Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
ten selv var for ydmyg til et dragé nogens Syn paa sig —
saa smög hun om ham, som et Aandedrag. Men Lykkedagen!
den eiede hun for sig alene, og fra den tog hun Væxt mod
Livet. Derför da en Tid var gaaet, blev der set lidet Gran
mere paa hende.
»Saa,» udbröd en: »Gjenten ta’r sig op!»
En anden föiede til: »Jeg tror hun blir vakker.»
En tredje sagde: »Jeg synes hun ligner en
Uveirs-kraake, jeg.»
Men denne var en Gjente, de to förste var Guttter, og
de tage det ikke saa nöie.
Vid Siden af dette gik nu Præsten, som en stille
lagttager. At Husfreden var brudt, og dermed dæinmet op for
Velsignelsens Hovedkilde, det var ligesaa eörgeligt som det
var vist, thi onde Ord og Tanker skjöd sin Tidselod*) frem
överalt; men hvad det var for en Grund, som gav deitte
U-krud Vækst, det skjönnede han ikke. Ananias var i sitt
For-hold til ham som de andre Tjenere — lidt paatrærugende
nu og da, lidt selvraadig maaske, men det tog lian som
Virkning af Aarsager, det laa udenfor lians Magt at forandre.
Det kom saaledes temmelig ofte for, at naar Præsten
lagde ud i farefuldt Veir enten til Kirke eller til en Syg, da
havde Ananias gjerne et eller andet Ord at lægge iveien
soin en Forhindring; da var der kanske bare en Barnd ved
Kirken, og ban kjendte til den Ting; det var Hgesaairiseget
Skjamkestuen, som Kirken, der drog dem . .. Da var der et
og andet, soin kunde siges om den Syge, der entem tog
Æren eller Nødvendigheden bort fra et sligt Vovestykke.
Til saadant taug Præsten stille, og gjorde naturligvis
som han vilde; men for hver Dag som gik, fölte han det
stærkere, at der var en ond Aand i hans Nærhed, som skulde
månes. Det blev et ulideligt Ansvar at beholde Gutten ; men
det vilde blive et endnu större at slippe ham. Hvad skulde
han gjöre? Hvert Spörgsmaal i hans Sjæl reiste en Tvivl ved
sin Side, og deraf voksede en Hverdagsbekymring frerøi, der
snart blev for hans Liv som en Taagering omkring Solen.
Saa drog det ud over Sonimeren; Godveirsdage og
Lang-drag fulgtes ad. Da gik det bedre, der var ligesom större
BD ö ’ O
Pläds til at röre sig paa; men da Hösten ätter stod-fo r
Dö-ren med de länge stormfulde Nætter og de korte umilde
_ ’) Tistel tagg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
