Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
og Uvæsentligt. Vi kunne saaledes t. Ex. tænke på Geijers
Viking, der giver et saa rent og sändt Billede af baade
det Vilde och det Ophöiede i Vikinglivet. Her er sandelig
ikke en senere Tids Blidhed kastet over Heltetidens Kraft;
den er set i sit eget Lys, men blot efter sine væsentlige
sider, med Bortfjernelse af alt Tilfældigt och derför
U-skjönt. Man kan godt tænke sig hver eneste af ham udtalt
Tanke, tænkt af den unge skibbrudne Viking, som nu efter et
kort men rigt Liv ser Döden i Öinene. Dette er en sand
poetisk Idealiseren. Man tænke sig videre som Modsætning
til denne Idealiseren, den samme Viking fremstillet, som han
stod og gik i Virkeligheden; hvormegen Raahed, hvormegen
Uskjönhed vilde der icke fölge med den prosaiske Betragtning
af denne raa Voldsmand, som med Magt tvinger
Vallandsmö-en til at fölge sig; en Fremstilling heraf vilde være
modbyde-lig i al sin nögne Virkelighed. Dette vilde være poetisk
Prosa, Mangel paa Idealiseren. Men densamme Viking kunde vi
nu tænke os skildret med et Overtræk af senere Tiders
"Blidhed", indlægge hos ham Tanker og omgive ham med
Situationer, der ere umulige ifölge hans Tids Karakter, for derved
om muligt at vinde et poetiskt Billede af denne Tid, og vi
skulle se, hvor falskt et saadant Billede vilde blive.
"Man höre t. Ex. fölgende Ord, lagte i en Vikings Mund
af Tegnér’’
Härefter anför Dietrichson några af de mest svärmiska
verserna ur Frithiofs Lycka och tillägger sedan:
"Hvem skulde, naar han ikke kjente disse Linier, tro
An-det, end at en sukkende Troubadour hor udtaler sin
Kjærlig-hed til en sydländsk Kvinde; hvo skulde ane, at disse Sukke
tilhöre en norsk Vilking? Saaledes ikke blot har han ikke talt
og tænkt, men saaledes kunde han umulig tænke og tale.
Men dette er det outrerede Resultat af den
Oehlenschlil-gereke Anskuelse om den sande Idealiseren; thi den tinder
net-op sit Höidepunkt, sit dristigste Udtryk i Tegnérs Frithiofs
Saga. Ingen vil negte, at dette Digt i sine lyriske Partior,
ligesaavel som i sit fra Sagaen laante episke Anlæg hörer til
det Skjönneste, ikke blot Nordens, men endog Samtidens
poetiske Literatur eier, men dette maa ikke hindre os i at
un-dersöge de Feil, der hænge ved Digtet, og vi tro at kunne
före disse tilbage til et Hovodpnnkt: Mangel paa Enhed
mel-lem Digtets episke Grundvold og dets Lyriske Bestanddele."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
