Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Sad de sammen i Baaden paa Rejserne fra de fjerne
Annexer og Præsten forlalte om Farer, som være udstaaede,
Moje, som var beseiret, samt om den Tillid han ofte havde
sat til egen Magt og Evne, inedens Guds Vilje alene gjorde
Udslaget i Fårens store Øjeblik — det blev uvilkaarligt hain
som fik det dybe, venlige Blik, hvorined Præsten eliers drog
alt t:l sig i inderlig Forstaaelse. Dette rejste fia efterhaanden
Skiæyge og ond Vilje mod ham hos de andre Tjenere. Den
Gutten tog uvilkaarligt noget fra dem; hvad det var, kunde
ingea forklare sig, thi hver fik som ellers sin liet
uformind-sket; men Sägen var den, at han egentlig ikke delte
Samfund med dem, og det fölte allesaminen uden at forstaa det.
Saa voksede Forholdet sig op til en Hindring; Gutten var i
Veien, baade nærværende og fraværende. Og da han syntes
opsat paa at taale alt, saa blev der heller ikke spåret paa
hvat der bödes ham.
Der var kun en eneste, som ikke lod Braadden spille
mod hain; det var Gjenten som havde været med ham paa
Baaden hin Nytaarsdag fra Kirken. Og det var ikke fordi
hun ingen havde; thi det har alle. Der er i ethvert
Men-neskesind en liden Hage, hvorined han kan trække til sig
Næstens Feil, og hænge dem op til sin egen Forherligelse
i et fattigt Rum ... nei, det var fordi hun hin Dag havde
siddit paa hans Arm, som paa et Ilöisæde, baaret op over
al Ringheden. Det var kun en kort Stund det havde taget
C , D
at vide fra Baaden og hen til Fjæren; men den var lang nok
for lende til at föle hele Velsignelsen af at blive æret. Saa
blev hin Dag til en Lykke-Dag for hende, som hun tog
Mæ-ke af, hvergang Forknyttelsen kom over hende, og den
kom ofte; thi hun var igrunden blot et Atpaaslæng i
Præste-gaaiden, som alle tog Nytte af, og som ingen gav fuld Ret.
Der var ikke nogen Gjerning, hvorpaa hun ikke havde
lagt en Stunds Slid; men aldrig tik hun den Lüftelse for
Siniet, at hun stod træt og glad föran et helsluttet Arbeide.
Det var da naturligt, at hun heller ingen Stenarne havde
i Riadet, og at hun taug med sin Mening, naar det gik lös
med Skumleriet over Ananias. Men hun samlede paa det, og
derned voksede hans Ret og de andres Uret i hendes stille
Meiing.
Ananias var altfor optaget af andre Ting til at mærke
sig tn stakkars liden Gjente, som ingen agtede paa, og Gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
