Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 12 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 november 1915
TEKNISK UKEBLAD
575
og det ingeniørutdannede personels
stilling ved disse bedrifter foreløbig
avsluttet.
Vi benytter anledningen til at takke
for de mange oplysende indlæg som
herunder er fremkommet fra de interesserte,
og haaber at den meningsutveksling som
har fundet sted, vil ha bidrat til at gjøre
stillingen klarere, og at den muligens vil
fremme et fortsat maalbevisst arbeide fra
skibsmaskin- og skibsingeniørenes side
for at hævde standens tekniske og
økonomiske interesser. Særlig vil det være
ønskelig, som det under diskussionen har
været paapekt, at ingeniørenes
arbeidsfelt utvides saäledes at der ogsaa inden
skibsbygningsindustrien kan benyttes
ingeniørutdannede mænd i selve verkstedet
som verksmestere og driftsingeniører
m. v. Det turde ogsaa være spørsmaal
om det ikke vilde lønne sig for
ingeniørene og gjøre dem mere uavhængige,
at de i større utstrækning end nu ogsaa
praktiserte som maskinassistenter og
maskinister under sin utdannelse. Ved
en saadan omlægning av arbeidsfeltet vil
de opnaa en mere alsidig praksis, og
adgangen til -de ledende stillinger inden
denne industri, som for øieblikket synes
at staa foran en sterk opgangsperiode, vil
lettere banes for de norske ingeniører
inden faget.
Mindre Meddelelser.
En Merkedag i vore Jernbaners
Historie.
Den første Mellemriksbane — jo Aar.
Den første norsk-svenske mellemriksbane
Kongsvinger— Charlottenberg
aapnedes for færdsel og indviedes høitidelig for 50
aar siden — den 4de november 1865.
Ekstratog med de i indvielsesfestlighetene
deltagende avreiste fra Kristiania kl. 7 om morgenen.
Ved Lillestrøm stansedes D4 time for at indta
forfriskninger. Mellem kl. 10 og 11 ankom man til
Kongsvinger, hvor de lokale embeds-,
bestillings-og ombudsmænd som ikke var med fra Kristiania,
indfandt sig paa toget; efter en halv times ophold
begyndte befaringen av den nye linje. Saavel
Kongsvinger som stationene paa den nye linje
(dengang var der 3 — nu er der 6) var pyntet med
grønt og flag. Ved den sidste norske station som
oprindelig het Rastad — nu Magnor —, skiftedes
lokomotivets plads fra først i rækken til bakerst,
saaledes at toget blev skjøvet ind mot grænsen. Det
samme var tilfældet med det fra Charlottenberg
ankommende svenske tog.
De to tog ankom omtrent samtidig til
grænselinjen, hvor der var reist en særdeles smukt
dekorert paviljong. Det sidste par skinner av polert
staal, laa med lasker, skruer og nagler færdig
til befæstigelse.
Efterat de to togs passagerer hadde hilst paa
hverandre, foregik lægningen av de sidste bindende
skinner. Den ene blev lagt av norske arbeidere
og ingeniører, med jernbanedirektør C. Pi hl og
professor O. J. B r o c h i spidsen, den anden av
svenske arbeidere og ingeniører med chefen for
väg- og vattenbygnadskåren, oberst B e r g i
spidsen. De svenske ingeniører var i smukke
uniformer med plumager og tosnutede hatter, de
norske var alle civilt antrukne med undtagelse av
en artilleriofficer der fungerte som jernbaneingeniør.
De sidste slag til fuldbringelse av jernbaneskinnenes
forbindelse blev git av länshövdingen i Wermland,
E k s t r ö m, paa svensk side og av amtmanden i
Hedemarken, K y h n, paa norsk side.
Efter en kort indvielsestale av prof. Broch
(dengang stortingsrepræsentant for Kristiania),
hvilken fulgtes av kraftige hurraer, blev de to tog
skjøvet mot hinanden og sammenkoblet. Turen gik
saa til Charlottenberg, hvor frokost blev indtat. Kl.
3^2 var man tilbake i Kongsvinger. Her gaves
middag, hvorunder holdtes en række taler bl. a. av
Broch — for den nye jernbanelinje og av
stads-bauptmand Schwarz (repræsentant for Drammen)
— for Sverige. Der blev avsendt telegram til kongen,
fra hvem der indløp svartelegram. Efterat kaffe etc.
var indtat, drog man med ekstratog kl. 7^2 tilbake
til Kristiania, hvortil man ankom kl. 10 om aftenen.
Naturligvis var stationen her festlig pyntet og
oplyst. Da man passerte Øieren saluterte dampskibet
„Strømmen" baade ved frem- og tilbaketuren.
Dagen efter som var en søndag, gaves middag
paa Klingenberg (Tivoli) for de svenske gjæster —
ialt ca. 40. I middagen deltok i det hele ca. 170
personer. Om aftenen var der festforestilling paa
teatret, hvortil svenskerne var indbudt.
♦
Bevilgningen til strækningen Kongsvinger —
riks-grænsen,1 det sidste led i denne mellemriksbane blev
git samtidig med den til den øvrige del Lillestrøm
—Kongsvinger,2 nemlig 3dje septbr. 1857.
Det var den første stortingsbevilgning til norske
statsbaner, og omfattet tillike banerne Hamar —
Grundset3 og Trondhjem —Støren4.
En Dvergtelefon I et av de sidste
møter i »Royal Society« i London blev der
forevist en telefon i form av en liten cylinder av
tykkelse omtrent som en blyants og H/2 cm. lang.
En yderst fin platinatraad blev forskjellig opvarmet
av den under talen vekslende elektriske strøm,
hvorved der opstod fortætninger og fortyndninger
av den omgivende luft og dermed hørlige
luftsvingninger. Apparatet er litet nok til at kunne
føres ind i øret, hvorved det samtidig tjener til at
holde borte forstyrrende lyder utenfra.
(Prornetheus nr. 45, 1915.)
Foreningsefterretninger.
F. T. F.
og N. I. F. Fredrikstad Avdeling
holdt fællesmøte den 122de oktober.
1) Der referertes nogen saker fra N. I. F.
2) Direktør W. Blakstad fortalte om
repræsentant-skapsmøtet paa Notodden..
3) Ingeniør Leif Sartz holdt et meget greit
foredrag med mange lysbilleder om „Autogen- og
maskinel sveisning". Særlig interessant og nyt
var hans meddelelser og billeder fra et stort tysk
specialverk for maskinel sveisning av turbinrør.
1 35.5 km. ) , ,
J > 114.6 km.
2 79.1 km. ‘
3 38.1 km.
4 49.2 km. •
4) Berettedes om optagelse av nye medlemmer i
F. T. F., hvis medlemsantal siden sæsongens
begyndelse iaar er steget fra ca. 75 til 101.
Fremmøtt var 32, derav n medlemmer av
N. I. F. O.
T. T. F
Møte tirsdag den 26de oktober.
Til møtet som lededes av foi manden,
avdelingsingeniør T h e s e n, var indbudt stiftsdirektionen,
Trondhjems magistrat og formandskap,
Nordenfjeldske og Trondhjems arkitektforeninger samt
Høiskolens arkitektstuderende.
Tilstede ca. 160 damer og herrer.
Formanden hilste gjæsterne velkommen; samtidig
rettet han en speciel velkomsthilsen til Teknisk
Ukeblads redaktør, ingeniør Fougner,.som var
kommet for at overvære møtet.
Ordet blev saa git til
professor Vogt,
som fremla en række høist interessante grafiske
tabeller om metalproduktionen. Tabellene
repræ-senterte et meget omfattende arbeide og er i
ethvert fald for statistikken over verdens kisproduktion
den mest paalidelige som er utarbeidet.
Formanden bragte professoren forsamlingens tak
for demonstrationerne som blev mottat med meget
bifald, og gav saa ordet til aftenens
hovedforedragsholder,
professor Nordhagen,
som med plancher, lysbilleder og i et velformet og
koncist foredrag redegjorde for Trodhjems
Dom-kirkes byggeplaner og de aktuelle stridspunkter.
Det overmaade interessante foredrag blev mottat
med demonstrativt bifald, og formanden bragte
professoren en hjertelig tak for hans foredrag.
E. B.
H. P. F.
Mandag den iste november 191J
holdtes sæsongens første møte i Grand hotel.
Tilstede ca. 45 herrer.
Formanden, avdelingsing. Hoel, ønsket vel møtt
i det nye foreningsaar og haabet at foreningen
maatte bli omfattet med likesaa stor interesse
fremover som hittil.
3 nye medlemmer referertes optat i foreningen.
Protokollen fra forrige møte blev oplæst, vedtat
og underskrevet.
Derpaa blev ordet git til ingeniør B 0 h m fra
Buenos Aires som gav et causeri over;
En ingeniørs liv og oplevelser gjennem et 30-aarigt
ophold i Argentina.
Det interessante foredrag vakte meget bifald.
Efterpaa selskabeligt samvær.
P. A. J.
P. F.
Møte tirsdag den 2den november.
I anledning av aftenens tema var der indbudt
endel militære autoriteter. Formanden, direktør
Norberg S c h u 1 z ønsket de indbudne
velkommen, og meddelte derpaa at direktionen sidste
lørdag hadde sendt generaldirektør E y d e en
telegrafisk hilsen i anledning av hans fødselsdag,
og som svar herpaa var der fra hr. Eyde kommet
følgende telegram som formanden læste op: »Jeg
ber Dem godhetsfuldt frembære for foreningen min
varmeste tak for de venlige lykønskninger
foreningen gjennem Dem har sendt mig. Maatte
foreningens velsignelsesrike virke altid bringe rike
frugter til dens medlemmer og vort land«.
Der referertes derpaa indkomne forslag til
optagelse av nye medlemmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
