Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 47. 19 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 47 1915
illustrerte sit foredrag med mange lysbilleder, og
mellem tørre tal og data livet han op med smaa
anekdoter om hændelser under anlægsarbejdet.
Foredragsholderen gav en oversigt over
arbeidets gang, planene, deres gjennemførelse,
vanskelighetene og glædene ved arbeidet. En speciel
omtale viet han undervandsledningen over Omsundet
og den av ham konstruerte undervandsmufl’e.
Foredraget blev hilst med livlig bifald, og
formanden bragte stadsingeniøren en hjertelig tak.
E. B.
S. T. F.
holdt møte 5te november under ledelse av
formanden bryggerimester Bugge.
Ingeniør Ernst Bjerknes holdt foredrag om:
Vore byers regulering
i repræsentantsalen i Skiens kommunebygning,
hvortil der var fri adgang for enhver.
Foredragsholderen omtalte vore byers ældre og
nyere regulering, og gjennemgik de krav som maa
stilles til en moderne reguleringsplan og hvorledes
disse krav kan imøtekommes.
I tilslutning hertil fremvistes i en række
ud-merkede lysbilleder reguleringer av saavel flere
norske som enkelte utenlandske byer, og der gjordes
herunder ogsaa nærmere rede for flere
bemerkelses-værdige detaljer.
Til det interessante foredrag var fremmøtt
omkring 100 tilhørere.
Efter foredraget samledes foreningens
medlemmer med nogen indbudne til aftens og selskabeligt
samvær i Festiviteten. K. Q.
P. F.
Møte tirsdag den yde november.
Formanden, direktør N o r b e r g S ch u 1 z, aapnet
møtet med en varm mindetale over det siden sidste
møte avdøde medlem, generalløjtnant W. O Issøn.
Formanden fremholdt, at den avdøde ved siden av
sit fremragende og for vort land betydningsfulde
virke som officer og statsraad ogsaa hadde været
en av landets første mænd paa staalindustriens
om-raade, og denne industrigren har han ofte bragt
frem ved foredrag i vor forening. Han var en av
stifterne av P. F/s faggruppe for elektroteknikere^
som blev oprettet i 1892. — Forsamlingen hædret
den avdødes minde ved at reise sig.
I anledning av aftenens tema var der indbudt
endel herrer, som formanden ønsket velkommen,
hvorpaa der referertes indkomne forslag om
optagelse av endel nye medlemmer.
Ordet blev derpaa git til høiesteretsadvokat
Arne Rygh til foredrag om:
Force majeure og force majeure-klausuler.
Foredragsholderen omtalte erfaringerne fra
krigen, og de synspunkter og meddelelser han
fremkom med foranlediget en livlig diskussion, hvori
deltok d’hrr. advokaterne H. U. Sverdrup Thy
geson, Emil Stang, Valentin Voss samt
trælastgrosserer Chr. Andersen, ingeniør L.
An-dersen Aar s, skibsreder Ivar An.
Christensen og foredragsholderen.
Formanden takket advokat Rygh for det
interessante foredrag, og de herrer som hadde
deltat i diskussionen, for de bidrag de hadde git til
belysning av det aktuelle og vanskelige tema.
Foredraget er indtat i dette nr. av „Teknisk
Ukeblad".
Hj. B.
’ N. 1. F.
Kristiania Avdeling.
Møte fredag den 13 de november.
Formanden, avdelingsingeniør C o 11 e 11 Vogt
aapnet møtet med en speciel velkomsthilsen til
aftenens foredragsholder, redaktøren av
„Flottnings-tidskrift", byraaingeniør Richard Smedberg fra
Stockholm.
De til møtet indbudne gjester — vore
fløtnings-administrationers chefer og ingeniører samt endel
andre for aftenens tema særlig interesserte —
ønskedes velkommen.
Formanden beklaget atter at maatte
meddele at et av avdelingens medlemmer, ingeniør
Thomas Angell Ravn var avgaat ved døden i en
alder av 27 aar. Forsamlingen hædret hans minde
ved at reise sig.
Ordet blev saa git til aftenens foredragsholder,
byraaingeniør Smedberg, som holdt et særdeles
klart og instruktivt foredrag om
» Sveriges Flottningsväsen «.
Foredraget som blev illustrert med en række
udmerkede lysbilleder, vil senere bli referert i
Teknisk Ukeblad.
I sin tak for foredraget fremhævet formanden
betydningen av at norske og svenske ingeniører i
større utstrækning end hittil kunde komme til at
utveksle meninger og erfaringer gjennem saadanne
foredrag. Det vilde ikke alene være av rent
teknisk interesse; men det vilde ogsaa bidra til at
utvikle samholdsfølelsen mellem de to nabofolk.
Byraaingeniør Smedberg hadde gjort et vigtig
skridt i den rigtige retning ved at medta i sit
fløt-ningstidsskrift beretninger ogsaa fra det norske
fløtningsvæsen, og nu et yderligere skridt ved at
komme den lange vei for at holde sit foredrag.
Formanden uttalte haabet om at mange vilde
følge i hans spor, og forsamlingen sluttet sig til
formandens tak ved sterkt bifald.
Der fulgte en kortere diskussion, hvorunder
direktør R. Bødtker bragte
byraaingeniørSmedberg en kompliment for hans foredrag. I
diskussionen deltok forøvrig ingeniør L. Rasmussen
og foredragsholderen. V. B.
P. F.
Professor Sem Sæland vil i Polyteknisk
Forenings første møte tirsdag den 23de november
holde foredrag om:
Den tekniske Høiskoles hidtidige virksomhet
med lysbilleder.
Konkurranser.
Havneplankonkurransen for
Kristiania.
I ovennævnte konkurranse er der indkommet
følgende 30 utkast:
Nr. Motto:
i. „Strandpromenaden" (utenfor konkurranse).
2. „Ut paa dypet".
3- „Fjeld".
4. „By og havn".
5. „Ufbi et Orbi".
6. „Over Bygdø til fremtidshavnen".
7. „Frognerhaug".
8. „Økonomi".
9. „Hovedøen".
10. „Oslo".
ii. „Vest —Øst".
12. „Vor ære og vor magt har hvide seil os bragt".
13. „Vest".
Nr. Motto:
14. „Intus Aquae Dulces".
15. „Nutid og fremtid".
16. „Dixi".
17. „God plass".
18. „Inom möjligheternas gräns“.
19. „Hafenbahnhöfe—Keine Hafenbahn“.
20. „Neptuni —Treudd".
21. „Øst og Vest”.
22. „Rette Linjer".
23. „Fremtid11.
24. „Storby".
25. „Kristianiagutter".
26. „Hovedstaden — Norges Hjerte".
27. „Handelshavn".
28. „Mot Centrum".
29. „Under Meisel og Hammer".
30. „Lad Ankrene falde".
Notiser.
Bygningslovens Revision. Byfoged
Meinich i Tromsø har av private grunde begjæret
sig entlediget som formand i komiteen til revision
av bygningslovgivningen.
I hans sted er som ny formand opnævnt
bygningschef Sparre, Kristiania.
Som nyt medlem i avdøde arkitekt H. Nissens
sted er opnævnt ingeniør A. Saxegaard.
Rjukan Kirke. Der er overdrat maleren
Bernhard Folkestad en smuk kunstnerisk
opgave, idet han iflg. V. G. skal lage altertavlen for
Rjukans nye kirke. Altertavlen er en gave fra
generaldirektør E y d e og frue, som ogsaa har
skjænket sølvet til kirken.
Den nye vakre kirke er paa det nærmeste
færdig. Man haaber den kan bli indviet i midten av
december.
Kemikerstillingen ved
Medicinal-Styreisen. Som ansøkere til stillingen som
kemiker ved medicinalstyrelsen har iflg. Mgbl.
meldt sig: cand. real. A. Brynildsen, cand. med.
P. W. K. Bøckman, cand, pharm. Johs. Flood, cand,
pharm. Sverre Frost, kemiker H. Halstensen,
diplomingeniør i kemi Gustav Jensen, diplomingeniør i
kemi Eilif Platou, diplomingeniør i kemi Carl Sveen
og ingeniør Chr. Wagle.
Skibsmodeltank ved Norges
tekniske Høiskole. Skibsingeniørenes gruppe
av Trondhjems tekniske forening nedsatte for en
tid tilbake en komite bestaaende av professor
M 0 r c h, formand, overingeniør M o e og direktør
H o 1 m s e n, som nu har arbeidet med spørsmaalet
om et skibsmodeltankanlæg ved Den tekniske
Høiskole. Dette tankanlæg er iflg. Dagsp. beregnet
at ville koste ca. kroner.
Nu er det meningen at faa istand en indbydelse
og tegne bidrag blandt interesserte til dette anlæg.
Kan man opnaa at faa tegnet halvparten av
anlægssummen, vil man indgaa til staten med
ansøkning om at bevilge resten. De foreløbige tegninger
til tankanlægget er utarbeidet av professor Mørch
og hans assistent paa skibsbygningsavdelingen,
ingeniør Tor Lund.
Det er paa høie tid at Norge faar sit eget
modeltankanlæg. Hittil har man kun arbeidet paa
grundlag av data fra ældre skibe og de forsøk som
enkelte offentlige tankanlæg har gjort tilgjængelige for
almenheten gjennem publikationer. Men det er for
litet. Vi maa se til at bli selvhjulpne paa dette
omraade, ikke mindst nu naar skibsverftene
utvider, den hjemlige skibsbygning øker og vi selv
kan utdanne vore skibsingeniører.
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S - KRISTIANIA I9I5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
