Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Petrus Höst, birkedommer på Fanø, døde den 25 maj 1829,
•var drengen, Georg Fredrik, kun 3 år gammel. Moderen
flyttede som enke med sine born til Fredriksgård, livor
hendes yngste soster påtog sig at give Fredrik den förste
undervisning. Han gjorde itnidlertid så hurtige fræniskridt,
at hun snart følte sig helt tilovers: hun kunde ilcke lære
ham mere, hvorfor hun bad Sille komme lijem og tage sig
af ham. Denne bön efterkom Sille også i året 1833; og
fra nu af og lige til sin dod, i 28 år, var hun ikke noget
helt år borte fra det kære hjcm, når undtages 1844, da hun
ophåldt. sig i stiftsprovst Tryd.es hus i hovedstaden.
At undervise den mærkværdig opvakte sostersön var
nu i flere år en af Silles kæreste sysler. Dog lævnedes
der hende tillige tid til at uddannc sig selv videre. Hun
næredo sin ånd ved både fædrelandske og fremmede digteres
værker. Af de sid>te blev i.-ær Shakspere, Byron, Calderon
og Schiller hendes yndlingsforfattere. Nil fik hun tillige bædre
lejlighed til et fortsætte sine egne forsøg i skaldekonsten,
og fra dette tidsrum skriver sig således flere selvstændigc
O O O
småstykker, t. e.: »Igaar og idag» 1835 og i-Et Hjem»,
dramatisk id yl 1837. Noget al det mest vellykte, som hun
frambragte i disse år, er màske dog hendes »Julegaver for Born»
(1835—39 og 1811), en samling fortællinger og æventyr,
fortalte ]>å en så livlig og barnlig niåde, som hun og ingen
anden havde en særlig gåve til. Jeg har aldrig liørt liogen
også i mundlig tale fræmsætte sine ord på en »å
underhål-dende måde: tel v den ligegyldigste ting syntes ut vinde i
værd i hendes mund, og jeg har tit tom ældre siddet og lyttet
til hendes tale, selv om det galdt noget, som jeg videte godt
iforvejen; så fuldstændigt var hendes herredömme over
språ-get, i mundligt som i skriftligt foredrag. Derför måtte hun
også senere give efter for opfordringer til at »give timer» i
en af hovedstadens störste pigeskoler, — et underligt slags
timer; ti de havde intet forud fastsat formål: hun skulde kun
»tale» med småpigerne, — og månge uf disse, som nu er
store piger, ja mødre, vil vist endnu mindes Sille Buyers
timer som nogle af de kæreste og nogle af de mest vækkende
i hele skoletiden. Ja, hun var i sandhed — som en gammel
ven af slægten sang ved hendes grav — en »börneven i sind,
o o r* ’
i skrift, i tale». Men det første barn, der havde den lykke
at nyde hendes vejledning, var, soin sagt, Fredrik Höst —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
