Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 12 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 november 1915
TEKNISK UKEBLAD
563
Bør Vandkraftanlæggenes maskinelle Utstyr underkastes
offentlig Kontrol?
Av overingeniør Hallgrim Thoresen.
Offentlig kontrol med konstruktion og
utførelse ansees ialmindelighet kun
nødvendig ved maskiner, som ved feilagtig
konstruktion, mangelfuld utførelse og slet
vedlikehold kan bli til fare for betjening
og naboskap og som er saa almindelig
anvendt at der i tilfælde kunde risikeres
hyppigere katastrofer.
Det er særlig konstruktion og utførelse
av dampanlæg, skibe og elektriske anlæg
som i saa henseende hittil har interesseret
lovgiverne, og der er saavel for dampanlæg
og skibe som for elektriske anlæg
utfær-diget detaljerte bestemmelser baade for
konstruktion og utførelse, likesom der er
sørget for kontrol med at disse bestemmelser
overholdes og at maskineriet og anlæggene
holdes forsvarlig vedlike.
Konstruktion og utførelse av
vandkraftanlæggenes maskinelle utstyr har saa at
si hittil ikke været underkastet bestemte
regler eller undergit sagkyndig kontrol. Det er
jo først i de senere aar at disse anlæg
har faat mere almen betydning, og først
den senere tids fordringer til saadanne
anlægs driftsforhold og effektivitet har
frembragt anlæg, hvis maskineri under visse
forhold vilde være farlige for saavel
betjening som omgivelser.
Hvad der hittil av lovgivningen er
bestemt om vandkraftanlæggenes maskinelle
utstyr er snart nævnt.
Lov av 10. september 1909 om tilsyn
med arbeide i fabrikker med videre, som
ifølge sin § 1 ogsaa maa gjælde denne
slags anlæg, angir ikke særlig detaljerte
regler for vandkraftanlæggenes maskinelle
utstyr.
Den eneste § som omhandler denne sort
maskiner er § 9 b, som lyder:
»VandTijul, turbiner og lignende
vandmotorer skal være forsvarlig omgjærdet.
1 den vandrende som fører til disse, skal
der være en eller flere rister for at
forebygge ulykker.« Om end rister i
tilløps-renden kan være nyttige til at hindre folk
i at falde ned i turbinen, vil der dog ved
et moderne vandkraftanlæg være saavidt
mange anledninger til ulykker, at der kunde
trænges andre foranstaltninger end de
omtalte rister.
Vasdragsloven av 1. juli 1887 gir heller
ingen regler for vandkraftanlæggenes
maskineri; men lovenes § 72 klargjør iallefald
til en viss grad ansvaret for ulykker, der
maatte opstaa ved saadanne anlæg.
Det kan ha sin interesse at nævne, at
den lovkommision, som utarbeidet forslag
til vasdragsloven av 1887, i sit utkast til
loven foreslog anordnet et offentlig
vas-dragstilsyn (se advokat Amundsens utgave
av »Lov om vasdragsreguleringer i
industrielt øiemed av 4 aug. 1911« side 6);
kapitlet herom blev imidlertid ikke medtat
i loven.
Et andet forslag til kontrol fremkom i
proposition om lov angaaende adgang til
iverksættelse av anlæg i vasdrag for
utnyttelse av vandkraft m. v. av 29. mårs 1906
(Odelstings prop. nr. 16 1905—1906). I
kanaldirektørens begrundelse til dette
for
slag paapekes det urimelige i at
utbygningen av landets vasdrag ikke er undergit
offentlig kontrol og at dette forhold,
eftersom bebyggelsen av vasdragene tiltar med
den stadig økende utnyttelse av
vandkraften, utvilsomt vil kunne lede til
betænkelige følger. Det var i henhold til
departementets forslag meningen at ogsaa
ældre anlæg av en viss størrelse skulde
underlægges tilsynet. Propositionen ledet
imidlertid ikke til lov, og dens tanke om
effektiv kontrol med vandkraftanlæggene
er blit omtrent overskygget av de sociale
interesser som knyttet sig til de senere
koncessionslove.
Hvad der er blit tilbake av forslaget
synes kun at være § 11, 2 av lov om
vasdragsreguleringer i industrielt øiemed av
4. aug. 1911, som underlægger
reguleringsanlæggets utførelse saavelsom dets senere
vedlikehold og drift offentlig tilsyn. Det er
imidlertid tvilsomt om dette kan
utstræk-kes til ogsaa at gjælde vandkraftanlæg
som utføres i forbindelse med reguleringen.
I ethvert fald angir ikke loven nogen
forskrift for saadanne anlægs maskineri.
Loven gjælder i dette tilfælde
formodentlig kun de bygningstekniske dele av
selve reguleringsanlægget.
Vandfaldskommissionen av 1911 paapeker
i sin indstilling at man hittil ikke har hat
noget egentlig »vasdragspoliti«, som har
ført tilsyn med vasdragenes benyttelse eller
med vandbygningernes forsvarlige utførelse
og vedlikehold.
Som det sees av foranstaaende, savner
lovgivningen saagodtsom helt regler for
vandkraftanlæggenes maskinelle utstyr.
Grunden hertil maa vel være at
den-slags maskiner er blit betragtet som
ufarlige baade for betjening og omgivelser.
De ældre anlæg var ogsaa i regelen
temmelig ufarlige baade paa grund av deres
enkle anordning og beskedne størrelse.
Utviklingen paa dette felt har imidlertid
været rivende, og de nuværende
vandkraftanlægs maskinelle utstyr — saavel de
stør-res som de mindres — kan ved feilagtig
konstruktion og mangelfuldt vedlikehold
fremkalde saavidt farlige uheld, at det maa
være paa sin plads at opta diskussionen
om, hvorvidt det er nødvendig at faa
regler for deres anordning og tilsyn med deres
utførelse og vedlikehold.
I de fleste tilfælder er det direkte i
offentlighetens interesse at anlæggenes
maskinelle utstyr er betryggende anordnet og
forsvarlig vedlikeholdt. De fleste
vandkraftanlæg skaffer jo kraft til
elektricitets-verkenes drift, og disses driftsikkerhet er
derfor direkte avhængig av
vandkraftanlæggene.
Det er her unødig at paapeke de
generende følger for publikum som driftsforsty^
reiser ved elektricitetsverkene kan ha.
Driftsforstyrrelser som følge av det rent elektriske
anlæg søkes som bekjendt, indskrænket ved
at der for denne del av anlæggene gives
forskrifter for utførelse og føres tilsyn med
at forskriftene overholdes.
Det vilde være naturlig om de
forstyrrelser der kunde opstaa paa grund av
vandkraftanlæggenes maskinelle utstyr, blev
søkt hindret paa lignende maate.
1 en række av tilfælder har staten direkte
stor interesse av at det maskinelle utstyr
er betryggende utført, og kanske ikke mindst
at det biir forsvarlig vedlikeholdt, — de
tilfælder nemlig hvor staten paa grund av
koncessionsbetingelserne i sin tid skal komme
til at overta anlæggene. I disse tilfælder vil
anlæg hvis maskinelle utstyr er mindre solid
utført eller slet vedlikeholdt, kunne volde
staten betydelige utgifter ved overtagelsen.
For nærmere at forklare de uheld og
vanskeligheter som kan opstaa ved
vandkraftanlæggenes maskineri, skal nedenfor
omtales de enkelte hoveddele av saadant
maskineri og de vanskeligheter disse kan
fremkalde.
Indtaksmaskineri.
Det er kanske ingen del av
vandkraftanlæggenes maskinelle utstyr, der særlig
ved noget mindre anlæg har været ofret
saa liten omtanke som indtaksmaskinerierne
baade hvad utførelse og kanske særlig
vedlikeholdet angaar. I mange tilfælder danner
indtakslukene den eneste avstængning
under uheld, hvorfor daarlig utførte og slet
vedlikeholdte luker og spil kan bevirke
skade paa andet maskineri, ja endog tap
av menneskeliv. Ved lavtryksanlæg vil
disse organer ofte faa store dimensioner,
hvorfor det i disse tilfælder skulde være
dobbelt nødvendig at utføre dem solide og
lette at betjene. Ser man paa hvad der her
er præstert ved en række av landets
fabrikanlæg og kraftanlæg, vil man finde at
mange ikke tilfredstiller de mest beskedne
fordringer. Det er ikke vanskelig at finde
tilfælder hvor lukenes effektivitet er helt
illusorisk og hvor manøvringen kræver like
saa mange timer som den burde kræve
minutter, ja i enkelte tilfælder er det
omtrent umulig at faa lukene ned, iallefald
om vinteren. Visse beskedne fordringer
til utførelse og manøvrerbarhet vilde her
være paa sin plads og maatte uten
vanskelighet kunne opstilles.
Ved høitryksanlæggene, hvor lukene
kanske kan ligge flere tusen meter fra
kraftstationen, er det ikke mindre vigtig at
de er paalidelige og let kan manøvreres. I
tilfælde av et rørbrud vil ved mange
anlæg lukene være det eneste organ
hvorved oversvømmelse kan stanses. Skal da
maskinbetjeningen først gaa flere
kilometer for at komme til indtaket og ved
fremkomsten kanske arbeide i længere tid
for at faa stængt lukene, kan der let ske
alvorlige ødelæggelser.
Det skulde ikke være vanskelig at stille
op generelle regler for hvordan
høitryks-anlæggenes luker og
avstængningsappara-ter skulde være utført.
Der findes allerede paa dette felt flere
vel gjennemkonstruerte anlæg, som kunde
danne mønster for hvad der kan forlanges.
Av særlig vigtighet vilde det være om
der ved en viss rørledningslængde blev
foreskrevet forsvarlige
avstængningsindret-ninger manøvrerbare fra apparatbrettet.
Ved de større, nyere kraftanlæg er
forøvrig dette spørgsmaal i almindelighet vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
