med en fremforalt alsidig praktisk
erfaring, og saadan erfaring har de
ingeniør-besigtelsesmænd som har været eller er
ansat i klassifikationsselskaperne (specielt
de som har været ansat i utlandet).
Den teori som trænges for at indeha
stillingen som administrerende direktør
har vistnok de fleste av vore
ingeniør-besigtelsesmænd, idet de enten har
gjen-nemgaat vore norske tekniske skoler eller
har studert i utlandet ved saadanne uten
dog at behøve at kalde sig diplomingeniør,
hvad der ikke er avgjørende for en saadan
stilling. De fleste av vore
besigtelses-mænd har nemlig gjennemgaat graderne
baade hvad verkstedspraksis og
konstruktionspraksis angaar, saa de har erhvervet
sig tilstrækkelig indsigt. Enkelte
undtagelser kan vel forekomme.
En leder av et verksted bør absolut ha
overopsyn, ikke bare med en gren, men med
alle grener inden verkstedet, og da ogsaa
paa bygningsstedet; og for at faa dette
maa han foreta daglige runder for at
forvisse sig om at alt gaar som det skal.
Konstruktør mener kanske at lederen
skal lukke sig inde paa sit kontor eller
i nødsfald indskrænke sin runde til
tegnekontoret, og saa ved hjelp av et
ringeapparat tilkalde de øvrige funktionærer
for at høre deres mening og overlate
resten til disse. Hvis det er herved
konstruktør tilsigter «Teknikken i høisætet«,
saa er hans syn paa saken ganske
forfeilet.
En større del av de administrerende
direktører ved utenlandske verksteder
sitter inde med en utbredt praktisk
er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
