Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
sammen, og de vidste vel det, at havde han levet, da havde:
ban nok ikke spåret sig... Stakkar! — hun var jo en
Ungdom endnu, og havde lidet Mod — Nu havde det taget sig
sligt, et helt Dügn igjennem, at der kom ikke saameget Löie
i Stormen at en fik Baaden ud... Idag Morsres var det
saavidt, at det gav et lidet Gian i Skyen, saa de kom ifra
Land, og siden havde Vorherre hjulpet. Nu havde de været
hos Lægen; men sora rimeligt kunde være, vilde ikke han
vove Livet paa deres Ord ... Da vidste de ingen anden ßaad
end at styre hid til Præsten. Hvad han nu bestemte der
maatte gjöres, det skulde ske.
En kort Stund blev Præsten staaende taus og grundende
föran dem. Det var en Sag, hvorover der skulde tænkes;
thi Livet er betroet Eje, og der skal svares til det.
»Kan Baaden holde Sjöen?» 6purgte ban omsider.
»Den har holdt den hid,» svarede Manden.
»Ja vel,» sagde Præsten, »men Stormen öger j^aa udover ’
Natten.»
»Det gjör den.»
»Og Landkjendingen kan tabes.»
»Det kan den.»
»Saa være Naadens Gud med og vise Vejen,» föjede j
Præsten til. »Gaa nu ned i Kjökkenet og faa Jer en varm
Drik — om en halv Time lægger vi ud igjen.»
»Vel,» svarede Manden og gav et lidet Nik til.
Det stod fast. Og saa tren han tilbage til de andre igjen, j
og der kom en vis Hurtighed over dem, det eneste Tegn paa
deres Medfölelse; thi hidtil havde de staaet og gabt op i
Taget, som om de hverken havde Sands eller Tanke, eller som
om det blot gjaldt at bestemme Prisen paa et Snes Sild.
Saa skyndte de sig nedover Trappen til Kjökkenet alle
seks; men det Budskab de her bragte frem ügede just ikke
paa Glæden, tvertom! Der havde for en Stund siden været et
helt Sus af lystigt Ordskvalder, og nu blev der med et ganske
stille som i en Sygestue. Disse naturtunge Mennesker have
stundom månge möjsomme Skridt opover til Glæden, de have
kun et eneste tilbage til slöv Tungsindighed.
Saa stod eller sad hver enkelt i sin Tankedös. Der var
ingen, som egentlig forstod, hvad Præsten skulde gjöre hos
den uforlöste Kvinde — men det vidste de alle, at hvor ban
saa kom hen, der mödte han frem med Tröst og Baad, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
