Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 44. 29 oktober 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29 oktober 1915
TEKNISK UKEBLAD
535
Høgefoss Stenbro.
Av overingeniør Hans Tønnessen.
En teknisk beskrivelse av
Høgefoss-broen paa Aamli—Tveitsundbanen turde
maaske paaregne nogen interesse blandt
Teknisk Ukeblads læsere, da denne bro
er noget forskjellig fra de vanlige typer
for stenbroer.
Broen fører over Nidelven straks
ovenfor Høgefossen. Profil av brostedet vil
fremgaa av fig. 1.
Paa grund av den forholdsvis ringe
høide mellem skinneoverkant og høieste
flomvandstand var her oprindelig
projektert en jernbro med mellemliggende
brobane, teor. spv. 38,0 m.
En saadan bros kostende var beregnet
til kr. 58 000.
Der blev ogsaa utarbeidet et projekt
for en stenbro med omtrent den samme
frie spændvidde som for
jernbroalter-nativet, nemlig 37,0 m. Overslagssummen
for dette alternativ viste sig at bli
nøi-agtig den samme som for jernbroalter-
nativet, hvorfor stenbroalternativet under
hensyn til de ringere
vedlikeholdsomkost-ninger blev besluttet lagt til grund for
utførelsen.
Ved detalj behandlingen viste det sig
snart at ved et saa flatt hvælv som i
dette tilfælde (pilforhold ca. J/2) kunde
den almindelige hvælvform uten
char-nierer ikke benyttes.
Vistnok kunde der efter tryklinjemetoden
indtegnes tryklinjer, der saavel ved
totalbelastning som ved ensidig belastning laa
indenfor centralkjernen; men den
nøjagtigere og mere paalidelige beregning
efter elasticitetsteorien viste at det ikke var
mulig i dette tilfælde at gi et hvælv
uten charnierer en saadan form at større
strækpaakjendinger i murverket kunde
undgaaes for den vertikale belastning. —
Endnu værre stillet forholdet sig, hvis
man ogsaa medregnet
temperaturspændinger, som ved hvælv uten charnierer
spiller en ganske betydelig rolle, uten at
man for tiden har fuld oversigt over de
faktorer som her gjør sig gjældende
(elasticitetskoefficienter for murverk og
temperaturdifferanser i selve hvælvet).
Dette resultat var ikke andet eller
mer end man paa forhaand maatte vente
sig. Jo flatere nemlig et hvælv er, desto
mere nærmer hvælvformen sig den rette
indspændte bjelke, hvor hvilkensomhelst
vertikalbelastning vil fremkalde stræk.
Temperaturspændinger biir ogsaa større
ved flate hvælv end ved mere krumme.
Man bestemte sig da til at utføre
hvælvet med 3 charnierer, hvorved
strækpaakjendinger av vertikalbelastning med
lethet kunde undgaaes, og
temperaturspændinger helt vilde bortfalde.
Som det vil fremgaa av fig. 5 har man
søkt at gi hvælvet den form som passer
bedst mulig med tryklinjernes beliggenhet
for de forskjellige belastningstilfælder.
Fig. 6.
Fig- 5-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
