Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 47. 19 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 47 • 19:
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØRFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR EILIV FOUGNER
Indhold: Generalløitnant W. Olssøn. Force majeure og force majeure-klausuler. De tekniske mellemskoler. Om avsvovling ved raajernsfremstilling.
Newport News Shipbuilding and Dry Dock Co. Om overførelse av calciumcyanamid i ammoniak. Bok- og bladnyt. Statistik. Mindre meddelelser.
Foreningsefterretninger. Konkurranser. Notiser.
Generalløjtnant W. Olssøn
er avgaat ved døden.
Med ham er en av landets bedste
sønner vandret bort.
Hvad Olssøn var som
forsvarsminister og fædrelandsven i vanskelige
tider, er vel kjendt og skattet av
enhver god nordmand. Men hvad vi
teknikere særskilt skal mindes, det er hans
store indsats for norsk teknik og al
teknisk gjernings fremgang i vort land.
Selv var han teknisk utdannet; som
norsk officer gjennemgik han
Bergsko-lan i Stockholm og tok dens
avgangseksamen med udmerkelse. Med sin
skarpe intelligens og omfattende viden
opfattet han klart teknikkens betydning
ikke alene for forsvaret, men for det
praktiske liv i det hele land. Derfor
var der huller ingen norsk officer som
i tekniske kredser var høiere skattet end
generalløitnant Olssøn. Han mottok
glimrende tilbud om at træde helt over
i teknisk tjeneste. Han var medlem av
direktioner i en række tekniske
foretagender, i Kristiania elektriske sporvei,
Tinfos jernværk, var repræsentant for
Bofors o. s. v. og han var særlig som
jern-og staalmand anseet som en autoritet.
— Nu er han gaat bort, den prægtige og
velvillige mand, som med sit vennesæle
og muntre væsen forbandt saa megen
karakterstyrke og viljekraft. Trods
kriger av fag var han i utpræget grad en
fredens mand. Enhver streng forføining
bød ham personlig imot, og velvilje mot
andre var et fremtrædende træk i al
hans færd.
Vi teknikere skal altid bevare
general-løitnant Olssøns minde i taknemmelig
og ærbødig erindring.
J. C. R.
Force Majeure og Force Majeure-Klausuler.
Krigens Erfaringer.
Foredrag av advokat Arne Rygh i Polyteknisk forenings møte den 9de november 1915.
Det er en selvsagt grundregel i enhver
civiliseret retsforfatning, at en kontrakt
som engang er bindende avsluttet, den
skal virkelig holdes. Den kontrakts-part
som ikke opfylder sine forpligtelser, skal
svi for det. Det vil i almindelighet si
at han skal betale sin medkontrahent
fuld erstatning, og dertil kan undertiden
komme enkelte andre endda slemmere
følger. Under et noget mere utviklet
Teknisk Ukeblad — 47
retsliv vil der imidlertid vise sig tilfælder
hvor der maa gjøres undtagelse fra denne
grundregel. Der vil vise sig tilfælder,
hvor opfyldelsen av en kontrakt vil virke
saa haardt for den som skal opfylde den,
sammenlignet med hvad ikke-opfyldelsen
vil koste medkontrahenten, at retsordenen
gir den bundne en ret til at trække sig
tilbake. En gruppe av disse tilfælder,
kanske den største og vigtigste i det
moderne forretningsliv, er det jeg skal
tale om iaften, den saakaldte force
majeure. Selv om billighet tilsier at den
ene part kan faa lov til uten erstatning
at trække sig tilbake fra sin kontrakt,
maa man imidlertid holde sig for øie at
dette er undtagelsen. Regelen er og biir
at en kontrakt skal opfyldes.
Jeg har selv i titelen paa mit foredrag
brugt ordet force majeure, fordi dette er
det almindelige i forretningssproget og
det ogsaa i stor utstrækning brukes blandt
juristene, især blandt de praktiserende
jurister. Ellers er det et uttryk som jeg
helst saa banlyst fra vort sprog. Uagtet
force majeure er et uttryk som
forekommer i en overordentlig mængde
kontrakter av den mest forskjelligartede
karakter, er det allikevel et uttryk om
hvilket neppe nogen med bestemthet kan si,
hvad der ligger i det. Force majeure er en
middels god oversættelse av det
romerretslige uttryk vis major, et uttryk som jo ogsaa
i vor tid endnu høres brukt. Men vort
moderne force majeure skiller sig sterkt fra
det oprindelige romerretslige vis major.
I det norske juridiske sprog bruker
man ikke gjerne uttrykket force majeure.
Vi holder os til et mere hjemlig ord,
nemlig umulighet. I virkeligheten er der
heller ikke nogen egentlig forskjel paa
det juristene mener, naar de snakker
om umulighet og det forretningsmændene
mener naar de snakker om force majeure.
Det er forbausende at se hvor faa
tilfælder av umulighet eller force majeure
man støter paa i vore domssamlinger, og
hvor forholdsvis lite indgaaende
spørsmaalet ‘er blit behandlet i vore juridiske
bøker. Og dog forekommer jo, som
herrerne vet, force majeure stadig, ikke bare
i kontraktsformularer; men den optræder
ogsaa hyppig i det virkelige liv. Jeg
tænker mig at forklaringen dels er den,
at der i saa mange kontrakter om
forhold hvor spørsmaalet særlig biir aktuelt,
er indtat voldgiftsklausuler, saa
spørsmaalet ikke bringes for retten og ikke
faar uttryk i vore domssamlinger. Dels
tænker jeg at grunden har været den,
at de enkelte tilfælder hittil er
forekommet saa spredt baade hos
næringsbedriftene og for de praktiserende
jurister, at de ikke har tiltrukket sig nogen
speciel interesse. Det er vistnok først i
den senere tid at man kan si at force
Utkommer hver fredag.
Koster kr. IO.00 indenlands
og kr. I6.00 utenlands.
Bestilles paa postanstairernf
eiler direkte • ekspeditionen
Akersgaten 7. Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
