Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
»Ja, det er vist.»
»Og saa gaar En her og drager Haan paa sig!» fnös han
og dermed rev han sig lös fra Husvæggen og drev op og
ned föran hende med Ansigtet itnod Sky og med hele dette
vældige Lag, der syntes at ynkes over denna stakkars fattige
Jord, som laa der under Foden hans og lod sig træde paa
uden et Kny.
»Lad dem komme til Torpen, alle ihop,» haanlo han,
»jeg kan gi’ dem Tjeneste, jeg!»
»Jeg vilde nok gjerne tjene dig, jeg,» sukkede Gjenten;
thi hun tænkte i det samme paa sin Ringhed.
»Du?» spurgte Gutten og stod stille med et Sæt.
Det var ligesom han paa en Gang blev draget ned til
Jorden igjen.
»Ja, du skal ikke bli’ sint,» bad hun grædeferdig, »det
valbare fordi jeg tænkte paa Farbroren min, da var jeg ham
lidt nærmere... Men jeg ved nok det, at jeg kan ikke gjöre
Skjel for hverken Föden eller Klæderne ... Jeg er jo liden og
naadslig, jeg . . .»
Og saa sukkede hun og sänk helt sammen i den ene
Side uf bare Ydmyghed.
»Aa, jeg ved ikke det,» sa’ Gutten og smilede til hende.
»Du er liden, men du er kvik... Og vakker er du og.»
»Nei, siger du det!» udbröd hun glad, 6aa det straalede
af hende.
»Jamen siger jeg det! Jeg skjönner mig ligesaa godt
paa det, som nogen anden, og vel saa.»
»Ja da!» for det ud af hende som en Sang og dermed
brast Puppen, og Sommerfuglen flöi ud. Den flüi ikke långt;
thi det var förste Gang, men den kunde flyve.
»Ja ja,» sa’ Gutten, »nu kan vi jo snakke om det siden.»
Og saa nikkede han hen til hende, idet han gik ind i
Kjökkenet med et Mod, som ingen skulde tro, at en
stakkars forknyt Gjente havde rejst i en slig storlaget Kar, og
det med et Par Sinaaord, der just ikke tydede hen paa stort
Vid.
Stunden efter kom ogsaa Gullau smygende ind gjenneni
Dören og satte sig hen til Bordet til Kvelsmaden med de
andre.
»Jeg mener du tar paa vokse, du Gullau,» sagde den
gamle Tjenstegutten og saa mildt hen til hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
