Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175»
lian sig og aabnede den for at se. Men han veg långt til—
bage paa Gulvet, da han saa Gutten.
»Hvad vil Du mig?» spurgte ban endelig.
»Jeg vil bekjende for Præsten,» svarede Gutten og brast
i Graad.
»Hvad har Du at bekjende for mig?» spurgte Præsten
igjen.
»Fik jag bare sige det paa den rette Maaden,» sukkede
Gutten.
»Pröv paa, Ananias — der er ikke en Syndebyrde saa
tung, at Du ikke lcan kaste den fra dig i Jesu Navn.»
»Ja, nu har jeg gaaet her Aaret rundt og draget mig
frem i Vrangvillighed og Trods,» utbröd Gutten og tog sig
kjækt sammen. »Mestetiden var det hverken for godt eller
ondt — jeg var nu kommet ind i det. Det begyndte hin
Kvelden, da jeg kom hid efter Leifs Död for at tale med
Præsten.
»Jeg var ikke glad i mig selv, det var vist; men værre
blev det, da Præsten la Ordet til, og jeg fik det rette Skjön
paa hvad jeg havde gjort. Havde jeg faaet beholde Feigheden
for mig selv, saa havde det gaaet som det kunde, men jeg
holdt ikke det ud, at der var et andet Menneske til, som
vidste, hvor liden jeg var ... Hvergang jeg sa et godt Ord
om mig selv, da var det ligesom Præsten stod bag og sa:
»Det er Lögn Du siger» ... Saa kom hin Dagen borte paa
Kirkebakken ... Præsten krævede mig ... Godt, jeg havde
Uret — lige til sidste Bloddraaben i mig, for jeg var ikke
tænkt at betale Gjælden, og det skjönnede Præsten nok.
Jeg vilde lade som Ingenting... men saa stod Gjenten der,
som jeg havde Hug til, og hun vendte mig Ryggen ... da
blev jeg gal af Sinne. Jeg svor paa jeg vilde hævne mig
paa Præsten, derför kom jeg hid .. . Jeg vilde fänge Præsten
i noget, som ikke var ret... noget jeg kunde bære udover
Bygden, som en ond Sladder... Jeg kunde nok altid ha
löjet noget isammen, men der er ingen ret Mon i Lögnen,
jeg var ond nok til at skjönne saameget, at det monner
mere det, som er sändt, naar det drages frem med et ondt
Sinne.»
»Gud förlade dig, Ananias!» udbröd Pra3sten og veg
tilbage for ham.
»Ja, Gud förlade mig! det siger jeg og. Men jeg tror
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
