Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 48. 26 november 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 november 1915
TEKNISK ÜKEBLAD
597
vinkel 2° avlæses paa øverste skala.Ä — 7.0
(avrundet til nærmeste decimeter).
Paa nederste skala over samme vinkel
avlæses en reduktion r — 0.2 (ogsaa
avrundet til nærmeste decimeter), hvilket
er det tal, Lr maa reduceres med for at
gi den rigtige horisontale længde L, og
i dette tilfælde altsaa — 200 — 0.2
= 199.8 m.
Under alle operationer til bestemmelse
av h og L faar man altsaa følgende
simple regel:
»Pilespids paasættes længde, avlæsning
over vinklene.«
Utregningene blir saaledes meget enkle
og simple og kan foregaa særdeles hurtig
og sikkert.
Paa skyveren er vinklene paaskrevet
i dobbelt orden, nemlig som vinkel og
komplimentvinkel svarende til positiv og
negativ vinkel.
Kjender man høiden av instrumentet
over en vandflate til eks., kan man ved
hjælp av vertikalvinkelen alene til
vandkanten regne ut avstanden til samme
ved paa regnestaven at gaa i den
omvendte orden av hvad tidligere er vist
(utregning ved depression).
Regnestaven laves i baade ny og
gammel deling. Den er allerede tat i bruk
av flere opmaalingskontorer her i
Kristiania, og jeg tror den vil være til stor
hjælp og tidsbesparelse for ingeniører og
landmaalere.
Det kan bemerkes at der foreligger
uttalelser fra flere ingeniører, som
betegner denne regnestav som det bedste
hittil benyttede apparat til utregning av
tachy meterpunkter.
Om Avsvovling ved
Raajerns-fremstilling.
Hr. redaktør.
I sit svar til mig er hr. Lindeman
øiensynlig tilfreds med
reduktionsforholdene i en liten kuldigel som basis for
en sammenligning med forholdene i en
masovn.
Videre sier han at han undgaar
spørsmaalet om manganoksyders styrke som
base, naar han sætter forskjellige mængder
av MnCO3 til samme mængde
slaggdan-nende material forøvrig; men sidste kolonne
i hans tabel IX a angir dog at forskjellig
mængde av den basedannende
bestanddel Mn indgaar i slaggen, saa dennes
basicitet ændres.
Hr. Lindeman oplyser at samme kolonne
angir fundet, altsaa analysert, Mn °/0 i
slagg. Nu er f. eks. for smelte 65 hans
opgave for de øvrige bestanddele: SiO2
41,14 °/0, CaO (+ MgO) 53,62 %, A12O3
1,53 %, S 0,5 °/0 som med Mn 3,21 °/0
gir sum = 100 °/0. Er det altsaa virkelig
som Mn (og litt sulfid) dette metal
indgaar i slaggen? De andre tal er vel
ogsaa analysert? Efter slaggens
sammensætning at dømme ser det ut som alle
øvrige slaggdannende bestanddele er gaat
fuldstændig i slaggen. Men noget Si
maa nødvendigvis ha gaat i raajernet og
det er vel analysert? Eller er slaggens
sammensætning, bortset fra Mn og S,
for teknikken. Undersøkelsene bør
naturligvis omfatte alle smeltetemperaturer,
for i en elektrisk ovn er der samtidig
en meget ujevn temperaturfordeling over
herden. Her kan kun et visst
gjennem-snitsforhold gi uttryk for svovlfordelingen.
Naar jeg mente at teknikken har mer
interesse av forholdet ved
tappetemperaturen, er det fordi denne kommer
gjen-nemsnittet ved slutreaktionen i herden
nærmest.
Hr. Lindeman gir mig det morsomme
akademiske raad at foreta
kontroleksperimenter selv, for at hæve mine tvil. Det
behøves ikke foreløbig.
Av de data hr. Lindeman opgir ser
man nemlig f. eks. for smelter 69, 67
og 65 at S % i jern og slagg er konstant,
mens sidste kolonne i IXa viser at
slagg-mængden stiger, mens samtidig
jernmængden (med indhold Si, C og Mn)
maa stige, og altsaa ogsaa den hele
svovlmængde, endog over den hele
tilsatte svovlmængde.
Naar hans eksperimentelle data forelaa
kunde det kanske være interessant at
foreta sammenlignende eksperimenter. Og
jeg har anmodet hr. Lindeman om at
offentliggjøre grundlaget for de resultater
han har meddelt av interesse for saken.
Jeg gjentar herved min anmodning, for
det er muligens av stor interesse at faa
se Haakon Styri.
IngeniørG. H. Bøllings nye Fabrik for Destillation av Stenkulstjære.
beregnet, og isaafald, hvor meget Si har
hr. Lindeman regnet at der av de
slaggdannende bestanddele er indgaat i jernet?
Av hans svar ser jeg videre at sidste
kolonne i tabel IX b med titelen Mn °/0
slagg gir den værdifulde oplysning at
11,5 = 20,5 % av 11,5 + 44.
Hr. Lindeman nævner at det ikke kan
ha forundret mig at Mn destillerer av,
og mer jo mer man sætter til. Det har
virkelig ikke forundret mig. Hvad der
interesserte mig var at vite hvor meget,
for at kunne fastslaa det hele
svovlindhold i slagg og jern. Og det kan
kun paavises ved veining og analysering
av jernet paa ialfald C, Si, Mn og S og
slaggen paa dens bestanddele.
1 almindelig masovn kan man
fremstille høiprocentlig Mn-legering under
sterk Mn avbrænding, og hr. Lindeman
er enig i at man maa kunne gjøre det
samme i elektrisk sjaktovn. I almindelig
masovn kan man ogsaa fremstille alle
mellemliggende grader av Mn-holdig jern,
og da maa man vel ogsaa kunne det i
elektrisk sjaktovn hvor gasmængden som
drives igjennem er meget mindre? Naar
hr. Lindeman paaberoper sig forholdene
i Hardanger, saa var det som bekjendt
ikke Mn, men Zn som i form av flygtig
metal bragte forstyrrelse.
Selvfølgelig har jeg ikke sagt at
undersøkelser over 1500° ingen interesse har
De lette oljer overtages av
Forsvarsdepartementet. Jernbanene og
telegrafvæsenet vil desuten ta en større del av
sine impregneringsoljer fra fabrikken.
Ved dette anlæg som sættes i drift om
et par uker, vil det tidligere her i landet
eksporterte overskud av stenkulstjære bli
behandlet.
De specielle apparater som skal
benyttes er utført efter tegning av ingeniør
kern. W. H. Bølling, som ogsaa skal
bestyre den nyoprettede avdeling ved
fabrikken.
Det er meningen naar forholdene
tillater det at gjenopta fremstillingen av
glycose.
Grafisk Bestemmelse av Godstykkelsen i Turbinrørledninger.
For et par aar siden anla ingeniør
G. H. Bølling i det tidligere Kristiania
svineslagteri ved Alnabru en fabrik for
fremstilling av glycose. Fabrikken brændte
imidlertid ned straks den var kommet i
drift. Da den var gjenopbygget hadde
krigen bevirket en saadan stigning paa
raaproduktene at fabrikationen maatte
indstilles.
Ingeniøren har nu under indredning
en ny avdeling ved fabrikken for
destillation av stenkulstjære til fremstilling av
benzol, toluol og impregneringsoljer. Disse
oljer anvendes som bekjendt i
sprængstoffabrikationen og til konservering av
træ.
Omstaaende diagram som er et utdrag
av en aarsopgave i vandkraftmaskiner
ved Den tekniske Høiskole (4de aar
maskinlinjen) angir en grei grafisk maate
til at ta ut godsdimensionerne i et
plate-rør som er utsat for indvendig vandtryk,
f. eks. et turbinrør.
Fremgangsmaaten ved bestemmelsen av
diagrammet er følgende. Formlen for
beregning av vægtykkelsen d lyder
d = ..............(1)
2k op.
p trykket i kg/cm2, k spændingen i
kg/cm2 og cp en koefficient avhængig av
klinkningens art. Ligning (1) fremstiller
som funktion av trykket p og k en ret
linje, idet
hvor for en given diameter og bestemt d,
––= konstant: denne ligning (2)
frem-cp ö
stiller en ret linje
y = ax
som gaar gjennem origo. For hver ny d
faar vi en ny ret linje. Slik er
kurveskaren i figuren fremkommet. Begynder
man nu røret øverst oppe med f. eks.
d = 6 mm. og vil ha sprang paa 2 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
