Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’215
Det var et ord i rette tid, som »Tidskrift för Hemmet» lagde
»Nordens qvinnor» på hjærtet, da det åbnede indeværende årgang
med afhandlingen »Qvinnan och fosterlandets försvar», af hvilken
jeg har lånt de indtrængende ord, der findes ovenfor. I sandhed:
skulde de uværskyer, som samler sig på Nordens politiske himmel,
virkelig tidligere eller senere nedsende sine dræbende lynstråler,
•— skulde det snart igen komme så vidt, at Nordens kvinde
»skal give det bædste, det kæreste hen
for at frælse sit fædreneland,»
da må hun virkelig også — skal ofret ej vårde alfor tungt — itide
have gjort sig rede for hvad kampen gælder. — Derfor henviser
forf:en af den nævnte afhandling også s. 7 og s. 13 med rette til
Nordisk Tidskrift som en af de kilder, hvoraf kvinden vil kunne
øse en selvstændig mening.
Af ovenstående må dog ingen af de ærede læserinder drage
den slutning, at Nordisk Tidskrift er særlig krigersk. Tværtimod.
Og det er nærmest på den fredelige side, jeg vil bede min
læserinde at fæste sit öje.
Vil hun således opildnes af kærlighed til fædrelandet, vil
hun i samlet oversyn skue de åndelige skatte, som er de trende
nordiske rigers fælles arv og eje, — da læse hun Fr. Hammerichs
åndrige, både lysende og varmende skildring af »Vor Plads mellem
Kulturfolkene», og jeg tör dristig forudsige, at hun vil få mere
lyst til at »opfostre drenge med sener i arm», mere ævne til at
nedlægge »den sæd i småpigernes barm, der skal bære det ædleste frø».
Vil hun göre sig mer skikket til det kald at være moder og
lærerinde (enhvær sand lærerinde er jo moder i åndelig, i hjærtelig
henseende), — da læse hun C. W. Linders »Några ord om skolfrågan
i Norden», af hvilken særdeles lærerige afhandling jeg ikke kan
modstå fristelsen til her at afskrive nogle ytringer om modersmålets
fræratidige stilling i skolen. »Modersmålet», heder det, »såsom
uttrycket för den nationala kulturen, måste i sin egenskap af
bildningsämne för lärjungen vara den medelpunkt, till hvilken all
uppfostran och undervisning hänföra sig» ... »Ett bildningselement.. .,
som för oss skulle kunna i nästan högre grad vara hvad Homerus
var for Hellenen, men som vi allt för länge försummat, är den
fornnordiska kulturen, sådan hon utpräglats i fornnordiska språket
och litteraturen. Vi hafva länge och föga till fromma för vår
nationala utveckling försummat denna kulturkälla i vårt eget sköte»...
»Det går ej an, att vi ensamt ur främmande nationers
odlingsskatter hemta ämnen och anledningar för vår egen utveckling. Vi få
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
