Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’254
Deres Bekjendtskab. Det er en talentfuld ung Geistlig,
Bom vi ere saa heldige at have til vor Aumonier paa Pandora.»
Monsieur l’Abbé Caillibout bukkede ligeledes, men
ogsaa han syntes at have nogen Besværlighed »pour entamer la
conversation.»
Jeg har siden erfaret, at disse Herrer ingenlunde
manglede Conversationsgave. Det er blot af Respekt, at den
yngre Franskmand, i sin Chefs Nærværelse, sjelden tager
levende Deel i Conversationen, saalænge han antager at hans
Foresatte selv önsker at fortsætte denne.
Efter at have gjennemgaaet et Par franske
Præsentationer endnu, efter at have seet Monsieur le Commandant
en-gage avec Monsieur le Gouvcrneur, begynder jeg at længes
efter Dagligstuen, for lidt mere uforstyrret at lytte til den
Toneström, der bruser mig imöde derindefra. Det er Gades
»Korsfarere». Men paa Veien standses jeg af en af de Herrer,
som Monsieur le Commandant har præsenteret for mig, ined
det, i Sandhed, paa islandsk Grund, overraskende
Spørgsmaal, om jeg ikke er en stor Ynder af Moliére.
Jeg seer forbauset op. En virkelig
Conversationsgjen-stand i en Soirée! Det var en farlig Fristelse, men dengang
faldt jeg ikke i den, hvad jeg, naar jeg betænker, hvorledes
jeg i et helt Livsafsnit har beekjæftigt mig med Studier
og Oversættelser af Moliére, næsten maa betragte som et.
Mirakel.
»Vist ikke mere end de fleste danske Damer, der have
noget Begreb om Danmarks Taknemmelighedsgjæld mod
den Mester, i hvis Skole vor egen udödelige Comiker
Holberg har uddannet sig,» svarede jeg.
Det Navn kjendte Franskmanden naturligvis ikke. Det
var i sin Orden. Men der undslap mig et lille Suk, og vor
lærde Tydsker, denne vidtbereiste Sonderling, der lægger Veien
til Algier over Island, og med Magt vil til Geysir, skjöndt
han ikke kan ride, benyttede den lille Pause til nogle vist
overmaade dybsindige Bemærkninger, men som uheldigviis
hverken Franskmanden eller jeg forstod.
Endnu engang gjör jeg et Forsög paa at komme ind i
Dagligstuen, men det synes at være skrevet i Skjæbnens
Bog, at jeg paa denne Aften skal vedblive at være et
con-verserende Medlem af Samfundet.
»Hvorledes gaar det Dem med Islandsken?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
