Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 52. 24 december 1915 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 december 1915
TEKNISK UKEBLAD
641
koksen trækkes ut, og som nævnt er
denne koks meget haard og tung.
Mens der som regel anbringes 8 eller
9 retorter i hver ovn for horisontale
eller skraatliggende retorter, pleier man
gjerne at ha 12 à 18 retorter i en
vertikalovn, og da der i disse brukes temmelig
store ladninger opnaar man ved brukeç
av vertikalovnene et meget stort gasut
bytte pr. ovn, tiltrods for at
destillationstiden er noget længer.
I de senere aar er man især i
Tyskland begyndt at producere gas i saakaldte
kammerovner, i hvilke man bringer et
stort kvantum kul, som regel 5 à 6 ton
i hvert av de saakaldte kammere hvorav
der findes 3 à 4 i hver ovn, og i hvilke
kammere kullene ligger inde i 24 timer,
forinden koksen tages ut. Disse
kammerovne har megen likhet med de
koksovner som anvendes i koksverkene for
fabrikation av støperikoks, den saakaldte
cinders.
Ogsaa disse ovner er meget økonomiske
i drift, og man opnaar ved dem den
fordel at natarbeidet helt kan sløifes, da
man uten vanskelighet kan indrette
skiftningen saaledes at denne kun finder sted
i et visst antal timer om dagen.
Ogsaa likeoverfor kammerovnene
gjælder imidlertid hvad der blev sagt om
koksen fra vertikalovnene, at denne er
saa haard og tung at den ikke er
anvendelig hos os.
Endelig skal jeg omtale et nyt system
av ovner som i væsentlige punkter
adskiller sig fra de før nævnte og som det
er hensigten at benytte ved det nye
gas-verk i Kristiania, nemlig de nye engelske
vertikalovner med automatisk drift.
Der er av disse to konstruktioner, som
begge har vist sig at være fortrinlige,
nemlig de saakaldte Glover West-ovner og
Woodall Duckham-ovner. Der er endnu
ikke fattet nogen beslutning om
hvilket av disse systemer som vil bli anvendt
her; men man har fra andre steder
erfaring for at begge er fortrinlige, og at
de passer godt for vore forhold. I Bergen
har man siden 1912 hat i bruk 2 Glover
West-ovner, og for tiden er man der
besk jæftiget med at bygge 4 Woodall
Duckham-ovner.
Man har ved begge disse ovnsystemer
den fordel at ifyldning av kul og
ut-tømning av koksen foregaar kontinuerlig
og automatisk, og at man saaledes slipper
det for arbeiderne saa anstrengende og
Fig. 19.
ubehagelige arbeide med skiftningen,
likesom man er fritat for den røk og
dampdannelse som man har ved alle
andre ovnsystemer under skiftningen og
den i forbindelse hermed stedfundne
slukning av koksen ved hjælp av
paa-sprøitet vand. Ved de automatiske ovner
kommer koksen nemlig kold ut av
samle-kasser under hver retort som tømmes
hver anden eller tredie time, uten at der
findes nogensomhelst røk- eller
dampdannelse sted.
Ved Glover West-ovnene, fig. 19, befinder
sig i retortenes undre ende en vertikal
skrue, som meget langsomt dreies rundt og
derved skruer den avbrændte koks langsomt
ut av retorten, hvorfra den falder ned i
samlebeholderen til videre avkjøling, mens
samtidig et tilsvarende kvantum friske
kul flyter til gjennem retortens top.
Ved Woodall Duckham-ovnene er i
retortens bund anbragt en horisontal
aksel, og ved hjælp av et antal knaster
paa denne opnaar man paa lignende
maate at faa koksen ut av retorten
eftersom gasen avdestilleres, se fig. 20.
Hver G. W. ovn har som regel 8 støpte
retorter av bedste chamottemateriale,
mens der i W. D. ovnene er 4 større
op-murte retorter. Ved begge systemer er
retortene koniske for at lette kullenes
glidning nedover gjennem retorten. Koksen
er fra begge disse ovnsystemer porøs og
let, saaledes som man her er vant til at
faa koksen; men man har det i nogen
grad i sin magt ved at regulere koksens
hastighet gjennem retortene at faa
koks av en større eller mindre fasthet og
vegt, hvad man ikke kan ved nogen
anden ovnstype.
Ved alle disse forbedrede
ovnskonstruktioner er der lagt særlig an paa at
reducere arbeidet med retortenes fyldning
av kul og tømning for koks, og det er
lykkes ikke alene at faa reducert antallet
av de til dette arbeide fornødne
retort-husarbeidere i væsentlig grad, hvorved
utgiftene er reducert, men det har ogsaa
lykkes at gjøre arbeidet i retorthuset saa
meget mindre anstrengende og
ubehagelig, at dette nu nærmest er blit begrænset
til at aapne og lukke ventiler o. lign,
og til at føre et slags tilsyn.
Samtidig er det lykkes at forøke
gas-utbyttet baade pr. ton og pr.
kvadratmeter areal, optat av ovnhuset, saavel
som ammoniakutbyttet, likesom der ved
vertikalovnene er opnaadd en ikke ringe
besparelse i det til fyringen medgaaede
kvantum koks.
Endelig kan bemerkes, at der ved
vertikalovner saagodtsom ikke dannes
naftalin, hvorfor naftalinvaskning antagelig
biir helt overflødig, likesom svovlgehalten
i gasen er betragtelig reducert, hvad der
ikke alene letter rensningen for
svovl-vandstof, men tillike gjør at mængden
av den svovl, som ikke kan uttages ved
den almindelige rensning og som
væsentlig bestaar av svovlkulstof, sennepsolie
etc., biir mindre end i gas fra de
horisontale ovner.
Fig. 21 viser, hvorledes man for
produktion av et vist kvantum gas, nemlig
30 000 m3 pr. døgn, kan reducere saavel
antal ovner som kulforbruk og folkehjælp
ved at gaa over fra at bruke de
gammeldagse horisontalovner med fyring for
haanden, saaledes som vi gjør det i det
gamle gasverk, til bruken av henholdsvis
skraatliggende ovner og kammerovner.
Endnu mere fremtrædende er forskjellen,
naar man sammenligner med driften i
vertikale retorter.
Mens vore nuværende arbeidsutgifter i
retorthuset utgjør ca. 1.26 øre pr. m3
producert gas, antages de tilsvarende
utgifter ved det nye verk med de mest
moderne vertikalovner at skulle reduceres
til ca. 0.25 øre pr. m3, en besparelse paa
ca. 1 øre pr. m3 eller for en
gasproduktion paa 20 millioner kubikmeter en
besparelse paa ikke mindre end ca. kr.
200000.
Fig. 20.
Fig. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
