Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 44. 29 oktober 1915
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 44 1915
deres utdannelse; men er det ikke ogsaa
av hensyn til disse elever, som
erfaringsmæssig ofte biir en pryd for sin stand,
en bydende pligt for Høiskolen at lette
dem arbeidet ved ikke i det ordinære
kursus at kræve mer end nødvendig for
deres senere praksis? Forutsætningen
for denne uttalelse er naturligvis som altid
fra vor side den, at der intet avslag maa
gjøres i det som kræves for at gjøre
institutionen til en virkelig teknisk /friskole.
*
For endel av de forsinkede elever
anføres i statistikken følgende grunde:
»manglende flid«, »flid kan ikke
garan-teres«, »delvis ønske om at ta det i
mak«, distraheret ved musikalske evner«,
»arbeide for studenternes idrætsliv«,
»for ivrig deltagelse i skirend«.
Blandt disse forsinkelser er
naturligvis musik og sportsinteresser de mest
forklarlige og undskyldelige; men vi
mener at man ogsaa paa disse felter
bør vogte sig for overdrivelser.
Det er saa langt fra at vi
undervurderer kunst- og sportinteressers store
betydning for individets og samfundets
trivsel og fremgang. Vi anerkjender
fuldt ut musikkens forædlende
indflydelse paa menneskets karakter og
væsen, og vi ser i sporten en mægtig
spore til at skape en sund, kraftig og
ærekjær ungdom. Men det er ogsaa
vor mening at studenterne bør kunne
faa anledning til at dyrke disse
interesser i sine fristunder uten at
vedkommende derved skal forsinkes kanske
aar under studietiden. Ved en
passende kontrol fra Høiskolens side
antar vi det som regel mulig at opnaa
alt fornødent i disse henseender.
Sluttelig kommer vi til forsinkelserne
paa grund av »manglende flid« etc.
Dette er naturligvis ikke let
undskyldelig; men det er vel ikke utænkelig
at det kan staa i nogen forbindelse
med den blanding av »akademisk
frihet« og »obligatorisk undervisning«
som praktiseres ved Høiskolen.
*
Med »obligatorisk undervisning«
for-staar vi i denne forbindelse ikke den
ting at undervisningen skal berøves sin
videnskabelige karakter. Tvertimot. Da
det er en .Høiskole hvorom der er tale,
maa undervisningen drives helt ut
høi-skolemæssig; men det som efter vor
formening er paakrævet, er at der føres
streng kontrol med at eleverne
regelmæssig qy tilstede under foredrag og
øvelser og at der itide skrides kraftig
og effektivt ind mot dem som her viser
sig forsømmelige.
Der kan anføres mange momenter til
begrundelse av at den saakaldte
»akademiske frihet« ikke passer for
forholdene ved vor tekniske Høiskole. Disse
momenter er av saavel personlig som
pædagogisk og administrativ art. Men
det vilde føre for vidt nu at gaa
nærmere ind paa dette. Vi vil kun
henlede opmerksomheten paa, at vor
Høiskole ikke kan opta mer end et
begrænset antal elever hvert aar, og da
er det temmelig hensynsløst likeoverfor
de mange som staar paa
ekspektanse-listen, at la elever uhindret vedbli at
opta pladsen paa Høiskolen med attest
for manglende flid eller paa grund av
deres ønske om at »ta det i mak«.
Det kan i denne forbindelse nævnes
at den nuværende rektor var inde paa
den samme tankegang i sin
immatrikuleringstale den 1ste september iaar.
Rektor uttalte der bl. a. omtrent
følgende: »Husk hvad det koster staten
at ha dere (d. e. studenterne) her, og
tænk ogsaa paa de av deres kammerater
som ikke kom ind paa skolen. De vil
rette en bitter bebreidelse mot alle dem
som misligholder undervisningen.1 Det
er absolut nødvendig at de studerende
tar del i arbeidet selv; dette opnaaes
ved et overvære øvelserne.«
Vi gjør helt rektors vegtige ord til
vore, idet vi for vor egen del tillater
os at tilføie, at det bør føles som en
uavviselig pligt for Høiskolens
vedkommende ved en streng
gjennem-førelse av obligatorisk undervisning
saaledes som vi har defineret, at dra
omsorg for at ingen ■»bitter bebreidelse«
med rette skal kunde vendes mot nogen
for at ha medvirket til at Høiskolens
effektivitet ikke biir saa omfattende
som efter omstændigheterne mulig.
Ved at træffe hensigtsmæssige
forføi-ninger i denne henseende, vil ogsaa
Høiskolen bli i nær overensstemmelse
med de principper for orden og disciplin,
som i sin tid av Storting og Regjering
blev vedtat i planen for oprettelse av
en egen norsk teknisk Høiskole.
*
Vi er alle — Høiskolen, dens lærere
og elever og hele den tekniske stand —
varmt interessert i at der naaes det
bedst mulige resultat av de store
midler som med sjelden liberalitet er
stillet til disposition for vort lands høieste
tekniske undervisning.
Der er ogsaa allerede ydet et
betydelig arbeide fra Høiskolens læreres
side til hævdelse av denne læreanstalts
1 Uthævet av red.
karakter av en høit anlagt,
videnskabelig institution. Dens ry er jo naadd
saa langt at endog utlændinger her
søker sin tekniske utdannelse.
Vi anerkjender derfor gjerne det som
allerede er opnaadd, og forstaar fuldt
ut at vurdere de store vanskeligheter
som lærerpersonalet har hat at kjæmpe
med, særlig i den første tid. Naar vi
imidlertid har fæstet opmerksomheten
ved enkelte forhold vedrørende
Høiskolens virkemaate, hvori muligens
heldige reformer kan indføres, saa er det
for at bidra vort til at det
videnskabelige og praktisk-pædagogiske utbytte
blir endog bedre end det som hittil er
opnaadd.
Det er klart nok og uttalt saa ofte
at det norske folk sætter et stort haab
til den tekniske Høiskoles
heldbrin-gende indflydelse paa vort næringslivs
utvikling. Alle vedkommende vil
derfor ogsaa føle det som en pligt at
medvirke til at maalet kan naaes. Særlig
Høiskolens professorraad kan her
utrette meget ved en velvillig og
for-staaelsesfuld behandling av de
reformplaner som maatte fremkomme.
Efter vort kjendskap til
professor-raadet tviler vi heller ikke paa at
raadet gjerne vil overveie de
momenter som vi ovenfor har omhandlet.
*
En rationel begrænsning av stoffet
saaledes at en almindelig begavet elev,
uten at der gjøres noget skaar i
utdannelsens videnskabelige karakter,
normalt kan avslutte sit høiskolestudium
i den planmæssige studietid, og en
konduitemæssig streng gjennemførelse
av den i den oprindelige høiskoleplan
forutsatte obligatoriske undervisning, er
to faktorer som efter vor formenig vil
kunne faa den mest heldbringende
indflydelse paa høiskolearbeidets resultater.
Et gammelt ord taler om »Kunsten
at begrænse sig«. Det har fremdeles
sin fulde værdi. Høiskolens
videnskabelige arbeide vil ved dette princips
gjennemførelse kunne utfolde sig frit
og uhindret av den mere pædagogiske
side av virksomheten. Det vil være av
den største nytte for saavel lærere som
elever og for disses paarørende. Det
vil gjøre Norges tekniske Høiskole til
en fuldt effektiv videnskabelig anstalt,
samtidig som vore vordende arkitekter
og ingeniører faar den solidest mulige
teknisk-videnskabelige utdannelse for
deres senere virke i anvendt kunst,
bygningsteknik eller industri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:54 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1915/0552.html
