Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 48. 26 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 48 1915
mangler system, ensartethet og
planmæssig samarbeide med andre
kommunikationer. Det hele har et mere tilfældig
præg, hvilket gir sig tilkjende paa saa
mange felter: saasom vognmateriel,
takster, billetsalg, ruter, annonsering
m. v.
Fra det reisende publikums side
forekommer ikke sjelden klager over den
maate hvorpaa rutebilene drives. Der
klages saaledes over
at rutene ikke holdes,
at der paa ruter med
stor trafik ikke
disponeres tilstrækkelig
mange automobiler,
at vognene tildels er
ubekvemme og for smaa
i forhold til det antal
passagerer som
medtages.
Disse klager som kan
ha større og mindre
berettigelse, vil muligens
kunne avhjælpes ved
passende bestemmelser
og bedre kontrol; men
nogen væsentlig
forbedring vil neppe kunne
ventes uten at det
offentlige træder støttende til,
ti automobiltrafikken er
i det store og hele tat
ikke saa lukrativ at der
kan forlanges særdeles
meget mere end hvad
der nu ydes — uten en
tilsvarende forøkelse av
takstene.
Tanken om statsbidrag til foretagender
av denne art er ikke ny. Den blev
antydet av veidirektøren allerede i 1903 i
en utredning om rutetrafik paa
landeveier; men Stortingets veikomite tok
bestemt avstand fra denne tanke uten
nærmere at motivere sit standpunkt.
Og dette vilde kanske ogsaa falde
vanskelig.
Ti naar staten direkte og indirekte
yder tilskud til jernbanedrift og til
dampskibsfart langs kysten og paa
ind-sjøer som løper op i rundt regnet 10
millioner kroner aarlig, kan der neppe
reises nogen principiel indvending mot
at staten ogsaa støtter automobiltrafikken,
som har de aller bedste betingelser for
at ophjælpe samfærdselen og vigtige grener
av landets næringsliv.
Man har fra utlandet adskillige
eksempler paa at staten har tat sig av
automobiltraflkken, dels med bidrag til
privat eller kommunal drift, dels ved
helt at overta driften.
Dette er saaledes tilfældet i flere av de
tyske stater, bl. a. Bayern og Würtemberg.
I motorvognloven av 1912 er forutsat
muligheten av at staten kunde komme
til at igangsætte automobilruter; og selv
Fig. il. Fra Haukelifjeld.
om man endnu ikke er kommet saa
langt — og kanske heller ikke bør gaa
saa vidt — er det dog fra statens side
allerede erkjendt at rutetrafikken trænger
og fortjener støtte av det offentlige, idet
der i stor utstrækning er indrømmet
toldlettelser for rutebiler.
I den første tid blev der jevnlig
til-staat hel toldfrihet, og f. t. er en
nedsættelse fra 12 til 5 °/0 nogenlunde
kurant.
I motorvognloven har man likeledes
hat for øie at der kunde bli spørsmaal
om eftergivelse av avgift for rutevogner,
hvilket er lagt i amtsveistyrets haand.
Denne adgang er imidlertid
saagodt-som ikke benyttet; og det ser heller ikke
forøvrig ut til at amtsveistyrene altid
kommer automobiltrafikken imøte med
den forstaaelse og sympati som maa til
hvis noget ordentlig skal bli utrettet.
Man har tildels ogsaa eksempler paa det
motsatte, som f. eks. haar rutetrafikken
avkræves ekstra avgifter til vedlikehold
— noget som utvilsomt er i strid med
lovens forutsætninger.
Det mangler i det hele tat heller ikke
paa klagemaal fra ruteselskapenes side;
og det turde vel hænde at det mangen
gang ikke vilde være av
veien om man hadde en
utenforstaaende instans
til at skifte sol og vind
naar interessene
kolliderer, og særlig vilde dette
være rimelig for de
ruters vedkommende som
passerer flere amter.
I saadanne tilfælder
har man allerede hat
erfaring for at
interessene ikke altid falder
sammen, og et
amts-veistyre vil da ha i sin
magt at hindre en
rutetrafik som kanske har
den største betydning
for saavel naboamtet
som offentligheten for
øvrig.
Ved en revision av
motorvognloven bør
derfor avsnittet om
rute-kjøring være et av de
første som optages til
drøftelse.
Det er visselig
ogsaa andre punkter i
loven som kunde trænge revision. Men
det vigtigste er at folk reviderer sin
opfatning av automobilen, og at man
vænner sig til at betragte denne som et fuldt
lovlig kjøretøi som ogsaa har krav paa
beskyttelse.
Det er imidlertid ikke rimelig at vente
at folk i almindelighet skal kunne
tilegne sig denne opfatning saalænge man
har de nugjældende ansvarsbestemmelser
som paalægger en motorvogneier
erstatningspligt for praktisk talt al skade som
opstaar i nærheten av automobilen.
Eieren gaar kun fri hvis det kan
paavises at den skadelidte selv eller en
tredjemand har foraarsaket skaden ved
forsætlig eller grov uagtsomhet. Og
beviset herfor er ikke altid saa let at
føre.
Ny Regnestav til Hjælp ved Tachymetermaaling.
Av ingeniør J. K. Lindheim.
Ovenstaaende figur viser i sterkt
formindsket maalestok (ca. ^4 av naturlig
størrelse) arrangementet ved den nye regnestav.
Som bekjendt søker man værdierne for:
h = Lx sin a X cos a
og L — Li cos2 a — Ly — sin2 a
hvor:
h = den vertikale avstand fra
instrument-høiden til midttraadenpaa distancestangen.
Li = avlæst længde paa distancestangen
-|- instrumentets additionskonstant.
a = vertikalvinkelen og
L=den virkelige horisontale længde.
For lettest at kunne klargjøre hvordan
man benytter regnestaven til at finde h
og L, vil vi anføre et eksempel.
Li = 200 m.
a — 2° 0z (gammel deling).
Pilespidsen paa skyveren sættes paa
tallet 200 (som paa figuren ovenfor). Over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
