Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
af iliin Gjæld til Vorherre, jeg skal kræve den ud jeg.. .
Kunde jeg bare faa gi’ dig... Kunde jeg bare!»
IMen pludslig brast Vreden i Overmaalet, og han fik
ikke et Ord frem. Det blev bare til et Slags Graadhyl, idet
han tog den ene Nævefuld Sne efter den anden og kastede
ud efter Baaden. Men Baaden skjöd som en Pil hen over
den sortblaa Sjö, og Stunden efter var den ude af Syne.
Det stille Vinterlandskab stod i store tause Billeder omkring
hain og lod Vredens vilde Mod være alene med sig selv.
Da sänk det efterhaanden. Men det sänk ikke i Havet med
den sidste Snebold han kastede ud fra Fjeldet, det sänk ned i
hans; eget Sind, og der satte det sig fast til et lidet, sort
Punkt, som kaldes Nag — det blev Landkjendingen, han
styrede efter en Tid fremover.
Da nu en Stund var gaaet hen paa denne Maade,
be-gyndte Ananias at forstaa, at det var bedre at sidde for
Bord-enden paa Torpen end at staa her og rase mod sig selv,
og da tog ban sig raskt sauimen og skyndte nedover til
Baaden. Men just som han tren ud i den, kom en liden
forskremt Gjente springende frem fra et Baadnöst og bad
saa ynkelig, som om hun bad for Livet, at hun dog maatte
faa Lov til at være med paa Baaden et Stykke ind over,
hun skulde besöge Farbroren sin... Hun havde nok bedt
andre om at faa være med, men hver havde nok med sig
selv. Saa havde de sagt, at hun fik vente til Ananias drog
afstod, han havde Pläds nok, han. .. Men det var kanske
leidt at be om sligt?... Og saa sukkede hun og kröb lidt
o o O
sam men.
Gutten brummede et. Svar, som hun ikke forstod; men
han viste hen til Bagskotten af Baaden, og det forstod hun.
Det varede heller ikke længe, för ban sad, hvor han vilde,
og derefter blev Baaden stödt fra Land. Hun gav ikke et
O o
Kny fra sig, og han lod som hun ikke var til.
Da en Timestid var gaaet hen paa denne Maade,
for-6ögte Gjenten eudelig at give et lidet Livstegn fra sig. Unn
hostede lidt og lettede paa en gammel Tine, som hun
u-rokket havde holdt paa Fanget under hele Turen. Gutten
saa did, ban havde rent glemt, at der sad nogen lige ved
liam.
»Jeg fik nok komme iland her, jeg,» sagde hun ræd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
