Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 45. 5 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 45 1915
lin blev gasen ganske billig; men med
de nuværende høie gasolinpriser falder
den kostbar i forhold til varmeværdien.
Acetylen fremstilles som bekjendt av
kalciumkarbid ved at dette tilsættes vand.
Da gasen er letvint at fremstille, gir et
smukt, intenst lys og har meget stor
varmeværdi, har den faat stor anvendelse
trods den forholdsvis høie pris pr. m3.
Av 1 kg. karbid faar man ca. 300 1. gas.
Kalciumkarbid fabrikeres av kalk og koks
eller antracit som smeltes sammen ved
en temperatur av ca. 3000 0 C. i elektriske
smelteovner. Karbidfabrikationen er blit
en stor industri i de lande hvor man
disponerer over billig vandkraft. Saaledes
er Norge og Sverige store
karbidprodu-cerende lande. Man utvinder omtrent 1
ton karbid pr. HK pr. aar.
Trægas faaes ved tørdestillationen av
træ, hvorved man erholder trækul,
trætjære og edikkesyre som biprodukter.
Den bruktes i tidligere tider meget, især
i Sydtyskland; men alle gasverker for
trægas er nu erstattet med kulgasverker, idet
tiggjøres gas til 10 à 20 000 HK
istedet-for at gasen tidligere lededes ut og
forpestet luften.
Vandgas fabrikeres ved at lede
vanddamp gjennem glødende koks i en
generator. Ved denne proces synker
temperaturen i generatoren og efter ca. 10
minutters forløp maa temperaturen atter
bringes op ved hjelp av en luftblæst. I
denne periode stænges ventilen for
produktionsledningen og luften med den
dannede kulsyre blæses ut i atmosfæren.
Efter nogen minutters forløp er
temperaturen igjen bragt saaledes op, at man
paany kan stænge for luften og producere
vandgas. Driften er saaledes
intermitterende. Vandgasen brænder med ikke
lysende flamme og har liten varmeværdi.
Den maa derfor forbedres ved at
karbu-reres med overhetet petroleumsdamp, og
den kan da brukes som tilsætning til
almindelig lysgas, hvad der gjøres ved
de fleste store utenlandske gasverker hvor
koksen har forholdsvis liten værdi.
Hos os kan vandgas derimot ikke an-
korte bemerkninger. Som nævnt i
begyndelsen av mit foredrag, er torv paa
mellemstadiet mellem vegetation og kul,
og den danner sig ved partiel
forraad-nelse av planterester under stillestaaende
vand og saaledes under udelukkelse av
luftens surstof. I torvmyrene avgir de
raadnende planterester efterhaanden
vandstof, kvælstof og kulsyre, hvad tyskerne
kalder »drückende Wetter« og derefter
sumpgas, hvad de kalder »schlagende
Wetter«. Herved biir kulstofgehalten
større og større.
Der findes uhyre store torvmyrer i de
forskjellige lande og de repræsenterer
meget store værdier. Her hos os
anvendes de endnu ikke i nogen større
utstrækning og kun til direkte forbrænding, som
ovnfyring, da torven som er meget volumiøs
koster formeget at fragte og vi paa de
fleste steder har billigere energi i vore
fossefald. I 1914 var der 34
maskintorv-anlæg i Norge, og produktionen utgjorde
ca. 12500 ton; men mængden av den til
eget bruk skaarne torv, skaaret av beboerne
Fig. ii. Typisk fabrikstrøg i South Staffordshire, før mondgasanlægget
kom i drift.
Fig. 12. Mondgasanlæg i South Staffordshire.
alt træ er steget for meget i pris til at
driften av trægasverker kan bli lønnende.
Torvgas faaes likeledes ved tør
destillation av torv, men da der ved denne
proces ikke faaes noget værdifuldt
biprodukt og gasen derhos er av daarlig
kvalitet, har den aldrig faat nogen stor
anvendelse. Derimot har torv i de senere
aar faat en utstrakt anvendelse til den
saakaldte Mondgas, hvorom mere senere.
Generatorgas faaes ved at la et
begrænset kvantum luft passere gjeunem
glødende kul eller koks. Den har fundet
en meget utstrakt anvendelse i
storindustrien, idet den bidrar til en bedre
utnyttelse av brændmaterialet end ved
direkte fyring, og dersom man anvendte
denne art av forbrænding overalt hvor
det lot sig gjøre, vilde store kvanta kul
kunne indspares.
Masovngas danner sig ved koksens
delvise forbrænding i masovner. Tidligere
lot man den undvike i luften og brænde
ved toppen av masovnene; men i den
senere tid nyttiggjøres den, idet den
opsamles og benyttes i valseverker eller
andre industrielle bedrifter i direkte
forbindelse med masovnene. Man regner
at der utvikles rundt 1 million HK av
spildgasen fra masovner, og det er ikke
sjelden at der ved et enkelt anlæg
nyt
vendes med økonomisk fordel, da koksen
er altfor værdifuld.
Dowsongas fabrikeres paa lignende maate
som vandgas, men der ledes en
kontinuerlig strøm av luft og vanddamp
gjennem den glødende koks i saadant forhold
at en tilstrækkelig høi temperatur
opretholdes. Herved kommer alt kvælstof
i luften og en stor del kulsyre med i
gasen, hvorved denne faar en ringe
varmeværdi. Den anvendes særlig til
drift av gasmotorer.
Sugegas brukes udelukkende til drift
av gasmotorer og har omtrent samme
sammensætning som Dowsongas. Den
fabrikeres paa lignende maate som denne,
dog saaledes at luften suges gjennem
generatoren hver gang motoren sættes
igang og gasudviklingen ophører saasnart
motoren stanser. I Tyskland alene
brukes ca. 500 000 HK fra
sugegasma-skiner.
Mondgas er en gas av forholdsvis liten
varmeværdi, men da den kan fabrikeres
uhyre billig, idet der som raamateriale
kan anvendes meget daarlige kul, koks
eller torv, har den faat en utstrakt
anvendelse i storindustrien.
Da mondgasen har været indgaaende
omtalt ved forskjellige anledninger i
P. F., skal jeg indskrænke mig til nogen
i distrikter nær torvmyrene, overstiger
langt dette kvantum.
1 Nordtyskland hvor man ikke har
vandfald av betydning, anvendes
torvmyrene paa stedet til utvikling av
mondgas, som derefter omsættes i
elektrisk energi og fordeles til de
forskjellige forbrukssteder. Man regner at man
av 1 kvadratmil (5600 ha) torv i 3 m.
dybde kan faa U/2 million
aarsheste-kræfter eller l million HK i U/2 aar, og
de ca. 400 kvadratmil torvmyrer man
besidder i Nordtyskland, skulde saaledes
være tilstrækkelige til at utvikle 1 million
HK i 600 aar, mens litt efter litt den
utgravede og drænerte »grund biir tjenlig
til dyrkning. Disse torvmyrer
repræsenterer saaledes en meget stor
nationalformue, som imidlertid vilde bli
daarlig utnyttet, dersom torven blev anvendt
til direkte forbrænding. Ved at anvende
den til mondgasfabrikation med derav
følgende overføring til elektrisk kraft,
som kan transporteres lettere end den
lette torv med sp. vegt = 0,4 à 0,6, har
torven faat stort anvendelse. Saaledes er
der 35 km. fra Osnabrück anlagt en fabrik
med 3 maskiner à 1000 HK, fra hvilke
elektrisk energi ledes til Osnabrück, hvor
man av den grund har kunnet nedlægge
sit kommunale elektricitetsverk. Fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
