Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Stund Bevidstheden om dette löfter sig i et Menneskesind, er
han ogsaa bunden af den, som Fangen af Gluggen i det
en-somme Fængsel.
Hvorsomhelst Overmagten hos den enkelte kommer
frem, og den kommer frem i alle Livsforhold — der har 1 an
med detsamme en Lurer ved sin Dör. Kan den overvundne
liste sig til en Svaghed hos sin Herre, da er ban jo
allige-vel ovenpaa; thi den Magt han maa böie sig for, den kan
han dadle — han bliver ikke större derved, men den anden
bliver lidt mindre.
Da kom Julen, den glade Jul, med Höjtidsstel og länge
Hviledage — med Hilsen og Möde af Kjendinger og
Ven-ner, men fremfor alt:
Med den funklende Stjerne over Sky,
Hvor Frelseren födes hvert Aar paany!
Det var Dagen för Julekveld. Klokken var fire, og Lys
brændte i alle Fræstegaardens Rum, hvor Mennesker
færde-des; thi Dagen var kort, og endnu kortere blev den, fordi
et Uveirsraak lukkede til i Skyen.
Alle Tjenerne være samlede i Kjökkenet til Nonsmaden.
Gutterne sad omkring det länge Bord, og Gjenterne
stode i Gruen *) og stelte med Maden. Borte i en Krog sad
Ananias sammenhuget, og det saa ud til han sov.. . Det
kunde han gjöre, som han vilde for dem; havde ikke Gullau
en Gang imellem kastet et lidet Blik hen til ham, var der
ikke en, som havde endset ham saameget som Skyggen af
sin Lillefinger; thi dette var en rigtig glad Kveld!
Höjtids-stellet bar Sindet op over al Möjen, og Juleglæden keg
alle-rede frem af de leende Ansigter. Selv Uveiret gav Vækst
til Hyggen, endda Stormen slog imod de stærke Bjælkevægge
og rev i Vinduer og Döre, saa Huset skjalv i Grunden. Men
hvergang den ligesom slap Taget og for i afmægtigt Sinde
hylende hen over Udmarken, da satte snart en Gut og snart
en Gjente i at hærme efter den, og da fulgte Latter efter —
thi ikvæld var alle hjemme, Baadene vare trukne paa Land,
og derför var den bare til at le afl
Kun et Sted i Huset var det stille, saa vemodigt stille!
og derhen naaede hverken Glæden eller dens Gjenlyd — det
var i Præstens ensomme Stue. Her lyd Stormen for andre
Øren med en anden Klang. For ham blev det Veraab fra
" *) Spiseln.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
