Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 45. 5 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 november 1915
TEKNISK UKEBLAD
555
Der bruktes allerede i 1913 1 574 000
gaskaminer i London hvorav mange tusen
hos læger; og gaar man ut fra at hver
gaskamin træder istedetfor 1 ton kul
aarlig, blev der paa grund av indførelse
av gaskaminer i 1913 brændt over P/2
million ton mindre kul i London i aapne
kaminer, og man undgik den sorte røk
fra P/2 million piper, idet hvert ildsted
har sin pipe i England.
Forbruket av gaskaminer er i sterk
tilvekst i London, idet man der
almindelig indser de store fordele de frembyr
fremfor den gammeldagse fyring med
kul i aapne ildsteder, og antallet av
taakedage er derved reducert fra 30 til
mellem 10 og 20 pr. aar.
Der er imidlertid endnu meget at gjøre,
og Werner von Siemens uttalelse: »Es
ist nur noch eine Frage der Zeit, dass
die festen Brennstoffe durch luftformige,
und namentlich durch das Stein kohlengas
verdrängt werden müssen«, faar vi haabe
inden altfor længe vil gaa i opfyldelse.
Til slutning skal jeg gjøre nogen
forskjellige elementer i det rigtige
forhold, saaledes at det hele kan forgases
uten at efterlate noget residium, saasom
jordolje (petroleum), voks, talg, stearin
etc. Forsaavidt er stenkul ingenlunde
noget godt materiale, idet de indeholder
altfor litet vandstof til at kunne faa
alt kulstof forgaset, og de kulvandstoffer
som danner sig av kullene er heller ikke
saa fete at gasen kan maale sig med gas
av andre raastoffer. Endelig trænger
stenkulgas en indgaaende rensning før
den kan brukes, hvad der ikke er
tilfældet med flere av de andre gaser. Naar
stenkul allikevel har faat saa utstrakt
anvendelse til fabrikation av gas, er det
saaledes ikke fordi stenkul er saa
særdeles billige, men den væsentligste grund
er den at stenkullene foruten at gi et
nogenlunde godt utbytte av gas av
tilstrækkelig god kvalitet, gir meget
værdifulde biprodukter, eller med andre ord,
at gasen som tidligere omtalt utvindes
samtidig med den forædlingsproces som
kullene undergaar i gasverkerne og
koks
til belysning og opvarmning tillike med
lethet kan overføres i gasform og danne
den saakaldte oljegas.
Petroleumsproduktionen i de Forenede
Stater utgjorde i 1907 21 millioner ton
mot i 1913 33 millioner ton og i Baku
1907 7,8 millioner ton mot i 1913 8.1
millioner ton, og produktionen er vistnok
fremdeles i stigende.
Petroleum er særlig skikket som
flytende brændsel til fyring under
damp-skibskjeler, idet det kan anbringes
hvorsomhelst i skibet og erstatte vandet i
tankerne. Fyringen er letvint, det har
en stor varmeværdi og er et fuldstændig
røkfrit brændsel, som ved forbrænding
kun danner kulsyre og vand. Petroleum
benyttes ogsaa i stor utstrækning til
karburering av vandgas, hvorved den gjør
denne lysende og forøker dens varmeværdi,
samt til fremstilling av oljegas, som har
faat utstrakt anvendelse bl. a. til
jernbanebelysning.
Aerogengas fremstilles ved direkte
karburering av luft ved hjælp av en meget
Fig. 9. Sheffield paa en hverdag.
Fig. 10. Leeds Steel Works.
spredte bemerkninger om enkelte andre
brændmaterialer end kul, som brukes
enten ved direkte forbrænding eller til
ved forgasning at danne andre tekniske
gasarter end den almindelige stenkulgas,
hvilke gaser fortrinsvis har faat
anvendelse i storindustrien.
De bedste raamaterialer for
gasfabrikation vilde være de som indeholder de
verkerne, idet de rykende urene stenkul
overføres i den ensartede og renslige koks.
Paa nedenstaaende tabel er optegnet
nogen av de vigtigste raamaterialer for
gasproduktion samt de av disse erholdte
gasers sammensætning og egenskaper.
Blandt de værdifuldeste raamaterialer
til gasfabrikation er jordolje, petroleum,
som foruten at kunne anvendes direkte
let og flygtig bensin av sp. v — 0,65,
den saakaldte gasolin. Den benyttes bl. a.
til belysning og kokning i hoteller og
privathuser paa landet og i smaa byer,
hvor man ikke har almindelig gas eller
elektricitet. I Tyskland var der i 1910
55 centralanlæg for aerogengas. Der
med-gaar ca. 250 gr. gasolin til 1 m3
aerogengas, og efter de tidligere priser for
gaso
Raamateriale Utviklede gasarter Gjennemsnitlig sammensætning av gasen i vol. °/q Sp. vegt luft = I Undre varmeværdi Kalorier pr. m3
ch4 H2 Cm Hn c2 h2 CnH2 n + 2 CO2 CO o2 n2
Gasku) Lysgas 34 48 5 • 2 8 3 0,40 4800
Petroleum Oljegas 40 27 33 0,86 8275
Gasolin Aerogen 7-7 19-3 73 1,12 2900
Kalciumkarbid Acetylen 100 0,91 13000
Træ Trægas 23 33 8 36 0,65 4800
Torv Torvgas 25 40 5 30 0,60 3300
Daarlige kul Generatorgas 2 6 5 24 63 o,94 1050
Cinders |Generatorgas 6 25 69 1,00 750
^Masovnsgas I 3 IO 26 60 1,29 950
/Vandgas .... ... I 50 5 40 4 0,55 2600
Gaskoks ( Do karb 14 36 9 5 30 6 °;7° 4500
Koks, antraeit, | fDowsongas 15 8 21 56 0,88 IOCO
daarlige kul, torv) <Sugegas 15 8 21 56 0,88 1000
eller lign. IMot.dgas 2 27 ■ 6 12 43 0,81 r4oo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
