Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175»
kenet. Men omsider kom en Gut, som kunde berette det,
at Ananias sad ude paa en af Snehougene, og at han ikke
havde været i Seng den Nat.
Men dette rejste ingen Medfölelse hos nogen. Havde
han slig Samvittighed, at han ikke kunde binde den med
Sövnen, da var det rimeligt, at den drog ham med sig ud
ovex-, som en Ilund i en Lænke, og da var Storm og
Natte-kulde ham vel undt. Men eftersom nu Dagen gik og
Skumringen sank ned over Egnen igjen med Snekav og
Tyk-ning, da rejste Bekymringen sig paany. Og uagtet Lysene
vare tændte og Julebordet stelt til med alt det, som godt
og fristende var, saa kom og gik Folket dog hver med sin
Tanke og sin Uro, og der blev intet Samhold imellem dem.
Da for Gjetergutten stupende ind over Dörtrinnet med
det Raab, at nu kom Baaden sættende lige mod Sundet.
Alle slap med en Gang Taget i hvad de havde for sig og
for ud over, Gjenter og Gutter om hinanden; thi hver vilde
se og kjende selv.
Jo, det var Præsten!
Og efter det gik da ikke lang Tid hen, för Præsten var
i Hus og för Skydsen sad godt og vel bænkede mellem
Præstegaardsfolket omkring det dækkede Julebord. Og da
det for denne Gang var bestemt, at de skulde blive Natten
over hvor de var, for næste Dag at fölge med til Kirken,
saa var der Ro over dem og en vis Frejdighed til at tage
det let, som nu var stridt.
Endnu havde ingen rört hverken Mad eller Drikke,
uagtet det stod for dem i rigeligt Maal. Men det var en
gammel og en hellig Skik, at Præsten skulde give Indvielse
til Maaltidet paa Julekveld; thi da först var Höjtiden sat.
Derför faldt der og af og til et lidet Löje i Smaapratet, I
ligesom i Stormen, hvori der blev lyttet.
Endelig hörtes tunge Trin ned over Trappen, og i sammo
Stund tren Præsten ind af Dören. Alle rejste sig og hilsede
paa ham, men Præsten gav dem kun en flygtig Hilsen til—
bage, hans Blik sögte Rummet rundt. Var Ananias der
endnu?
Jo, han var der. Han sad der borte i Krogen sin, som
et sammenviklet Trold.
Da flammede Höjtidsfölelsen op i Præstens Sind. Gud»
Aand rörte ved hans Tanke og Bekymringen slap i samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
