Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 51. 17 december 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
628
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 51 1915
Orientens Alkoholfremstilling overført til Vesten.
Kortfattet referat av dr. S o p p’s foredrag i P. F. den 20de april 1915.
Egentlig hadde jeg tænkt mig en anden
titel paa dette foredrag nemlig »Orientens
kulturplanter« — fremtidens vigtigste; men
paa grund av det overvældende stof har
jeg maatte indskrænke mig til bare at
omtale alkoholfremstillingen, som i
orienten sker ved hjælp av mugsopper.
Forøvrig er dette spørsmaal om en utvidet
anvendelse av kulturplantene blandt soppene
for tiden meget brændende.
Fremtidsopgaven vil bli at skaffe billig kvælstof til
folk og fæ. Birkeland-Eyde har sørget for
kvælstof til jorden. For menneskene har
orientalerne for længst løst det — for
dyrene er vistnok problemet paa vei til at
løses ved soppens hjælp.
Avisene har nylig bragt meddelelse om
at tyskerne nu ikke bare kan skaffe fra
luften tilstrækkelig kvælstof og gjødning
til jorden, men at de paa lignende maate
vil kunne skaffe dyrene den nødvendige
eggehviteernæring. Alt dette skulde ske ad
fysisk — delvis bakteriologisk vei. (Hvis
man forandrer ordet til mykologisk, skal
jeg være enig). Det er meget i dette, og
problemet er ikke uløselig. Ideen er
nemlig meget gammel og beror paa to
fundamentalsætninger i soppelæren, for det
første at de fleste sopper formaar at
tilgode-gjøre sig luftens kvælstof, og for det andet
at soppen av uorganiske
kvælstofforbindelser kan opbygge de høieste og mest
komplicerte eggehviteforbindelser.’ Den
kunst at anvende soppene som lydige
tjenere og vigtige kulturplanter, er en
urgammel kunst i orienten.
Det nye er at vi har begyndt at
overføre soppene hit.
Det eneste sted hvor de i hundrede aar
har været anvendt paa samme maate er i
bryggeriindustrien. Bryggeri viden skapen
har ogsaa anvendt soppene som
kulturplanter; men det er først fra 1884 — fra
Hansens tid — at man ogsaa bar anvendt
dem planmæssig.
Men vestens bryggerividenskap bygger
paa en helt anden basis end orientens.
Vistnok en sikrere, men en kostbarere, en
basis som forutsætter en storindustri for
at faa et godt produkt. Vor
alkoholfremstilling er fabrikdrift, østens er husindustri,
som kun kræver mug og arbeide.
Soppen tør vi vel si — og specielt
enkelte arter — er orientens vigtigste
kulturplanter.
Det vilde ta dage om jeg skulde
gjen-nemgaa dem alle og deres anvendelse. Jeg
skal her i kveld kun beskjæftige mig med
nogen faa — næsten saa at si bare én. Men
den er ogsaa meget vigtig. Ved den
fremstiller og har millioner av mennesker
gjen-nem aarhundreder fremstillet nærings-, og
nydelsesmidler. Denne mugsop,
»Asper-gillus orytzæ«, risens mugsop, har en
overordentlig stor anvendelse og er gjenstand
for en høi kultur.
Ariernes hoveddrik og væsentligste
nydelsesmiddel har iallefald de sidste 2000
aar været øl, som er baseret paa
maltspiret og tørret korn. Naar kornet spirer,
saa dannes der som alle vet, et
enzymdiastase — som formaar at omdanne stivelse
til maltsukker — altsaa til gjæringsdygtig
sukker. I brænderiene hvor man
anvender grønmalt — utørret malt som tilsættes
til knuste kogte poteter, omdanner ogsaa
disses stivelse til gjæringsdygtige emner.
Denne proces kalder vi mæskning. Den
mæskede masse tilsættes gjær, den
forgjæ-rer og destilleres. I ølbrygningen
anvendes kun maltet selv i knust tilstand. Det
blandes med vand og underkastes
forskjellige varmegrader — mæskes. Mæskningens
resultat er at stivelse og delvis eggehvite
i kornet opløses. Der dannes vørter, som
kokes med humle, klares, kjøles og gjæres
til øl.
Al vestens gjæringsindustri er derfor
baseret paa spiringen, d. v. s. maltningen
av kornet. Kvaliteten avhænger for en
stor del av maltet. Maltningsprocessen er
som nævnt den vigtigste del av hele
gjæ-ringsindustrien.
I orienten sløifer de fuldstændig al
maltning. De har en helt anden vei, „den
mykologiske«. Istedetfor ved malt utvikler
de diastase ved hjælp av den nævnte
mugsop, Aspergillus Orytzæ«, som danner store
mængder diastase.
Som raastof anvendes ris som bløtes
op, dampes og bringes varm ned i
sopkjæl-derne, hvor luften i aarhundreder har
været behersket kun av denne ene sop, som
tilsættes ved en temperatur av 30° C.
varme. Den begynder at gro — omspinde
kornet. Der føies da mere og mere korn
til, indtil man har nok. Kornet kastes,
luftes og fugtes akkurat som i en
malt-kjelder. Naar man saa har rikelig til sit bryg,
tages gjærstof tilside og massen biir byagt
i bryggekarret. Her blandes det da i
forholdet 21 dele mugmasse, »Koji«, 68 dele
kokt vand og 72 dele kokt dampet ris.
Nu foregaar mæskningen. Her er
imidlertid en stor forskjel paa østens og vestens
metoder.
Mæskningen foregaar nemlig i vore
bryggerier ved stigende høi varme i sindrige
apparater. Hos orientalerne derimot ved
almindelig temperatur, ja, til at begynde
med endog ved en lav temperatur, 10
grader, først senere stiger den til 20 grader
og høiere. Hos os foregaar mæskningen
for sig i en egen proces — vørterdannelse,
derpaa tilsættes gjæren.
Orientalerne mæsker og gjærer paa en gang
— gjennem et længere tidsrum — dage, uker,
maaneder. Under mæskningen omdannes
nu al stivelsen til gjæringsdygtig sukker.
Vil man ha en sterk vædske, tilføies
mere ris og efter omstændighetene mere
sopmasse. Massen begynder snart en meget
skummende gjæring og der foregaar en
uavbrudt mæskning og gjæring. Ved at
holde temperaturen lav i begyndelsen
hindrer man edikkedannelse.
Naar omtrent al stivelse efter nogen ukers
forløp er diastaseret — alt er gaat over
i opløsning, biir nu massen silet, saa alle
faste bestandele fjernes. De faste utsættes
for et pres, saa alt som er opløst kommer
med. Det tørre utpressede anvendes som
gjærstof, men som regel til simplere
materiale som byg, mais, hvete o.s.v. Den
klare masse gjærer videre paa storo behol
dere. Hovedsaken er at der hurtig
dannes saa store alkoholmængder at hverken
edikkebakterier eller melkesyrebakterier eller
mycodermaarter — de faledannende —
har magt til at ødelægge det. Gjæringen
fortsættes som regel til man faar en 15—
24 °/0 alkohol.
Denne drik som har en forbausende
likhet med god sterk rhinskvin, nytes først
efter flere maaneder, serveres varm og er
japanernes nationaldrik — »saki«.
Denne orientens alkoholfremstilling er
en husindustri. Den kan utføres i
ethvert kjøkken. Raastoffene er alleslags
stivelsesmidler.
Jeg har eksperimenteret meget med disse
metoder — fremstillet tusindvis av liter —
hvorved jeg har opnaadd en egen teknik.
Jeg kombinerer vestens metoder med østens
sopper, saaledes at jeg ikke som
orientalerne bruker uker, men timer.
Paa 5 timer kan jeg av kokt byggrøt,
maisgrøt og ruggrøt fremstille saa store
mængder og ved indkokning saa sterk vørter
jeg vil under 20 °/0 ekstrakt, naar jeg
bare har kraftig nok sop. Jeg har laget
maltekstrakt, alkoholsvakt øl og sterkt øl.
Da alt dette er laget paa kjøkkenet,
har Orientens alkoholfremstilling alle
betingelser for at kunne overføres hit, hvis
vi ikke længere faar vore egne ølsorter,
som jo staar uendelig høiere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
