Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’229
•Joseph, idet hun nemlig forklarede Kongens Drümme om
tre hvide, tre röde og tre sorte Öxne, der steg op af Havet,
således, at der skulde komme ni strenge Yintre og
ufrugtbare År efter hvarandre, hvorfor (let var bedst at samle Forråd
itide; — Dronning Thyra, om hvem historien lærer, at vel var
hun en sand og en god Christen, og vel gjorde hun Alt, hvad
hun kunde, for att skaffe sine JCrosbrödre Fred og gode Kår,
men da den tydske Kejser, under Påskud af at beskytte de
Christne, vilde blande sig i Danmarks Anliggender, da sagde
hun: »A1ej! hertil og ikke videre! lier står Grændsen för dit Hige.»
Så rejste hun sit Danevirkc, og de forskellige Fylker i
Danmark (Jude, Fynbo, Skåning, Lollik og Sjællandsfar) som
hendes Månd havde samlet til en udvortes Enhed, dem enede
hun i Ånden, da det gjaldt, at sætte Nordens Grændse fast mod
Tydskerne.
Men viser Historien os Danmarks Folkeånd i Skikkelse af
Dronning Thyra, så er der en anden Dronning, om hvem
vi med Rette kan sige, at den Genius, der er over det hele
Norden, over de tre Stammer, der randt af én Rod, vandt
synlig Skikkelse i hende: Margarethe Valdemarsdatter. Når
da således både Danmarks særlige og Nordens fælles
Folkeånd helst vil åbenbare sig som Kvinde, som Dronning, da
er det rigtig nok et Spörgsmål, om vi have gjort Ret i at
udelukke Kvinden fra Tronfölgen, og om vi tör varsle Held
og Hæder over Nordens Fremtid, sålænge dets
Kongesön-ner tage sig Hustruer — i Tydskland. Dronning Thyra og
Dronning Margrethe vare födte herhjemme.
Fra Historien göre vi et Skridt tillbage till Mythen, til
Nordens Gudesagn. Spörger man mig, hvilken af de mange
Skikkelser i Valhals Gudekreds jeg vil pege på som den,
der fremstiller Danmarks Folkeånd, så svarer jeg med et
Kvindenavn. Norges Folkeånd? — et andet Kvindenavn.—
Sverrigs? — et tredie. Den storartede Poesi, digtet i Nordens
Oldsprog, som vi kalde Asalæren, udmærker sig ikke blot
fremfor enhver anden hedensk Gudelære, men også fremfor
de fleste — hedenske eller christne — Kulturfolks Digtning
ved sin Rigdom på kvindelige Charakteren Oehlenschläger
har sagt, at en Kvinde aldrig kan blive Digter, fordi hun
ikke forstår at »skabe» Mænd; med samme Ret kunde man
fra Kvindens Standpunkt göre geldende, at Manden som
Digter ikke forstår at »skabe» Kvinder. Han forstår at tegne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
