Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
opdage, hvorledes jeg selv undertiden misbrugte hendes
ma-geløse tjænstvillighed. Det var især med hensyn til umodne
literære arbejder, jeg dengang søgte råd og hjælp hos hende.
Dog var det yderst sjældent, at hun lod sig mærke med, at
det trættede hende, og næsten altid skede det på en eller
anden middelbar måde, såsom ved at fortælle om andre,
der havde gjort hende ulejlighed med lignende.—Sine
bæd-ste af slige tjænester ydede hun dog uden tvivl i »Den
kvin-delige Pleieforening», hvis stadige skriftførerske hun desuden
var i en lang årrække; men da hun så sjælden talte om sig
selv (de ovenfor anførte stæder er måske de eneste
skrift-lige) og allermindst om sin virksomhed som velgörerinde,
så må jeg vist överlade skildringen af denne hendes stræben til
andre, måske til en af de ædle kvinder, der virkede
sam-men med hende i denne retning. Fræmst blandt disse kan jeg
nævne Danmarks höjhjærtede enkedronning, Karolim Amalie,
Plejeforeningens stifterinde, som yndede Sille Beyer meget,
og undertiden saa hende hos sigpåsit sommerslot, Sorgenfri.
Vi næriner os nu Sille Beyers sidste dage; og da jeg
imidlertid ätter var kommen til hovedstaden for længre tid,
kan jeg som öjevidne meddele adskilligt om disse, idet jeg
låner et og andet af noget, som jeg tidligere har udgivet
om hendes cndeligt.
Allerede i sidste halvdel af mars måned (1861) havde
den tiltagende vandsot nær overvundet hendes sidste
kræfter; dog kom hun sig ätter, skönt langsomt. Sidst i maj
var hun endog så vel, at hun torde våve at tilfredsstille et
længe næret ønske, næmlig endnu en gang at se Fru
Heiberg i »Viola». Det var den 29 maj. Jeg opnåde at få en
pläds ved siden ad min faster, hvilket jeg med rette hål dt
for en ære. Det var en vemodig skön aften. Fru Heiberg,
som jeg havde set så månge gauge i det samme stykke,
forekom mig at spille mæsterligere end nogensinde; og jeg
hviskede til min faster: »Hun ved vist, at Du er her.» Skönt
vi ikke lod os mærke med det for hinanden, følte vi uden
tvivl begge, at det var Silles afskedsbesøg i dette
konstens tempel, hvor hendes skönne ånd så ofte havde glædet
sig; at hun nu for sidste gang så Fru Heiberg spille, Fru
Heiberg, hvem hun beundrede som konstnerinde lige så
höjt, som hun ælskede hende som veninde og agtede hende
som menneske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
