Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175»
Stund sit knugende Tag omkring hans Hjerte. Faren var
stridt, Pligtens hellige Kald var fulgt... Dödens Braad var
knust. Helvede, hvor var din Seier?
Begejstringens hvide Skin lyste hen over hans Pande, og
ban mödte Guttens halsky Øje med et Blik saa stort og
frejdigt, at der blev ikke mere Mon*) i ham, der han sad
i fejg Vrangvillighed, end i en udblæst Hummerklo. Saa
vendte Præsten sig til Folket med sin Julehilsen:
Det mörkner i Sky og det tykner paa Hav,
Der gaber omkring dig en slugende Grav.
Du kan ikke finde dig Maal eller Sted,
Du kan ikke spörge, thi Ingen det ved.
Du kan ikke öjne den Klippegrund,
Som knuser din Baad i den næste Stund.
Men kan Du i Skrækkens iskoide Favn
Blot raabe til Gud med din Freisers Navn,
Da klarer det op, som et Morgengry
En Stjerne gaar frem over Nattens Sky.
Da lysner det henad den mörke Sti,
Og frejdig Du styrer din Grav förbi.
Thi Stjernen, som tindrer af Mulmet frem
Er Julestjernen fra Bethlehem.
Og sidder Du fejg med din Synd og Sorg,
Og tog du hver evige Glæde paa Borg,
Det mörkner saavist i en hurtig Stund,
Og utryg Du staar paa den löse Grund.
Men loft da dit Øje, lad Synet gaa
Saa långt, som din higende Sjæl kan naa.
| *) Värde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
