Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
tænkt andet,» svarede Ananias og pustede Ordene ud fra sig,
soin Ilögen fra en Tobakspibe.
»Ja ja,» sagde Præsten uanfægtet, »godt vilde det være,
oin du skyudte dig lidt. Nu er det tre Maaneder siden, og
du ved, at gainniel Gjæld taber i Hævd. .. Men jeg skal
sörge for, at det ikke gaar dig af Minde.»
Og dermed hilsede han til Folket og gik.
»Ha ha ha!» lo Ananias saa det klang liöit over
Smaa-prutet af de Omstaaende. »Han skal faa de fille Dalerne!
... Han kan faa hundrede, om det gjælder, jeg er lige hændt!»
Og derefter vendte han sig og nikkede hen til
Ragnhild og saa nikkede han til Jon: men da Gamlingen saa,
o n ’
at Datteren ikke nikkede igjen, nikkede han heller ikke, og
da Ananias trængte paa for at slaa Fölge med hjemover, vendte
hun ham koldt Kvggen og gik ned over Veien med Jon
v O O O ~
Næsheim bagefter sig. Han havde, siden Ragnhild blev
voksen, ikke havt andet Veimærke end hendes Ilæl, og han
fulgte den troligt.
o o
Efter dem fulgte en Flok Gjenter, som fnisede og
puf-fede hinanden med Albuerne. Og siden kom en fjortenaars
Gut springende förbi. »Der dat du, Ananias, og det var
leidt!» lo han, idet han satte afsted fra Houg til Houg
ned-over. Men havde (let Blik Ananias kastede efter hain, været
en Sten, havde Gutten nok sluppet Latteren for den Dag.
En Stund efter skjöd Præstebaaden fra Land, og lidt|
for lidt fulgte de andre Baade; tilslut stod Ananias alene
tilbage paa Kirke-Hougen.
Der var en ussel Feighed i hans Sind. Det var förste
(»ang ban havde staaf med en slig Afmngt over sig paa fast;
Grund. Det Onde kogte inde i ham... hvor var det, ban
kunde hanne sig ud over? og Vreden steg. Havde der været
en Ilund eller en Kat ban kunde ha’ sparket til, saa der
var fulgt et llyl bagefter, det havde været en Lette! Nu
stod han der og stampede paa en lydlös Snehoug og hörte
ikke andet end sit eget hæse Aandedrag... Jo, der hörtes
Aareslag. Det var Præstebaaden! Og han sprang hen paa
den yderste Odde imod Söen til.
»Sidder Du der, Sidkofte!» for det ud af hans rasende
Sinne, og han truede ud imod Baaden. »Jeg skal betale, jeg
... men agt Dig! Ilver Stund kræver Bod! Glem bare Saaen *)
*) En smula.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
