Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’211
af bogens månge glimrende stæder. En hel side af tidsalderen
afspejler sig i dette ene optrin. — Næste afdeling, »Aftonstormar»,
foregår i og ved Stokholm, medens rigsdagen er sumlet. Når man
— som her — får lov til at kigge bag forhænget og ser, hvorledes
de politiske partir, »huer», og »hatte», sælger sine stemmer, undre
man sig ikke over, at en statsomvæltning følger på. — Tredje
afdeling, »Morgonljusning», viser den unge konge i hele hans glans.
Ved bogens slutning er statsomvæltningen fuldbørdet, — og så
blændende er lyset, at vi næsten længes efter hvile, når solen
skal gå ned maskeradeaftenen 1792 (rimeligvis æmnet for VI del
af »Fältskärns berättelser»).
På dette sandt historiske grundlag hviler, som et
blomstertæppe på stengrund, udviklingen af sand kærlighed i flere retninger,
både den barnlige, den sönlige, den faderlige, den ægteskablige,
den ungdomlige og fræmfor alle: den moderlige. En så ædel
moder som grevinden af Bertelsköld, den borgerlig fødte, skal man
længe søge måge til. Har forfen i skildringen af hende
udelukkende fræmdraget lyssiderne, gör den da så velgörende, så
styrkende, så rensende et indtryk, at man om denne skildring må sige
med italienerne: »Se non è vero, è ben trovato,» eller, som man
vel frit plejer at oversætte det: »Hvis det ikke er sandt, så borde
det være sändt.» — Man kan derfor trøstig bede de ærede
læserinder at spejle sig i denne ædle skikkelse.
Fideikommissariens frieri. — Novell uf förf. till "Anteckningar ur min
Dagbok" m. m. Stuckholm 1868 (S. Floding förlag). 8s s.
Kristendommen og den nordiske gudelære har noget tilfælles
— og det er inderligheden. Klart træder dette fræm, når man vil
jævnføre den kristne lære og våre hedenske forfædres tro med den
græske gudelære, hvor hovedvægten lægges på den ydre formskönhed.
Set fra dette stade, må vi kalde den foreliggende lille
»novelle» både kristlig og nordisk. Fortællingens heltinde er en from
og troende kvinde, som er meget omhyggelig for
»fideikommissariens» helbredelse, fordi hun håber at frælse hans sjæl. Vi lære
at kænde hende ad indre vej, vi ser hendes rene hjærte; men om
hendes ydre får vi lige så lidt at vide, som vi plejer at få meget,
når vi læser en fransk roman. Det samme gælder de andre
handlende, og dog er skildringen af dem alle så levende, at vi aldeles
føler os tilfredsstillede.
Af og til er tegningen mer end almindelig heldig, således af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
