Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’255
Med dette Spörgsmaal standses jeg af en islandsk
Theolog, der med sin Ilustru har tilbragt nogle Aar i Oxford,
og nu med det sidste Dampskib er vendt hjem, for at aflægge
et Besög paa sin Fædreö og medbringe Frugten af sine
litteraire Sysler i Udlandet.
»Det gaaer just ikke meget godt, Hr M.», svarer jeg,
»skjöndt jeg daglig studerer et Par Timer, forend jeg gaar
ned til Frokosten. Her i Reykjavik har man jo langt mere
Brug for Fransk og Engelsk, end for Islandsk. Men jeg
haaber förövrigt at Nordlandsreisen vil gjöre Mirakler i saa
Henseende.»
»Ja, gid den blot vil gjöre det Mirakel at sende Dem
levende og ubeskadiget tilbage. De har intet Begreb oni
hvormange Besværligheder og Farer der ere forbundne med
slig en Reise.»
»Det er ganske rigtigt», svarede jeg lidt kort, thi Talen
om disse Besværligheder havde i de sidste Dage udgjort
mit Livs Bete noire. Det lader til, at man her i Reykjavik
betragter det som en Samvittighedssag at ikke lade mig reise
uden först at have advaret mig. »Men saa er det jo godt,»
vedblev jeg, »at jeg erhverver mig det Begreb.»
»Ja, De slaaer det lien i Spög, men jeg forsikkrer Dem,
at De vil tænke paa mine Ord, naar De skal over Blanda*),
over Hcradsvötn*), ja længe för.»
»Deri har De atter fuldkommen Ret, lir M. Jeg
glemmer ikke saa let en Reisefælles Ord, naar disse have bragt
mig saa megen Glæde og Opmuntring, som Deres
Skildringer af Oxford og Livet i Oxford bragte mig mellem
Grange-mouth og Færqerne, en Reisefælle, som dertil har
beriget os med en saa deilig Udgave af den islandske Bibel, som
den, der i disse Dage er bleven sendt her til
Stiftamtmands-huset.»
»O hvad er det for en deilig Melodi?» spörger den unge
Fröken H., »den har jeg aldrig hört för.»
»Det er »Partant pour la Syrie», Dronning Hortenses lille
Sang. Den kan for Øieblikket betragtes som den franske
Nationalsang, og har fortrængt Marseillaisen. O tempora, o
mores! Dog, om Forladelse, Fröken II., jeg glemmer...
*) Meget farlige, rivende Elve paa Nordlandet, som man maa
passere, for at komme til Akareyri, i hvis Nærhed min Heises
Hovedmaal laa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
