Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’216
cj, om vi vilje intaga en sjelfständig plats bland kulturfolken, sätta
oss som ympar’) på andra nationers kunskapsträd, vårt nationallifs
stamträd måste äfven med egen rot ur den moderliga jordlen
insamla näringsämnen för sin framtida tillväxt. Ett bildningselement,
som skall blifva rätt lefvande i nationen, måste vara ett allmänt
medborgerligt.» Men, skal det være i sandhed folkeligt, må det
iudfüres også i vår kvindelige ungdoms skoler. Det tör jeg trøstig
tilföje, i det jeg i øvrigt henhålder mig til ltasmus Nielsens ytring
i et af hans foredrag i Kristiania (d. 30 sept. 1867), at hvad der
»er mandligt uden at være kvindeligt, kan ikke være folkeligt; ti
det folkelige må være for alle.» (Efter »Morgenbladet» d. T2-u 1867).
Og hvorledes skal kvinden desuden kunne »værne om språget
i bomenes mund», — hvorledes skal hun med liv og lyst kunne
fortælle dem om »de sagn og den dejlige sang, vi i arv efter
fædrene fik», når hun ikke selv som et lille barn har lært at kændo
og at ælske »Modersmålet», det sora Grundtvig kalder
» ... det rosenbånd,
som store og små omslynger;
i det lever kun fædres ånd
og deri kun hjærtet gynger.»
Men jeg må skynde mig at gennemblade Nordisk Tidskrift
for at give et indblik i, hvor righåldigt det er også for læser inder.
Jeg må desværre indskrænke mig til kun at nævne Orvar Odds
skildring af den ælskelige Sofia Brahe, Asbjömsens norske
folke-æventyr, J. Lokkes foredrag »Om Sprogutviklingen i Norden», A.
Nyblæus’ letlæste og dog dybttænkte indlæg i det brændende
spörsmål: »Om den religiösa Tron och Vetandet», samme
forfatteres skildring af Parker och hans skrifter; heldige oversættelser
af gararaelislaudske kvad, nogle afhandlinger om folkehöjskolesagen,
flere meddelelser om konst- og industri-udstillinger, skuespil m. m.,
samt en mængde anmældelser af udkomne værdifulde bøger, blandt
hvilke på det skönkyndige område U. Rosenbergs omtaler særlig må
fræmhæves. Endelig vil Tidskr. f. Hemmets velynderinder også
linde en særdeles velvillig omtale af dette, — en omtale, der i
sambånd med den, som nu sluttes, skal bære vidne om, at Nord.
Tidskr. og Tidskr. f. Hemmet godt kan samvirke, godt kan følges
ad, — og det skönt det første henvender sig nærmest till manden,
medens det sidste taler særlig til kvinden, — ja, måske netop
derför-____F. D.
*) Dansk-uorsk: podekviste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
