- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Tionde årgången. 1868 /
230

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’230

Kvinden, det vil sige: Kvindelighedens Ideal, et himmelsk
Væsen, hvori det nepp’e er muligt at opdage et eneste Glimt
af Synd, og han forstår dgså ret godt at tegne Vraingbilledet:
Djævelen i Kvindeskikkelse; men Kvinder, som de leve og
ånde her på Jordört, »indviklede i Modsætningen niellem Ideal
og Karrikatur», Kvinder, hver med sin Eiendommelighed og
indbyrdes ligeså forskellige som Mændene, dem forstå de
færreste Digtere og de færreste Mænd sig på; de ville kun
hore Tale om éii kvindelig Charakter som om én kvindelig
Livsopgave. Nordens Digtere have imidlertid vist, at de
havde mere Forstand også på den kvindelige Side af
Menneskelivet end andre Folks; især er der en af dem, hvarom
dette gælder i fortrinlig Grad: Ingemann, som det derfor også
er sagt om, att han havde en kvindelig And, at ban var,
åndelig talt, ikke en Skjald, men en Skjaldinde. Men Nordens
Digtere havde, som sagt, deres Forbillede i Mythedigtningen.

Det er et betegnende og— jeg kunde gerne feige —
kvindeligt Træk hos Nordboerne, at de ikke sætte deres egen
Ynd-lingsgud, deres egen Folkeånd, på Tronen i Andeverdeüen.
Som Guden over alle Guder ærede de den Unævnelige,
Himlens og Jordéns Skaber, den sande Gud, om hvem de dog
egenlig ikke vidste Andet eller Mere, end at han havde væ-

OD

ret virksom i Tiderües Begyndelse og igen vilde træde frem,
når Jordens Skikkelse skulde fornyes i Ragnarok, Asalærens
Dommedag. Herredümmet over denne Tid og den nærvæ-

o ~

■rende Verden havde han ligesom overladt til de timelige
Guddomme (c: til Englene) og blandt disse timelige Magter
hed den överste Odin (c: Ånden*), Menneskeånden), en
gådefuld Skikkelse forresten; thi der forekommer i Odinsmytherne
Træk, der minde om Slægtens Stamfader og Syndefald,
blandede med Træk, der se ud som messianske Spådomme.
Under ham stod med de andre Aser også Thor, der vistnok
havde de fleste Templer og de fleste Dyrkere, de tre Folks fælles
Yndlingsgud, Nordens And, der altså i Gudelæren træder frem
som Månd. Men Folkens særegne Eiendommeligheder, det
rent Danske, det rent Norske og det rent Svenske, har jeg
fundet udtrykt i Mytherne ved de tre Kvinder: Freja, Frigg
og Ydun, om hvem det også hedder, at de hörte til tre
forskellige Stammer: Vanernes, Asernes og Alfernes.

") Dette må dog ikke opfattes som navnets udtydning.

Ombudett anm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:19:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1868/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free