Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Ananias svarede intet jiaa dette, han tog Bogen og
Præ-sten gik sin Vej; men da han lidt efter drog op til
Borgs-stuen, og Gjetergutten idetsamme kom ud paa Trappen for
at gaa ned, kom han ikke hurtig nok afveien for hum, og
han drev til hain med Bogen, saa Gutten for afsted,
skri-gende og skjeldende, hen over Marken. Derefter tre:n han
ind i Borgstuen, og her slængte han onde Ord onikrin.g sig,
ligesom Smaasten. Dem han rammede pan Ryggen,
værdi-gede hain ikke Svaret, eller gad ikke være over det; men
dem han traf lige i Ansigtet, de vendte 6ig mod ham til
Forsvar, og derved opstod et uhyggeligt Mundhuggeri, sora nær
var endt med Slagsinaal, hvis ikke en gammel Tjenes^tegut,
som altid, uden selv at skjönne det, handlede i Forstaaelse med
Præstens Aand og Viije, havde mæglet Fred imellem detn.
Men saa tog, en Stund efter, En Huen sin og gik, lidt
efter gjorde en anden det samme, og ham fulgte en tiredie;
tilslut sad Ananias alene tilbage, og uagtet han af og tid gav
et lidet Brum, sänk dog Stilheden og Tausheden over ham,
som en Magtlöshed, hvori Vreden oplöste sig.
Det drog et godt Stykke udover Kvelden, og endnu var
Ananias ene Herre i Borgstuen. Det tærede lidt paa
Hovmodet; thi som han nu sad der og ingen havde at skrydle sig
op over, var han et noksaa jevnt og spagfærdigt Menmeske.
Ja han smög saa at sige væk fra al Storheden, ligeso>m en
Skuespiller fra Ivongeherligheden bag de slukkede Laimper,
og hen til den stille Tryghed i at være sig selv.
Sägen var den, at han ligesom enhver, der blot ledes af
den ubesindige Naturkraft, havde et ligesaa stort Forra»ad af
ubesindig Eftergivenhed, og dette kunde synke ned til
For-sagthed; thi der hvor Eftergivenheden ikke er en Styrke;,
bliver den en Svaghed. Men trods dette, og trods Stormiodet
hver Dag drog ud paa Hærværk, blev denne Forsagthed i
sin ydmyge Virken dog den stærkeste Magt i lians Simd —
den födte i mången enslig Stund Forbrydelsen og Mismiodet,
der rigtignok vare blege, livsmagre Fostre, som hurtig döde
— men de var dog levende födte!
Endelig var da Ananias kommen til det, at han nnente
en Pibe Tobak skulde smage godt. Saa stoppede han Piben
sin og tændte den, og da han havde rögt et Par Drag„
rej-ste han sig og gik ud over Trappen. Det havde været hans
Mening at gaa over til Kjökkenet; men Latter og höjiröstet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
