Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 50. 10 december 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 de^cember 1915
TEKNISK UKEBLAD
617
gode, vil en dygtig reder nok kunne
bringe indtægt ut av et skib selv om
det ikke opfylder alle ønskelige
betingelser; men naar konkurransen i enhver
henseende er paa det skarpeste, er det klart
at det bedst konstruerte skib under ellers
like forhold er det overlegne.
Til at supplere handelsflaaten har vore
redere benyttet norske skibs verfter.
Desværre har disse ikke greiet at bygge alt,
hvorfor bygningen av de større skibe er
foregaat i utlandet. Imidlertid har flere
av vore skibsbyggerier i de senere aar
gjennemgaat en glædelig utvikling, og
interessen for dem fra kapitalens side
synes at være livlig stigende. Vi
begynder at bygge for utlandet, og kravet om
at faa større og større skibe bygget ved
norske verksteder vokser stadig. Hvad
specielt fremdriften angaar, har vore
skibsbyggerier hittil bygget videre paa
erfaringer fra allerede byggede skibe. Det
har derfor gaat langsomt paa dette
om-raade. Men her maa der uten tvil
skyndes pa^; ti vore rederes krav maa i
ut-viklingens medfør nødvendigvis stadig
tilta hvad angaar størrelse av lastebaater,
størrelse og fart av passagerskibe,
forbedret økonomi i drift m. v. Det er
derfor klart at de verksteder som leverer
de bedst konstruerte skibe, biir
foretrukket.
Fremdeles bør bemerkes at adgangen
nu staar os aapen til at faa utdannet en
dygtig skibsingeniørstand ved vor
tekniske Høiskole.
De betragtninger som her er fremført,
mener vi gjør det berettiget netop nu at
slaa til lyd for en foranstaltning inden
vort land som flere stater allerede for
aar tilbake har gaat til, og som enkelte
skibsbyggerier endog har anset saa vigtig
for sin bedrift at de paa egen bekostning
har sat den i verk. Vi mener bygning og
utstyr av en fuldt moderne skibsmodeltank.
Foreløbige planer er allerede utarbeidet
for en saadan skibsmodeltank efter
Frou-de’s system, avpasset efter norske forhold.
Vandspeilets længde er 150 m., dets bredde
8 m., vanddybden 4 m. og den effektive
løpelængde ca. 125 m. Over bassænget
spænder en vogn løpende paa skinner
paa hver side av kanalen og drevet frem
ved elektriske motorer, anbragt paa
vognen. Denne vogn, bygget av staal,
slæ-per med sig en flytende parafinmodel,
4—5 m. lang, som er nøiagtig kopi av
det fartøi som ønskes undersøkt. Ved
hjælp av fintfølende, selvregistrerende
instrumenter paa vognen maales
modellens motstand mot fremdrift ved
forskjellige hastigheter. Finder man
saaledes modellens motstand ved en bestemt
hastighet, er det en let sak at finde
skibets motstand ved en tilsvarende
hastighet. Likeledes kan man i denne tank
utføre forsøk med propeller ved hjælp av
smaa modeller av disse, enten alene eller
i forbindelse med skibsmodellen. Herved
erholdes ikke alene den heldigste
skrogform, men ogsaa den heldigst formede
propel for dette bedste skrog. Ved siden
av dette kan forsøk ogsaa utføres ved
skibsmodeller gaaende mot kunstig
foranstaltet næsesjø og forskjellige
vanddybder ved hjælp av falske træbunder i
tanken, likesom indflydelsen av
forskjellige konstruktioner av akselbærere,
slingre-kjøler m. v. kan bestemmes for de enkelte
tilfælder. En saadan tank har derfor et
ganske bredt arbeidsfelt. Ved billige
forsøk blir al uvisshet ved nykonstruktioner
borttat, likesom gamle konstruktioner
omhyggelig kan bli gransket. Resultatet
biir altid en eksperimentalt utvundet
form, som passer bedst for de specielle
krav hvad hastighet, økonomi i drift
m. v. angaar.
Skibsmodeltanker nu i virksomhet.
Efter Froudes system.
Nr. .5? L. Tanken Model Max.Temp.C0 Vogn
Eier Sted og land
L.v. M. B.v. M. D.t. M. S.a. M.2 L.e. M. [-Material-] {+Mate- rial+} L. M. Antal [-Material-] {+Mate- rial+} Vegt i ton Trækkraft Total HK V.m. M. pr. sek.
I Denny & Brothers Dumbarton Skotland 1884 IOO 7-65 3-4 23-4 84.8 P 3-65 I T 0.49 Elektriske motorer 6.09
2 Den engelske stat Haslar, England 1886 122 6.09 2.74 17.0 109.7 P 4.26 I T 1-25 Station, dampmask, elektr. paatænkt 18 6.09
3 Den italienske stat Spezia, Italien 1889 164 6.00 3.00 17-3 146.3 p 35 I T i stationær damp maskin 5-c>7
4 Den russiske stat Petrograd, Rusland 1893 134 6.63 3 35 22.3 114.0 p
5 De Forenede Stater Washington U. S. A. 1899 1432 13.00 4-47 38.9 117.1 T 6.09 40 I S 31.2 4 elektriske motorer 200 10.09
6 Den prøisiske stat Berlin, Tyskland 1902 172 8.20 4.80 29.0 142 P 7.0 I S Elektriske motorer 7-0
7 John Brown & Co. Clydebank, Skotland 1903 135 6.10 3 00 16.7 122 P 4-5 I T 2,0 2 elektriske motorer 12 50
8 A/G Dresdner M. & Schiffswerft Uebigau Tyskland 1904 95 6.50 3.68 18.7 88 T 6.09 I S 5-5 i elektrisk motor 20 5-0
9 . Den franske stat Paris, Frankrike 1906 10.00 4.26 3°-4 160 P I S 25 4 elektriske motorer IOO 5-0
IO Michigan universitet Ann Arbor, U. S. A. 1906 915 6.70 3 05 195 84 P 3 65 27 I S i elektrisk motor 25 405
11 Mitsubishi skibsverft Nagasaki, Japan 1907 152 6.10 3.80 22.3 137 . P 3-65 I T 2 2 elektriske motorer 30 6.09
12 Det fysiske laboratorium London, England 1912 169 9 15 3-95 34° 150 P 6.1 I S I4-51 4 elektriske motorer 140 6.09
13 Vickers Ltd. Naval C. Works St. Albans, England 1913 6-35 3 95 128 P 6.1 I 3 2 elektriske motorer 24 6.09
5 Tyske skibsverfter Hamburg, Tyskland Ca 16.00 7-75 IOO 170 P og 61 11.0
14 1914 350 10.00 5 oo 5° 150 T 6 i
15 Den østerrikske stat Wien, Østerrike 1914 10.00 5.00 167 7-3
L.v. = Den totale længde av vandspeilet.
L.e. = „ effektive længde eller længden med fuld dybde
B.v. = „ største bredde av vandspeilet.
D.t. = „ „ dybde av tanken.
S.a. = Største sektionsareal av vandet.
Maalene er opgit i meter.
P = Parafin.
T = Træ.
S = Staal.
Vm. = Maksimal hastighet.
1 Uten instrumenter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
